Listen over anmeldepligtige sygdomme udvides kraftigt for tiden, og eftersom henved 75 procent af de smitsomme sygdomme hører til zoonoserne, er det uhyre vigtigt med et tværgående samarbejde mellem det humane og det veterinære område. Emnet blev belyst fra begge vinkler på det fælles temamøde, der sluttede med en paneldebat med dagens indlægsholdere.
Den humane vinkel
Lasse S. Vestergaard, afdelingslæge, ph.d. fra SSI, Infektionsepidemiologi &Forebyggelse, indledte med at fortælle om zoonotiske trusler set fra den humane vinkel. Her holdes der især øje med zoonotisk influenza, hvor man helt usædvanligt fandt to tilfælde af mennesker smittet med svineinfluenza i 2021. Heldigvis var der ingen tilfælde af menneske til menneske smitte, hvilket er den helt store bekymring.
Rabies er en anden zoonose, der holdes skarpt øje med på trods af, at sidste tilfælde blandt husdyr i Danmark var en ko i 1982. Som følge af mængden af kæledyr, der er kommet til Danmark fra Ukraine det seneste år, er rabies igen meget aktuel at overvåge, da sygdommen er endemisk i Ukraine.
Af andre zoonoser, som SSI holder øje med, nævnte Lasse S. Vestergaard blandt andet COVID-19, abekopper og ornitose.
Han understregede i sit oplæg at samarbejde mellem de styrelser og andre aktører, der udgør beredskabet, er essentielt for et godt forsvar mod nuværende og fremtidige zoonotiske risici. For at styrke dette arbejde er der oprettet en myndighedsgruppe til koordinering af ikke-fødevarebårne zoonoser. Ligeledes er god sygdomsovervågning afhængig af god og tilstrækkelig prøvetagning både veterinært og humant.
Den veterinære vinkel
Seniorforsker René Bødker fra Dansk Veterinær Konsortium (DK-VET) talte derefter om Nye og fremtidige zoonotiske trusler fra produktions- og kæledyr i Danmark.
Indenfor dette område arbejder DK-VET med overvågning af zoonoser og risikovurdering. Som en del af dette arbejde ser man på fem kategorier af agens:
- Nye agenstyper som fx HIV og kogalskab
- Nye varianter af kendte agenser som COVID-19 og influenza
- Kendte agenser, der skifter til ny vært som bluetongue
- Kendte agenser, der flytter til nye områder som Zika og West Nile virus
- Kendte agenser, der får bedre betingelser for at sprede sig som varmekrævende vektorbårne sygdomme.
René Bødker gav derefter eksempler på, hVilke sygdomme DK-VET holder ekstra øje med, selvom de på nuværende tidspunkt ikke er til stede i Danmark. Japansk hjernebetændelse er et af eksemplerne, da svin er opformeringsværter, og der ses svære hjerneskader og høj dødelighed hos mennesker, der smittes. Sygdommen er indenfor den sidste tid blevet et problem i svinebesætninger i Australien, og der er set smitte til mennesker.
I forhold til vektorbårne zoonoser må det forventes, at der vil komme nye zoonoser til Danmark som følge af det varmere klima og øget forekomst af skybrud, som giver gode betingelser for mange myggearter. René Bødker påpegede, at vi ikke har tradition for eller ekspertise indenfor myggekontrol, og mange af de kemikalier, der bruges andre steder til bekæmpelse af myg, er ikke lovlige i Danmark. Det bliver helt sikkert en problematik, der skal debatteres og tages hånd om i fremtiden.
Svineinfluenza er den store bekymring
Lars Erik Larsen, professor ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, Københavns Universitet stod for dagens sidste indlæg Virale zoonoser – en bombe under det intensive dyrehold.
Svineinfluenza er den store bekymring og færre, men større besætninger øger den zoonotiske risiko.
Influenza cirkulerer i dag kronisk i svinebesætninger. Det er ikke som tidligere, hvor influenza var igennem en besætning på cirka tre uger. Bomben under det intensive dyrehold er, at man i dag ser mange humane gener i forskellige svineinfluenza-stammer. De to tilfælde af svineinfluenza, der blev diagnosticeret i 2021, var ifølge Lars Erik Larsen et udtryk for, at vi fandt nålene, da høstakken blev fjernet, eftersom human influenza ikke var til stede som følge af corona-nedlukningen.
De danske svinebesætninger har godt styr på biosikkerhed, sektionering af dyrene og et godt SPF-system. Det er et lyspunkt trods alt.
I offentligheden ses der en stigende modvilje mod intensive dyrehold, derfor er det vigtigt at debattere dyrlægens rolle i en kommende omstilling. Hvordan skal dyrlægerne fx fagligt kommunikere uden at stigmatisere produktionen, og skal initiativet til en eventuel omstilling komme fra dyrlægerne eller fra andre interessenter?
Punktum med paneldebat
Formiddagen sluttede med en paneldebat med stor spørgelyst fra salen til de tre oplægsholdere.
Fælles for mange af spørgsmålene og kommentarerne var, hvor vigtigt det er, at alle bliver bedre til at arbejde sammen på tværs af det humane og veterinærfaglige område. Der er talt meget om One Health, men der er behov for, at det bliver gjort meget mere konkret, og at der arbejdes på en øget gensidig faglig respekt.
Minksagen har lært alle faggrupper, hvor afgørende samarbejdet er på tværs af ministerier og andre interessenter hele vejen fra toppen og til folkene på gulvet. Berøringsfladen mellem praktiserende læger, dyrlæger, styrelser og ministerier skal styrkes for bedst muligt at forebygge en ny zoonotisk epidemi. Det er utroligt vigtigt, at det faglige samarbejde er på plads, så det ikke er politikere, der ender med at lave de faglige vurderinger.
Konklusionen på dagens oplæg og debat var, at der er mange både nuværende og fremtidige zoonotiske risici. Vi skal samarbejde og bruge hinandens faglighed på tværs. Dette er en nødvendighed for et godt, effektivt og stærkt fremtidigt zoonoseberedskab.
