Den brede viden om biologi og sygdomslære, den medicinske kunnen og One Health-perspektivet vil også i fremtiden være afgørende kompetencer for dyrlægerne. Det var både Per Spindler, teamleder i Lægemiddelstyrelsen, Søren Alexandersen, faglig direktør i SSI, og Tom Bengtsen, sektionsleder i Fødevarestyrelsen, helt enige om, da ordstyrer Mette Walsted Vestergaard indledte paneldebatten med at spørge de ni deltagere: Hvordan ser fremtidens dyrlæge ud?
Men de senere år har også samtidig vist, at der er brug for mere end akademiske kompetencer, tilføjede Tom Bengtsen.
- Man skal også være robust. Det er vigtigt, at fremtidens dyrlæger får redskaberne til at arbejde i en svær verden. Sygdomme som COVID-19 og kontroversielle beslutninger bliver nok også en del af fremtiden. Det skal uddannelsen ruste til, og det er nok også en god idé, at de får en vis politisk forståelse, sagde han.
Samme ønske gav Anette Spohr, hospitalschef på Evidensia Faxe Dyrehospital, udtryk for. Selv om konteksten er en anden på hendes arbejdsplads, oplever hun også, at robusthed er afgørende.
- Vi arbejder i krydsfeltet mellem faglighed, følelser og penge. Med klienter, der ser deres kæledyr som deres barn, og den kritik, der kan følge deraf. Lægerne har store moduler med konfliktløsning og kommunikation, og der savner jeg lidt i værktøjskassen hos dyrlægerne, lød det fra hospitalschefen.
Panelets eneste nyligt uddannede dyrlæge, kvægdyrlæge Mette Gerdes Wilson, var ganske enig.
- Jeg er kommet ud i et felt, hvor landmanden må og kan mere selv end tidligere. Min funktion er i høj grad at agere rådgiver, og derfor mangler jeg redskaber til konflikthåndtering og kommunikation. På studiet var der ikke meget andet end to dages undervisning i det, nævnte hun.
Mere kirurgi og flere dyr?
Hospitalschef Anette Spohr efterlyste samtidig også kandidater med mere erfaring i kirurgi.
- De nyuddannede dyrlæger kommer med viden om den nyeste forskning, men det er svært for dem at få den kirurgiske rutine. Vi har også et etisk mål, og vi laver jo ikke forsøg på folks kæledyr, så det kræver supervision på klinikken. Måske er en turnusordning, lig den lægerne har, en idé, nævnte hun.
- Det er et tidsproblem at få patienter nok til 180 studerende, erkendte Charlotte Reinhard Bjørnvad, studieleder for Veterinærmedicin på KU.
- Vi kan ikke klæde dem på som specialister på alle områder, så der er brug for træning ude i praksis, sagde hun.
Institutleder på Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND, Birgit Nørrung konstaterede, at det var forudsigeligt, at alle gerne ville have det hele for det halve.
- Der er kæmpestore krav til os, og skal vi opfylde dem alle, ville det kræve både bedre finansiering og en længere uddannelse. Jeg tror heller ikke, at yderligere specialisering er svaret. Vi må ikke gå på kompromis med den basis, alle skal lære. Så må det bero på mere efteruddannelse. For det er vores styrke, at kandidaterne til hver en tid kan skifte retning. Mange finder jo ikke den rette hylde lige fra starten, sagde hun og mindede samtidig om, at det også handler om at leve op til det EU-direktiv, der dikterer, hvad samtlige nyuddannede dyrlæger som minimum skal kunne.
- Enhedsdyrlægen er den dyrlæge, der skal være. Vi står på mål for udlandets krav, og de nye dyrlæger, vi får, er gode, bakkede Tom Bengtsen fra Fødevarestyrelsen op.
Den distribuerede model
Med i panelet var også dekan Eskild Holm Nielsen, der satte ord på sine visioner for den nye veterinæruddannelse under Aarhus Universitet.
- Jeg tror den grønne omstilling vil blive et område, hvor dyrlæger kan sætte deres kompetencer i spil i fremtiden. Vi skal producere kød og mælk med et lavere klimaaftryk, og det bliver en dyrlægeopgave at rådgive om det, nævnte han blandt andet.
Institutleder på det nyoprettede Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på Aarhus Universitet, Charlotte Lauridsen, gav udtryk for, at netop den distribuerede model, som planlægges på den nye dyrlægeuddannelse i Viborg, indeholder flere af de elementer, som flere paneldeltagere efterspurgte.
- Det bliver et samarbejde med klinikker og hospitaler på Fyn og i Jylland. Fordelen er, at de studerende får mulighed for at være tæt på dyrene fra dag et. Også læren om at kommunikere med kunder er væsentlig at få integreret, fortalte hun og uddybede, hvordan den etablerede forskning i husdyrvidenskab i Foulum også indeholder mange erfaringer i forhold til at etablere en god kommunikation med landmændene.
- Hvem skal undervise, ville Mette Walsted Vestergaard vide i forhold til den distribuerede model.
- Underviserne bliver både klinikpersonale og ansatte på instituttet, som kommer med ud, svarede Charlotte Lauridsen.
Det fik hospitalschef Anette Spohr til at give udtryk for, at man sagtens kan være en dygtig dyrlæge uden at være en god underviser.
- Dem, der skal undervise, skal også have det pædagogiske med sig, forsikrede institutlederen og mindede forsamlingen om, at den distribuerede model fungerer i England.
Så enkelt er det dog ikke, mente Charlotte Reinhard Bjørnvad, der selv har foretaget en større undersøgelse af de engelske modeller på vegne af KU. I England afhænger den distribuerede models succes blandt andet af, at der er tale om store klinikker med mange specialister.
- Nogle af klinikkerne har 2-300 dyrlæger ansat, fortalte hun.
- Jeg kan godt blive bekymret over den model, for jeg er ikke nødvendigvis opdateret på den nyeste forskning og heller ikke god til alt, lød det fra salen, hvor en af tilhørerne forestillede sig, hvordan hun selv ville have det, hvis hendes klinik skulle indgå som en del af den distribuerede model.
- Jeg ser din bekymring, og vi tager alle bekymringer med os og tænker dem ind, svarede Charlotte Lauridsen.
Mængden af specialister er ikke stor i Danmark - kan vi leve op til de udenlandske akkrediteringer?
Mette Walsted Vestergaard
Har vi specialister nok?
- Mængden af specialister er ikke stor i Danmark - kan vi leve op til de udenlandske akkrediteringer?, spurgte Mette Walsted Vestergaard med henvisning til den EAEVE-akkreditering, som KU har og som blandt andet sikrer, at dyrlægerne kan tage arbejde i udlandet.
- EAEVE har jo et krav om, at der skal være mange specialister til rådighed på uddannelserne. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg mener, AU står overfor en stor udfordring. Løsningen er, at vi samarbejder. På KU er vi i top-10 over veterinæruddannelser på verdensplan, og det skal vi blive ved med. Vi skal samtidig samarbejde om, at den nye uddannelse bliver lige så god. Men vi skal blive enige om, hvad samarbejdet er, lød det fra institutleder Birgit Nørrung fra KU SUND.
- Jeg har en stor tro på, at vi kan løfte det, stemte AUs institutleder i.
Et af de sidste ord fik dekan Eskild Holm Nielsen. For mens dyrlægeuddannelsen i København er i top-10 på verdensplan, er Aarhus Universitet i top-10 i EU, når det gælder om at hjemtage midler, oplyste han.
- I sidste ende er det jo en opprioritering af det her område, vi ser ind i, lød det optimistiske budskab fra dekanen.
Og samme konstruktive indstilling gav DDDs formand, Hanne Knude Palshof, forsamlingen med på vejen, da hun sluttede paneldebatten af.
- Det er positivt, at regeringen kan se, at vi er noget værd som dyrlæger. ♦
