Annonce Banner Banner Banner

Nye forskningsresultater om sundhed og velfærd hos småkalve fra konference i USA

Kalv Antibiotikaforbrug, passiv immunisering, råmælkserstatninger, sundhed hos flyttede kalve og kunstig intelligens var blandt temaerne om kalve på den årlige konference i American Dairy Science Association.

20190625 161853 2 5507X3671ma © SOPHIA JULIANE LYDOLPH/RITZAU SCANPIX
Indblik

Forskning i kalve er et vigtigt indsatsområde for kvægforskere over hele verden, og på konferencen i American Dairy Science Association (ADSA) blev der i juni 2022 fremlagt en række nye resultater på området.

Konferencen foregik i Kansas City.

Alternativ opfedning sparer antibiotika

Et projekt fra Schweitz (1039) fandt en stærk reduktion i forbruget af antibiotika til tyrekalve, når de bliver opfedet i et produktionssystem, der overholder en række principper:

  • Direkte flytning fra mælkeproducent til opfeder
  • Vaccination mod luftevejsinfektion ved ankomst
  • Tre ugers karantæneophold i udendørs enkeltboks
  • Opfedning i udendørs hyttesystem i grupper med højst 10 kalve.

Principperne blev gennemført i 19 forsøgsbesætninger, og som kontrol brugte man besætninger af samme størrelse, men med traditionel opfedning på stald.

Forbruget af antibiotika faldt signifikant og var 5,3 gange lavere i det nye system. Antallet af behandlinger hos ny versus traditionel opfedning var 5,9 og 31,5 behandlingsdage med antibiotika per kalveår.

Dødeligheden var 3,1 og 6,3 procent til gunst for det nye system. Tilvæksten var 1.290 gram per dag og ens i det to systemer, mens fund af forandringer i luftvejene ved slagtning var 26 og 46 procent.

Et canadisk projekt (2037) havde også fokus på forbruget af antibiotika til kalve i perioden 0-60 dage og koblede det til management i besætningerne. Data dækkede her over 7.817 spædkalve på 74 gårde på tværs af Canada. Heraf var 2.310 kalve behandlet med antibiotika.

Resultaterne viste, at bedrifter, som fodrer med overgangsmælk, har færre behandlinger med antibiotika, mens besætninger, der tjekkede kvaliteten af råmælken lidt overraskende, har flere behandlinger.

Projektet lavede også statistik over typer af brugte antibiotika, og opgørelsen viste, at de fleste ikke var human kritiske.  

Mere diarré hos kalve i grupper

Et amerikansk projekt (1037) med 239 Holstein- og krydsningskalve sammenlignede fire forskellige systemer til opdrætning af spædkalve de første to måneder: Kalv hos koen, kalv i enkeltboks, kalve parvis eller kalve i større grupper.

Kalvene hos koen havde fri adgang til mælk, mens de øvrige kalve fik tilbudt 10 liter sødmælk om dagen.

Kalvene, som gik med fri adgang til mælk hos koen, voksede mest og ved fravænning (63 dage) vejede de 114 kilo mod 99, 101 og 103 kilo hos kalvene i de tre andre opstaldninger.

Kalvene i stor gruppe havde flere udgifter til sygdomsbehandling end de øvrige grupper, og andelen af kalve behandlet mod diarré var 18 procent i den gruppe mod 10 procent hos kalvene, der gik hos koen og 2 og 4 procent hos de to øvrige grupper.

Ammetante kalve er sundere

Et forsøg fra UK (1495) så nærmere på sundheden hos kalve, som enten gik hos en ammetante eller i gruppe med andre kalve. Ammetanterne gik i gennemsnit med 2,8 kalv per ko, og sammenlignet med kalve, som gik i gruppe, havde deres kalve en signifikant bedre samlet score for sundhed. De engelske forskere konkluderer derfor, at opdrætning hos ammetanter giver kalvene en bedre start. Samtidig er opdrætning i et system med ko og kalv sammen lig med højere naturlighed. Og det er et forhold med stor bevågenhed blandt forbrugere.

Positive resultater med råmælkserstatninger

Flere forsøg har interesseret sig for at tildele spædkalve råmælkserstatninger, som er tørrede produkter med et højt indhold af antistoffer - primært IgG. Målet med produkterne kan være at erstatte eller berige råmælk for at sikre en høj passiv immunisering, helt at erstatte frisk malket råmælk eller at styrke tarmsundheden hos kalve efter råmælksperioden.

Et canadisk projekt (2254) fra universitetet i Guelph undersøgte effekten af at berige råmælk med et lavt indhold af antistoffer med IgG fra et råmælkskoncentrat. Forsøget blev lavet med holsteintyrekalve, som enten fik 3,8 liter af en middel kvalitet råmælk eller samme kvalitet tilsat råmælkserstatning.

Resultaterne viste, at absorptionseffektiviteten af IgG faldt med stigende mængder tilsat IgG, men at kalve, som fik tilskud alligevel, nåede et højere niveau af IgG i blodet. Serum IgG ved 24 timer var således 11,8 og 19,9 mg/ml hos kontrolkalve og kalve, som fik tilskud af råmælkserstatning.

Forsøget konkluderer derfor, at råmælkserstatninger har potentiale til at berige råmælk og til at sikre spædkalve en højere samlet absorption af IgG det første døgn.  

I et andet projekt har forskere fra Californien (2122) undersøgt mulighederne i IgG udvundet fra valle. De sammenlignede overførslen af antistoffer hos spæde jersey-kalve, som enten fik en råmælkserstatning baseret på råmælk eller en råmælkserstatning med et højt indhold af IgG udvundet fra valle.

Resultaterne viste en højere optagelse af IgG fra det vallebaserede produkt, og konklusionen er, at den type produkt kan være mere effektiv end råmælkserstatninger baseret på råmælk. Målt på blodprøver nåede begge grupper med 24 og 17 g IgG/l et tilfredsstillende niveau af IgG i blodet.

Et canadisk forsøg (2039) gav tilskud af råmælkserstatning i mælkeerstatningen i enten to eller fire døgn til flyttede kalve som var ramt af diarré.

Resultaterne viste, at kalvene, som fik tilskud af råmælkserstatning i fire døgn, kom sig hurtigere efter diarré og havde en højere tilvækst (+ 98 gram per dag) end kalve på kontrolfodring uden tilsat råmælkserstatning. Her konkluderer forskerne derfor, at råmælkserstatning kan være en effektiv kur til mælkefodrede kalve med diarré.

Lysprogram uden effekt på råmælk

Otte timers lys til goldkøer sammenlignet med 16 timer betyder ifølge tidligere forsøg en højere mælkeydelse i laktationen (+ 3,2 kilo pr dag), og restriktion i lys har ingen effekt på mængde og kvalitet af råmælken. Det viser et amerikansk forsøg (1459) med holstein- og jerseygoldkøer, som enten fik otte eller 16 timers lys i goldperioden.

Mens lysprogrammet var uden effekt, var der stor forskel mellem holstein og jersey, som producerede henholdsvis 11,7 og 7,0 kilo råmælk ved første udmalkning indenfor to timer efter kælvning. Også Brix-værdien var sikkert forskellig – hhv. 27,8 og 23,4 hos jersey og holstein.

På baggrund af resultaterne mener forskerne ikke, at lysprogrammer har effekt på kvaliteten af råmælk. De vurderer samtidig, at årstidsvariationer i produktionen af råmælk ikke skyldes lys, men snarere forhold relateret til varmestress (THI).

Data fra mælkeautomater finder syge kalve tidligt

Der er gode perspektiver i at bruge data fra sutteautomater vedrørende kalvenes adfærd til at udpege kalve, som er på vej til at blive syge. Og algoritmer baseret på data finder kalvene tidligere, end de viser kliniske tegn.

Sådan lyder konklusionen i et projekt fra Minnesota (2022).  Materiale med data fra 599 gruppeopstaldede kalve udpeger projektet en række data til en algoritme, som kan udpege fokuskalve, inden de bliver klinisk syge – det er besøg uden mælkeindtag, total dagligt mælkeindtag, drikkehastighed, interval mellem besøg og varigheden af besøg.

Der mangler fortsat implementering af modellen til praksis, men forskerne forudser, at kunstig intelligens bliver en vigtig hjælp til overvågning af kalve i fremtiden.

Kalve til viderefedning skal rustes bedre til flytning

Mange flyttede kalve har fået for dårlig immunisering via råmælk og er mere udsatte for sygdomme efter flytning til modtagebesætningen. Det viser flere projekter præsenteret på ADSA-konferencen.

Et af projekterne var fra staten Ohio (2023) med data fra 1.063 flyttede kalve. Blodprøver viste her, at 21 procent af kalvene var dårligt passivt immuniserede (FTPI).

Kalvene blev undersøgt klinisk efter flytning, og 27 procent havde navleinfektion, mens 17 procent viste tegn på dehydrering.

Projektet understreger behovet for, at overskydende kalve skal være bedre forberedt til flytning fra afsenderbesætningen.

Også et canadisk projekt (2034) har interesseret sig for sundhed hos flyttede kalve, og her er konklusionen, at passiv immunisering og flyttealder er to nøgleparametre for flyttede kalve.  

Projektet viste, at kalve, som flyttes, når de er 15-19 dage, klarer sig markant bedre end kalve, der flyttes, når de er 2-6 dage. Også her havde immuniseringen (IgG i blod) stor betydning, og flyttede kalve med højt IgG i blodet voksede stærkere de første 50 dage efter flytningen end kalve med dårlig passiv immunisering.  

Henvisninger

Numrene i parenteserne i teksten refererer til abstract-nummer i kongresberetningen, som du finder her:

www.adsa.org/Meetings/2022-Annual-Meeting/Abstracts

Danmarks Kvægforskningscenter har stort fokus på forskningsprojekter om kalve

Danmarks Kvægforskningscenter (DKC) i Foulum er den største danske aktør med forskning i kalve. Centeret, som hører under Aarhus Universitet, har moderne faciliterer til kalveforskning og mulighed for at registrere et hav af biologiske data om den enkelte kalv.

 

- På DKC kan vi både lave forsøg med egne kviekalve, født på centeret, og med indkøbte tyrekalve. Vi har fleksible opstaldningsmuligheder, og så kan vi iværksætte forsøgsbehandlinger og registrere en række individuelle data fra den enkelte kalv, som belyser den problemstilling, vi arbejder med- . Det fortæller seniorforsker Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, som er en flittig bruger af faciliteterne på DKC og projektleder på flere igangværende kalveprojekter.

Projekterne på DKC bruger kviekalve fra centerets egen besætning på 240 holstein-malkekøer, eller de indkøber spæde tyrekalve, typisk fra et fast antal malkekvægbesætninger i det midtjyske område.

Moderne faciliteter og mange data

DKC kan både håndtere kalve i forskellige staldsystemer fra fødsel til fravænning, og så har centeret en karantænestald, som kan modtage kalve indkøbt udefra.

- Centeret kan fodre kalve fra sutteautomater eller suttespande eller, hvad de enkelte forsøg måtte ønske for at studere både ædeadfærd og produktionsresultater, siger Mogens Vestergaard.

Fra projekt til projekt iværksætter DKC individuel indsamling af produktionsdata, blodprøver, adfærdsdata, kliniske test, slagteundersøgelser mv. i forhold til den aktuelle forsøgsprotokol.

Aktuelle forskningsemner

DKC arbejder med en række problemstillinger – typisk inspireret af aktuelle udfordringer med hensyn til sundhed, velfærd eller produktivitet ude i kvægbrugserhvervet.

- De seneste 4-5 år har vi haft meget fokus på mælkefodringsstrategier – herunder betydningen af gradvis fravænning. Resultaterne betyder, at vi i dag generelt anbefaler otte liter mælk per kalv om dagen mod tidligere seks. Og så anbefaler vi gradvis fravænning frem mod 10 uger frem for tidligere otte uger, men der er også andre løsninger- , siger seniorforskeren.

DKC har også udført undersøgelser om immunisering og IgG-niveauer – herunder om variationen i IgG ved indsætning af tyrekalve, om niveauet kan prædiktere, og hvordan kalven klarer sig på længere sigt.

Se eksempler på forskningsemner om kalve, som DKC har arbejdet med, eller som der aktuelt arbejdes med, i boksen.

Sundhed er den største udfordring

Mogens Vestergaard udpeger sundhed hos spædkalve som den absolut største udfordring, og her studerer forskerne på DKC en række enkeltparametre med betydning for, om kalvene kan modstå sygdom. I forsøgene foretages kliniske vurderinger af kalvene og en tæt sundhedsregistrering.

- På DKC er det næsten altid en forudsætning, at forsøgene foregår med sunde kalve, fordi vi ikke kan lave kostbare forsøg med syge kalve. Og her har vi heldigvis supergode og dedikerede kalvepassere på DKC og et godt samarbejde med vores dyrlæge. Det betyder, at der stort set aldrig dør en kalv- , fortæller Mogens Vestergaard.

Når det handler om management og kalves sundhed, bevæger forskerne sig tit ud i praksis for at samarbejde med fx SEGES og landmænd om afprøvninger. Her er det muligt at få mange flere kalve og besætninger med, og resultaterne dækker de vilkår, som gælder i praksis.

Formidling af ny viden

Resultater fra DKC bliver publiceret både internationalt og i nationale medier rettet mod rådgivere og landmænd.

- Vi præsenterer løbende vores resultater på fagmøder og i danske fagblade. Det kan være på Kvægkongressen, på specialmøder som »Kalvens Dag« eller på møder for producenter eller rådgivere. Og så skriver vi artikler eller bliver brugt som kilder i forskellige fagmedier.

Internationalt formidler vi for eksempel i tidsskriftet »Journal of Dairy Science«, og vi tager på internationale kongresser for at præsentere og diskutere vores resultater, fortæller Mogens Vestergaard.

Det er også muligt for interesserede at besøge DKC for at se faciliteterne og få en orientering om aktuelle forsøg og nye resultater.