Annonce Banner Banner Banner

Koens plads i en grøn fremtid

Kvæg Hvordan ser fremtidens grønne husdyrproduktion ud? Under temaet »bæredygtigt husdyrhold« kom talere fra tænketanken Concito og Økologisk Landsforening med hver deres bud på, hvad der skal til for at reducere husdyrbrugets klima- og miljøbelastning. Drøvtyggeren endte i spotlyset, som den store klimabelaster, og selvom begge organisationer kalder på forandring, var der bestemt ikke enighed om, hvordan den skal foregå.

Ærø Køer Juli 2009 (17) © Pia Rindom
Referat

I Danmark står landbruget for 23 procent af de udledte klimagasser. De fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem metan og lattergas, der henholdsvis er 25 og 298 gange mere potente end CO2. Skal vi bekæmpe klimaforandringerne, står landbruget altså overfor en omstilling.

Det betyder også, at både nuværende og kommende generationer af dyrlæger kommer til at beskæftige sig mere med bæredygtighed og de dilemmaer, der utvivlsomt er indlejret heri, indledte formanden for Faggruppe Svin (nu Gris), John Haugegaard, i sin præsentation af blokken om »bæredygtigt husdyrhold« på dyrlægernes årsmøde 2022.

- Bæredygtighed kommer til at fylde mere, både på den nye veterinæruddannelse og hos de praktiserende dyrlæger. Især fordi vores kunder, landmændene, og forbrugere i stigende omfang interesserer sig for det her og bliver pålagt at lave CO2-regnskaber. Vi har derfor valgt at starte i helikopteren og se på dilemmaer omkring bæredygtighed, lagde formanden ud.

ØL Tallerkner

Sybille Kyed præsenterede Økologisk Landsforenings visioner for et bæredygtigt landbrug. Af hensyn til parametre som klima, natur, biodiversitet, en voksende verdensbefolkning og en ansvarlig omgang med medicin, skal de animalske produkter til at fylde langt mindre på tallerkenen, mener foreningen.

Kvæget som den store klimasynder

Til at sætte ord på, hvor vi kan sætte ind i den danske husdyrproduktion for at sænke klimaaftrykket og gøre produktionen mere bæredygtig, var seniorkonsulent for fødevareprogrammet i tænketanken Concito, Tavs Nyord, den første taler under temaet.

Allerede tidligt i præsentationen blev de fremmødte advaret om, at han ville komme til at gå hårdt til kvæget, som den store klimasynder. Med illustrative diagrammer satte han fokus på den relativt store forskel på udledningen af drivhusgasser fra de forskellige produktionssystemer i husdyrbruget.

- Hvis vi ser på den enteriske metanproduktion, som er produceret i dyret selv, og på hvordan det fordeler sig på de fire betydende husdyrgrupper - kvæg, svin, heste og fjerkræ - er det klart køerne, der betyder langt det meste, fortalte Tavs Nyord.

Ud af de i alt 149 kiloton metan fra enterisk fermentering i Danmark kommer 87 procent fra kvæg. Af den resterende udledning kommer ni procent fra svin, tre procent fra heste og en procent fra får, geder, hjortedyr og fjerkræ, viste de præsenterede data. Inkluderes udledningen fra opbevaring af husdyrgødning er det stadig over 70 procent af den samlede udledning fra husdyrene, der stammer fra kvæget.

I vurderingen af de forskellige husdyrproduktioners klimabelastning er det dog vigtigt ikke kun at se på den direkte udledning fra besætningerne og opbevaringen af husdyrgødningen. Produktionen af foder og forskelle i arealanvendelse er forhold, der indirekte er med til at give fødevarerne meget forskellige klimaaftryk. Tavs Nyord viste i tal, hvordan grisekød, oksekød, hakket kylling og vegansk fars sætter varierende spor i atmosfæren.

- Der er en ganske betydelig effekt af at gå fra rødt kød til lyst kød. Relativt set er den faktisk også større end at gå fra det lyse kød til plantefarsen, påpegede han.

Det er mere end 12 gange så belastende at spise et kilo oksekød, end det er at spise den samme mængde grisekød. Sammenligner man plantefars med grisekød, er det animalske aftryk omkring fem gange større end det veganske, viste tallene fra »Den store klimadatabase«, som Concito selv står bag.

Der, hvor der er størst udledning, er der dog også det største potentiale for at reducere, understregede Tavs Nyord.

- Hvis vi mødes igen om 10 år, og jeg viser tal for de samme udledninger, så vil de for både oksekød, kylling og gris være blevet markant mindre, hvor plantefarsen mere eller mindre vil blive, hvor den er.

Det hvide kød og klimaet

Det er ifølge Tavs Nyord især den plads, det kræver at producere det røde kød, som gør disse fødevarer særligt klimabelastende. Ser man på arealforbruget til forskellige fødevarer på globalt plan, ligger kødprodukter fra kvæg og lam på en klar første og anden plads, viser tal fra »Our World in Data« indsamlet i 2019. Ost, der ligger nummer tre, forbruger under en femtedel af den plads, der kræves til det røde kød.

- Hvis man forestiller sig, at vi lod være med at spise lam og oksekød fra kødkvæg, ville vi kunne næsten halvere arealforbruget til vores fødevareproduktion. Og så ville vi stadig kunne spise oksekød fra malkekvæg og mejeriprodukter, fortalte Tavs Nyord.

Ser man på, hvor mange hektar man sparer ved også at droppe kylling og gris på tallerkenen, er der dog ikke så meget mere at hente, mener han.

- Det ville ikke gøre den helt store forskel, om vi lod være med at spise gris og kylling i forhold til arealforbruget. Det er ikke der, problemet ligger. De er faktisk ekstremt effektive til at konvertere kulhydrat til protein. Også fordi man kan dyrke meget høje udbytter via foderafgrøder til dem.

Hvis man forestiller sig, at vi lod være med at spise lam og oksekød fra kødkvæg, ville vi kunne næsten halvere arealforbruget til vores fødevareproduktion.

Tavs Nyord

Røde bøffer er ikke ens

Et punkt, der skulle vise sig at blive afgørende i den senere debat mellem dagens to talere, var spørgsmålet om den ekstensive produktionsform som reel klimaløsning.

I et klimaperspektiv er der i Concitos optik forskel på de røde bøffer. Det handler i høj grad om, hvor store landområder, man skal bruge, for at få et kilo kød ud af det. På præsentationen viste han tal for effekten af forskellige opdrætsformer af ungtyre i Danmark. Ikke så overraskende har den ekstensive kødproduktion et meget stort totalt arealforbrug sammenlignet med den intensive produktion og ungtyre fra mælkeproduktionen. Men også når man ser på arealforbruget til foder, ligger den ekstensive produktion relativt højt, fortalte Tavs Nyord.

- Når man sammenholder dyrkningsarealet til suppleringsfoder med, hvor meget kød dyrene lægger på kroppen, forbruger den ekstensive produktion stadigvæk større dyrkningsarealer end ungtyre fra mælkeproduktionen opdrættet i stald. Det, synes jeg selv, var ret overraskende.

Kostmønstrenes Arealbehov

Med kostvaner, som ikke er baseret på kødkvæg og får, kan der frigøres plads til at producere meget mere mad, lød argumentet fra Tavs Nyord fra tænketanken Concito. Her ses arealbehovet i mia. hektar til produktion af fødevarer i forskellige kostscenarier. Concito har udarbejdet diagrammet med data fra Our World in Data.

Klimabelastning er ikke den eneste faktor

At fokusere på arealforbruget som afgørende faktor for en bæredygtig produktion blev udfordret af dagens anden taler, landbrugs- og fødevarepolitisk chef for Økologisk Landsforening, Sybille Kyed.

Bæredygtighed kan ikke måles på enkeltparametre, mener hun. Inddrager man flere parametre i analysen, er det ikke sikkert, at man når de samme konklusioner som Tavs Nyord, illustrerede hun med en undersøgelse fra Aarhus Universitet.

- Tavs Nyord var hård ved kreaturerne. Det kan man være, når man kigger alene på udledningen af klimagasser. Men hvis man ser på fx økotoksiciteten, som er belastningen af pesticider og tungmetaller, så vender den faktisk rundt, så det er grisene, der er den store synder, fortalte hun ved årsmødet.

Nogle fødevarer og deres produktionsform kan således have en lav klimapåvirkning, men stor negativ effekt på fx biodiversitet, økotoksicitet og dyrevelfærd. Ved at rette linsen for skarpt mod klimaet, kan vi risikere at suboptimere, så helheden af den belastning, vi udsætter planeten for, overses, fortalte Sybille Kyed med henvisning til en rapport fra Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA).

Husdyrenes naturlige begrænsning

Det er dog ikke til at komme udenom, at økologisk kvægproduktion kræver meget plads. For at opnå en højere dyrevelfærd skal husdyrene i den økologiske produktion som udgangspunkt leve i det fri, når årstiden tillader det, og have adgang til store udearealer. Med den præmis følger et loft for, hvor mange dyr, der kan produceres, og i sidste ende, hvor meget kød vi kan komme på vores tallerkner, forklarede Sybille Kyed.

- Når vi taler om, hvordan landbruget skal se ud, er vi fortalere for at lægge meget større vægt på at producere planter. Det følger med at ville indrette landbruget økologisk. For i en økologisk produktion kan man slet ikke have så stor en produktion af husdyr, som man har i det konventionelle landbrug, i og med at de skal have meget mere plads.

Hvor meget økologisk kød, der kommer på hylderne, er også naturligt begrænset af, at dyrene overvejende fodres med dansk foder. Det handler ikke om nationalisme, understregede Sybille Kyed, men er en måde at sørge for, at produktionen holder sig på et bæredygtigt niveau.

- Når produktionen er baseret på indkøbt foder udefra, fjerner man en faktor, der afgør, hvor stor den kan blive. Når vi vil sikre en bæredygtig produktion af husdyr, er det vigtigt, at de indtager en positiv rolle for den frugtbare jord og for økosystemerne. Blandt andet at kreaturerne kan afgræsse naturarealer, understøtte robuste sædskifter med kløvergræs, der henter kvælstof fra luften, trykke ukrudt og give mere liv både over og under jorden, sagde hun.

Vi ønsker faktisk ikke at bruge udtrykket »synder«, da vi ser dyrene som en værdifuld del af et bæredygtigt fødevaresystem.

Sybille Kyed

Ingen dyr er klimasyndere

Generelt vil Økologisk Landsforening ikke skyde skylden på udvalgte dyregrupper, da en bæredygtig produktion i højere grad handler om »hvordan« og »hvor mange« end om hvilke dyr.

- Vi ønsker faktisk ikke at bruge udtrykket »synder«, da vi ser dyrene som en værdifuld del af et bæredygtigt fødevaresystem, sagde Sybille Kyed.

I det bæredygtige husdyrhold hjælper dyrene blandt andet til at fremme vores natur, bidrager til kulstofopbygningen og omsætter næringsstoffer i kredsløbet, fremhævede hun. En sådan produktion kræver dog, at vi spiser i overensstemmelse med anbefalede kostråd og begrænser vores indtag af animalske fødevarer. Her præsenterede Sybilles Kyed illustrationen af en bæredygtig kostsammensætning baseret på en artikel fra The Lancet.

- I Danmark indtager vi i dag dagligt 547 gram fra husdyrprodukter. Ser vi på anbefalingerne til en bæredygtig kost, når man tager planetens begrænsede ressourcer i betragtning, og når man tager højde for en voksende verdensbefolkning, skal det halveres.

I 2050 forventes verdens befolkning af være steget til knap 10 milliarder mennesker. På globalt plan optager husdyrene allerede nu 60 procent af verdens biomasse og mennesker 36 procent. Det efterlader kun fire procent til den vilde natur, som vi allerede nu ser presset til det yderste, forklarer Sybille Kyed.

- Det er umuligt at se for sig, hvordan husdyrene skal blive flere, hvis der stadigvæk skal være plads til vild natur. Det er også en del af en bæredygtig forvaltning at sikre den plads. Vi kommer ikke udenom, at vi skal beskære vores husdyrproduktion, når vi mennesker bliver flere.

Debatten om den grønne ko

Med grafer, søjler og lagkagediagrammer havde både Concito og Økologisk Landsforening begrundet to ret forskellige fremtidsscenarier for et bæredygtigt dansk husdyrbrug. I sidste del af dagens program ventede en debat, hvor de kunne udfordre hinanden på deres argumenter.

Tavs Nyord lagde ud med at spørge sin modpart, hvordan man tænker at inddrage de enmavede dyr i et rent økologisk landbrug, der i dag i overvejende grad består af kvæg. En større økologisk produktion betyder dog ikke, at kvæg skal skiftes ud med grise, svarede Sybille Kyed.

- Vi har absolut ingen ambition om, at vi skal udskifte oksekødet med de enmavede dyr. Jeg er også meget uenig med dig, når du siger, at der ikke er problemer i forhold til dem. De lever af afgrøder, der er dyrket på arealer, hvor vi lige så godt kunne dyrke mad til mennesker. Vi skal spørge os selv, hvilken rolle de her produkter opfylder på vores tallerken, og der er grisen klart et luksusprodukt, vi skal spise mindre af. Men det er korrekt, at hvis vi skal omlægge det danske landbrug til økologi, ville vi ikke kunne opretholde, at kvæget fyldte så meget af det samlede økologiske landbrug, som det gør i dag.

Da det var Sybille Kyeds tur til at stille spørgsmål, lagde hun ud med at være kritisk overfor Concitos selvvalgte undertitel, som Danmarks »grønne« tænketank. Hun savnede inddragelse af flere parametre end klimahensyn i tænketankens anbefalinger for et grønnere landbrug. Blandt andet nævnte hun det konventionelle landbrug relativt høje antibiotikaforbrug i en verden, hvor 700.000 mennesker ifølge data fra WHO hvert år dør af infektionssygdomme forårsaget af resistente mikroorganismer. Selvom Tavs Nyord gerne ville tage kritikken til efterretning, mente han, at Concitos overordnede strategi udstikker en bæredygtig vej.

- Vi prøver faktisk at tage andre parametre end klima med i vores overvejelser og anbefalinger. Men der er for mig ingen tvivl om, at de to største kriser, vi står over for, er klima og biodiversitet. De to kriser går heldigvis, eller måske uheldigvis, i min optik relativt tæt hånd i hånd med, at man reducerer landbrugsarealet.