De påvirkninger, vi møder, når vi går på arbejde, har betydning for vores trivsel og helbred. Det er under ét omtalt som det psykosociale arbejdsmiljø, og det har Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø taget pulsen på i klinisk praksis med en stor arbejdsmiljøundersøgelse, der blev gennemført i foråret.
Nu foreligger resultaterne, og sammenfattende tegner de et generelt godt billede af arbejdsmiljøet på tværs af faggrupper, stillingsbetegnelser, fagområder og klinikstørrelse.
Undersøgelsen viser blandt andet, at ledere og medarbejdere oplever bedre udviklingsmuligheder, bedre samarbejde med kolleger og en højere grad af mening i arbejdet end gennemsnittet af danske arbejdstagere. Og det glæder DDDs formand, Hanne Knude Palshof.
- Det er utroligt positivt, at vores branche har det godt. Vi er ikke en branche, der ligger ned, heller ikke selvom vi i øjeblikket og i de sidste par år har haft travlt, fordi der er mangel på dyrlæger.
DDD-formanden er også begejstret for, at undersøgelsen viser, at ansatte og ledere finder stor mening med arbejdet, hvilket handler om, hvorvidt medarbejderne oplever, at deres arbejdsopgaver er meningsfulde, interessante, inspirerende og bidrager til motivation, arbejdsglæde og selvtillid.
- Det er et rigtigt godt trivselsparameter. Og vi kan også godt være stolte af, at vi har en stand, der oplever et godt samarbejde mellem kolleger. Det er jo i høj grad motiverende for, at vi går glade på arbejde.
Et andet resultat, der har stor betydning for trivslen, er indflydelse i arbejdet, som ifølge undersøgelsens rapport er én af de vigtigste faktorer i det psykosociale arbejdsmiljø i forhold til medarbejdernes mentale helbred. Her scorer klinikejerne på en skala fra 0 til 100 højt med 92,0 point i forhold til landsgennemsnittet på 71,3. Ansatte dyrlæger ligger nogenlunde på niveau med landsgennemsnittet, mens veterinærsygeplejerskeelever ser ud til at have den laveste grad af indflydelse i arbejdet med et gennemsnit, der ligger 16,9 points under landsgennemsnittet.
Resultaterne viser også, at svarpersoner fra fagområdet Produktionsdyr og svarpersoner ansat i mindre klinikker har de højeste gennemsnit på skalaen Indflydelse i arbejdet sammenlignet med de øvrige grupper.
Resultater for ledere og medarbejdere i klinisk dyrlægepraksis sammenlignet med danske arbejdstagere. Et gennemsnit på 100 indikerer en høj forekomst af det fænomen, man måler i en given skala.
Arbejdets organisering |
Kliniks dyrlægepraksis |
Danske arbejdstagere |
| Indflydelse i arbejdet | 72,1 | 71,3 |
| Udviklingsmuligheder | 72,5 | 61,5 |
| Rolleklarhed | 69,3 | 70,5 |
| Rollekonflikter | 34,5 | 37,9 |
| Muligheder for at løse arbejdsopgaverne | 62,4 | 60.9 |
| Unødvendige arbejdsopgaver | 28,9 | 35,5 |
| Forudsigelighed | 58,3 | 61,8 |
Krav i arbejdet |
||
| Arbejdstempo | 53,2 | 53,5 |
| Arbejdsmængde | 45,6 | 45,1 |
| Følelsesmæssige krav | 34,3 | 34,9 |
| Krav om at skjule følelser | 55,7 | - |
Samarbejde |
||
| Samarbejde med kolleger | 75,3 | 67,0 |
| Tillid til kolleger | 74,3 | 71,4 |
Ledelse |
||
| Relationer til nærmeste leder | 66,7 | 64,1 |
| Ledelseskvalitet | 59,1 | 56,5 |
| Støtte fra leder | 68,8 | 67,6 |
| Retfærdighed | 68,1 | 64,9 |
| Inddragelse | 67,5 | 61,5 |
| Anerkendelse | 69,2 | 64,9 |
Trivsel i arbejdet |
||
| Mening i arbejdet | 75,5 | 71,2 |
| Engagement i arbejdspladsen | 73,5 | 65,8 |
| Konflikt mellem arbejde og privatliv | 45,1 | 40,3 |
| Stress | 47,9 | 40,0 |
| Jobtilfredshed | 76,6 | 71,1 |
| Tilfredshed med det psykosociale arbejdsmiljø | 74,0 | - |
Opmærksomhed på stress
Selvom trivslen er generel god, peger undersøgelsen samtidig på, at der er personer i klinisk dyrlægepraksis, der oplever stress. Her har svarpersonerne angivet, om de har følt sig stresset i forbindelse med arbejdet inden for to uger før, de besvarede spørgeskemaet.
Mod et landsgennemsnit på 40 point scorer klinisk dyrlægepraksis under ét højere på emnet Stress med 47,9 point. Det gælder alle faggrupper bortset fra gruppen »Andet personale«, der inkluderer klinikassistenter, administration, receptionister, medhjælpere og studerende.
Resultaterne viser desuden, at svarpersoner fra Familiedyr gennemsnitligt oplever en højere grad af stress sammenlignet med de øvrige grupper. Svarpersoner fra Hestepraksis har det laveste gennemsnit på 34,3 point.
Work-life-balance
Undersøgelsen peger ligeledes på, at svarpersonerne i højere grad oplever konflikt mellem arbejde og privatliv sammenlignet med danske arbejdstagere. Gennemsnit for svarpersoner i undersøgelsen er 45,1 point og 40,3 for arbejdstagere i Danmark.
Undersøgelsens resultater viser, at:
- Klinikejerne i højere grad end de øvrige stillingsbetegnelser oplever, at der kan være konflikt mellem arbejde og privatliv
- Konflikten opleves mest udtalt inden for fagområdet Familiedyr sammenlignet med de øvrige fagområder
- Kvinder oplever i højere grad konflikt mellem arbejde og privatliv end mænd
- Svarpersoner i alderen 25 til 34 år har det højeste gennemsnit på skalaen
- Svarpersoner, som arbejder mellem 30 og 40 timer om ugen, oplever en højere grad af konflikt mellem arbejde og privatliv end svarpersoner, som arbejder 30 timer eller derunder.
Negative handlinger
Inden for området Negative handlinger er der fokus på de forskellige former for interpersonelle konflikter, som medarbejdere kan blive involveret i på deres arbejdsplads. Resultaterne viser, at trusler og chikane fra kunder er de to typer af Negative handlinger, som er hyppigst forekommende – og herefter mobning og diskrimination.
26,0 procent har oplevet trusler, hvoraf 94,7 procent er blevet truet af kunder, mens 7,3 procent rapporterer, at de er blevet truet af en leder.
12,8 procent har oplevet chikane fra kunder, hvoraf 21,8 procent oplever, at chikanen kommer fra sociale medier og 44,6 procent via telefon, SMS, mail eller breve. Familiedyr og Blandet praksis er de fagområder, som hyppigst bliver eksponeret for chikane fra kunder.
Der er 7,7 procent, der oplever mobning, og her er der generelt lav tilfredshed med håndteringen, således har 43,4 procent svaret, at de »I lav grad« eller »I meget lav grad« har været tilfredse med håndteringen af sagen, mens 36,7 procent har svaret »Delvist«.
Mentale helbredsproblemer
Udfordringer med Mentale helbredsproblemer er ligeledes undersøgt, og her viser resultaterne, at en større andel af svarpersonerne har forhøjede depressive symptomer, når man sammenligner med danske arbejdstagere. Dette kommer til udtryk ved, at 15,1 procent af alle svarpersoner har en MDI-score (se boks) på ≥ 21, mens det for danske arbejdstagere er 9,0 procent, som har en MDI-score på ≥ 21.
Veterinærsygeplejerskeeleverne er den medarbejdergruppe med størst andel af svarpersoner, som har en MDI-score på ≥ 21. Det samme gælder de kvindelige svarpersoner, og det er i aldersgruppen 25 til 34 år, hvor den højeste frekvens findes.
Resultaterne viser, at svarpersoner, der oplever negative handlinger, høje krav og lav trivsel i arbejdet har en større risiko for at udvise forhøjede depressive symptomer. Resultaterne viser yderligere, at personer, der har gode relationer til ledere og kolleger, har en signifikant lavere risiko for forhøjede depressive symptomer. Herudover viste resultaterne, at hvis man har været udsat for negative handlinger i arbejdet fx mobning eller trusler, øges risikoen for depressive symptomer signifikant.
Valid undersøgelse
At der er flere ledere og medarbejdere i klinisk dyrlægepraksis, der har forhøjede depressive symptomer i forhold til danske arbejdstagere generelt, kommer ikke bag på Hanne Knude Palshof, for det er en tendens, der ses i veterinærbranchen i flere lande rundt om i Europa.
- Men vi ser slet ikke de meget depressive tendenser, der er rapporteret fra både England og Norge blandt unge kvindelige dyrlæger i klinisk praksis. Og det er jeg selvfølgelig glad for, siger hun og forklarer, at netop det spørgsmål har været utroligt vigtigt for DDD at få klarlagt, og at det også var en af grundene til, at Dyrlægeforeningen som enhedsforening ville have undersøgt arbejdsmiljøet i klinisk praksis.
- Vi har nu en stor og meget valid undersøgelse at læne os op ad, og jeg har meget stor tillid til undersøgelsens resultater og den måde, den er udført på. Både fordi NFA er et uvildigt offentligt forskningsinstitut, og fordi tallene i undersøgelsen er valideret, siger DDD-formanden.
Ingen er fejlfri
Hun mener, det er vigtigt at italesætte, at det står godt til med arbejdsmiljøet i klinisk praksis, men lægger samtidig vægt på, at det ikke må blive en sovepude, fordi undersøgelsen også viser, at der er medarbejdere, som har ondt i arbejdslivet.
- Det er især de unge, kvindelige medarbejdere, som har det svært, blandt andet fordi de tager nulfejlskulturen med på arbejde. Det er en tendens, man ser i hele samfundet, og isoleret set er det derfor ikke kun et brancheproblem. Men vi kan åbent tale om, at det fx er okay at lave fejl, for det kommer vi alle uvægerligt til i klinisk praksis, ung som gammel, fordi vi arbejder med biologisk materiale, siger Hanne Knude Palshof og påpeger, at samarbejde med kolleger er noget af det, der kan være med til at skabe en bedre og mere tryg arbejdskultur – at man lærer af hinanden at håndtere fejl.
Næste skridt er nu, at hovedbestyrelsen vil dykke ned i tallene og se på, hvor DDD som brancheorganisation kan gøre noget for at forbedre på nogle de områder, hvor klinisk dyrlægepraksis ligger dårligere end landsgennemsnittet.
- Det er ikke alene en opgave for DDD. Veterinærsygeplejerskernes Fagforening og Serviceforbundet har også en opgave. Fx er det ikke kun ledelsesproblemer, der gør, at man ikke kan få arbejdsliv og privatliv til at hænge sammen, siger Hanne Knude Palshof.
Læs rapporten med undersøgelsens resultater
