Sekretariatsfællesskabet
Formanden lagde ud med sidste års stormende forelskelse mellem Dyrlægeforeningen og Pharmadanmark. Indledningsvist gjorde han det klart, at DA havde været glade for samarbejdet mellem de to foreninger og oplevet en samarbejdsvillig ledelse samt et velsmurt sekretariat.
Da forholdet mellem hovedforeningen og Pharmadanmark begyndte at slå revner, afsøgte bestyrelsen også muligheder for at sikre arbejdsgiverforeningen – så selv hvis hovedforeningen knækkede nakken på separationen, ville DA kunne stå selv. At kappe båndene til hovedforeningen var dog aldrig på tale, og DA har stået last og brast med den igennem hele den tumultariske proces.
Processen gav dog også muligheder for at blive endnu skarpere på DAs egen identitet og hvilke krav, der sættes til hovedforeningen. Samtidig understregede det vigtigheden af et kompetent sekretariat, der gennem hele bølgegangen holdt serviceniveauet højt, samt hvor vigtigt det er, at sekretariatet som arbejdsplads fremadrettet er både stor og attraktiv nok til at kunne fastholde de rigtige medarbejdere.
De benhårde overenskomstforhandlinger
Formanden lagde ikke skjul på, at sidste års overenskomstforhandlinger med Veterinærsygeplejerskernes Fagforening var de hårdeste, han endnu havde oplevet. Debatterne var hårde både i og udenfor forhandlingsrummet, og parterne måtte en tur forbi forligsinstitutionen, førend overenskomsten, som først blev endeligt underskrevet kort før generalforsamlingen, endelig kom i hus.
Dog betød det, at parterne kom ud med en gensidig løngaranti, der med udgangspunkt i gennemsnitslønnen fastlagde, hvorledes den skal udvikle sig.
Dette var et kardinalkrav fra arbejdsgiversiden, fordi man så tendenser til, at lønudviklingen i en tid med stor travlhed og mangel på arbejdskraft simpelt hen var ved at løbe løbsk. Ligeledes lagde DA vægt på, at de lavest lønnede skulle have den største del af puljen til lønstigninger, og at de automatiske stigninger til de højest lønnede skulle være så lave som muligt – fordi veterinærsygeplejerskernes lønsystem ikke giver mulighed for, at generelle stigninger modregnes i personligt forhandlede tillæg. Hvilket i øvrigt er ganske usædvanligt på det danske arbejdsmarked.
Formanden var fuldt ud bevidst om, at det kan være svært at være arbejdsgiver og skulle forhandle løn med ansatte dyrlæger og sygeplejersker, når vi som nu er i en periode, hvor alle danskere bliver fattigere, og medarbejdernes realløn udhules af inflationen. Her var hans klare opfordring, at man som virksomhedsejer skal have virksomhedens økonomiske bæredygtighed for øje – for i sidste ende gavner det alle, at virksomhederne stadig er her, når krisen letter.
Formanden skuede også fremad mod de kommende overenskomstforhandlinger i 2023/2024. Her vil forhandlingsudvalget denne gang gøre et endnu grundigere forarbejde for sikre, at parterne er enige om fakta og tekniske afklaringer, allerede før de træder ind i forhandlingsrummet. Samtidig vil arbejdsgiverforeningen også arrangere medlemsmøder for at sikre intern enighed om, hvilke mærkesager, der er ufravigelige samt give medlemmerne en mulighed for at komme med ønsker til overenskomsten.
Et andet punkt ved forhandlingerne var ligeledes muligheden for overenskomst til ufaglært personale. Selvom kravet blev frafaldet i Forligsinstitutionen, forholdt formanden sig pragmatisk til spørgsmålet, for hvis det rejses igen, kan virksomhedsejerne i værste fald se frem til en sympatikonflikt fra de andre fagforeninger.
Hans tilgang til spørgsmålet bar derfor præg af, at en overenskomst for ufaglært personale i klinik på sigt er uundgåelig, hvis fagbevægelsen insisterer – og at det derfor allerede nu er vigtigt at gøre sig nogle tanker herom. Han påpegede, at afgrænsning her bliver en afgørende faktor, for klinikker beskæftiger flere forskellige ufaglærte grupper, og for nogle af dem ville det formentlig give mere mening at skele til fx HK eller 3F.
Strålehygiejne – den varme kartoffel
Spørgsmålet om, hvorvidt veterinært personale må være til stede, når de røntgenfotograferer, har fyldt meget i årets løb. For kan det egentlig være farligt for personalet? Det mener veterinærsygeplejerskerne, og deres udlægning af sagen har vundet genklang hos blandt andre Socialdemokratiet, Enhedslisten og Serviceforbundet.
Heldigvis har to af hovedforeningens faggrupper, Familiedyr og Hest, for alvor taget teten i arbejdet for at sikre, at diskussionen om potentiel fare holdes på et faktuelt niveau. Ligeledes har Dansk Veterinærtidsskrift netop bragt en stor artikel om emnet, hvor den førende ekspert på området, dr.med. Lars Thorbjørn Jensen interviewer – og han er klar i mæglet: Der er ingen grund til bekymring. Veterinærbranchen er så god til at håndtere røntgenstråling, at personalet ikke udsættes for mere stråling end den, baggrundsbefolkningen generelt må modtage.
Som virksomhedsejer skal man have virksomhedens økonomiske bæredygtighed for øje – for i sidste ende gavner det alle, at virksomhederne stadig er her, når krisen letter.
Trivselsundersøgelsen blandt ansatte i klinisk praksis
Ligesom resten af veterinærbranchen har arbejdsgiverforeningens bestyrelse måttet forholde sig til de nedslående statistikker om dårligt mentalt helbred blandt ansatte i klinisk praksis fra blandt andre Norge og England. DA har derfor sammen med Ansatte Dyrlægers Organisation og hovedforeningen været en del af den store trivselsundersøgelse, der blev udarbejdet i samarbejde med Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Og undersøgelsen viser faktisk klare punkter, hvor de danske klinikker gør det godt. De ansatte i klinisk praksis oplever nemlig en mening med arbejdet, et samarbejde med kollegaer og professionelle udviklingsmuligheder, der flugter med – eller ligefrem overstiger – landsgennemsnittet. Det tyder altså på, at der i danske dyrlægepraksisser er sammenhold, udviklingsmuligheder for den enkelte og mening i arbejdet.
Undersøgelsen er dog ikke entydigt positiv. Ansatte i klinisk praksis oplever nemlig også et dårligere mentalt arbejdsmiljø, flere følelser af stress og flere konflikter mellem privatliv og arbejdsliv end landsgennemsnittet. Her understreger formanden, at det er noget, klinikejerne bliver nødt til at tage alvorligt, og at man skal fokusere på samarbejde, så man kan blive en del af løsningen.
Ikke udsigt til kontingentstigning
Kontingentet blev fastholdt på dets nuværende niveau, og selvom bestyrelsen ikke kunne love, at det bliver fastholdt på det niveau i mange år fremadrettet, er det ikke planen, at der skal ske noget. Dog er det på sigt planen at finde flere indtjeningsmuligheder, så der kan tilføres flere ressourcer til sekretariatet.
På nærmest mirakuløs vis har arbejdsgiverforeningen også holdt sig til budgetterne, der blev nedsat sidste år. Ovenpå et så voldsomt år, er det bestemt ikke en selvfølge.
Hvad blev der ellers snakket om?
Udover de store temaer fik formanden også rundet opsigelsen af den nuværende praktikantaftale, som den hidtil har forelagt med Københavns Universitet. Ligeledes er der blevet kigget på lønenqueten, og der er næsten en ny procedure klar. Det betyder, at der fremover kun skal laves én samlet lønstatistik om året.
Valg
Helle Elkjær Johansen blev valgt som intern kritisk revisor.
Derud var der genvalg til Mikkel Markussen som formand. Nina Westphael meldte sig som kandidat til bestyrelsen, hvor hun hidtil har været suppleant, og da der dermed var tre opstillede kandidater til to bestyrelsesposter, sker valget ved urafstemning. De opstillede er Lars Bloch, Steen Bo Larsen og Ninna Westphael.
