Det er fint nok, at dyrlæge, ph.d., dr.med.vet. Jørgen Agerholm og forskere ved DK-VET har studeret den tyske litteratur vedrørende »kronisk Botulisme« hos kvæg. Den har jeg også læst, men hvad hjælper det, når fx 84 køer dør i en besætning på cirka 600 malkekøer – så må det være på tide med en »second opinion«. Det må jo betyde, at der er ofret store beløb på virkningsløse symptomatiske behandlinger. Derfor må man forholde sig til virkeligheden og lade evidensen hvile lidt. I stedet måtte man bruge sin viden, erfaring og intuition til at analysere og studere de syge køer og søge i litteraturen.
Jeg har beskrevet sygdomsbilledet i mine artikler, og jeg er i besiddelse af flere film med syge køer, som har problemer med at drikke og tygge drøv. I Klinisk Ordbog står der under svælglamhed: Se Botulisme! Så man kunne hurtigt komme på sporet.
Svælglamheden betyder noget særdeles væsentligt for en ko. Dens vom er en naturlig »fermentor« på over 200 liter. Den skal permanent have tilført væske og føde. Når en ko ikke kan æde, drikke og tygge drøv, er den ilde stedt. Svælglamheden rammer både tungen og tyggemusklerne. Hvad skal der egentlig til, for at en ko kan yde 40 l mælk dagligt, ernære et foster og have energi til sig selv?
Hvad betyder det, at en ko skal labbe vand i sig som en hund, og at ædelyst og drøvtygning er neddroslet og kompromitteret i uhyggelig grad? I første omgang en alvorlig dehydrering og svækkelse. Hertil kommer gangbesvær, uren hud, sår på lårene, og en lam hale kan let komme i klemme i udmugningsaggregater. Hvad befordrer den pludselige død? Kvælning.
Må jeg sige det, jeg mener, ganske klart: Der er ikke bare tale om vanrøgt, der er nærmest tale om dyrplageri ikke at gøre noget for den syge ko!
Kronisk Botulisme er i sig selv en problematisk diagnose. Den New Zealandske mejerigigant, Fonterra, fik en kæmpebøde, fordi der blev påvist botulinumtoxin i et produkt. Det er en diagnose, som man ikke gerne taler om, men som kun kan afklares ved studier i felten. Vi ved, at Clostridium botulinum findes ubikvitært, så spørgsmålet er, hvor botulinum neurotoxinet (boNT) dannes? Er det eksogent eller endogent? Er der noget med foderet – dets høst og/eller opbevaring? I min praksistid fik køerne ensilage »konserveret« med AIV-syre.
Svenskerne laver »surstrøming« (sild), der fermenterer med sin egen bakterieflora, hvor Clostridium botulinum kan være et problem. Vi bruger en sur lage til marinering af sild - pH styrer clostridierne. Men hvor dannes den boNT, der rammer køerne, og hvordan undgår man det? Det må være forskernes opgave at afklare!
Jeg sidder med et udskrift, der omhandler test af vacciner mod botulisme hos kvæg, og det er væsentligt at bemærke, at i Israel anbefales vaccination hvert halve år. Kollegerne Bodil Riising og Jørn Erri må ofte konstatere, at hvis en kvægavler seponerer behandlingen, vender symptomerne ofte tilbage. Det ser også ud til, at både kvier og kalve skal vaccineres for ikke at blive afficeret og lide af boNTs virkning.
Det må forventes, at både Veterinærskolen og DK-VET får afklaret status præsens for kronisk Botulisme i Danmark - også af hensyn til Folkesundheden.
