Annonce Banner Banner Banner

Kronisk botulisme: Skal vi bare lade køerne dø?

Debatindlæg

Indtil 1. januar 2020 kunne man bestille vaccinen mod kronisk botulisme (KB), men det blev ændret i forbindelse med, at resterne af det veterinære beredskab blevet placeret i DK-VET. Herfra ville man ikke anerkende diagnosen, og derfor nægtede man at tillade brugen af vaccinen. Det blev imidlertid ændret, da jeg skrev et åbent brev til tidligere direktør Kåre Mølbak, SSI. Det affødte tilladelse til brug af ikke-registreret vaccine.

Men tilladelsen varede ikke længe. Den 6. maj i år modtog en kollega et afslag på sin bestilling af en vaccine mod KB. Et aktuelt problem som her og nu findes og forebygges i over 100 kvægbesætninger. Det burde vel have en forskningsmæssig interesse, når sygdommen volder død og svære lidelser hos de syge dyr?

Kan en dyrlæge bare lade køer dø af KB? I så fald er man i konflikt med både sit dyrlægeløfte og dyreværnsloven. Diagnosen KB kan være vanskelig at stille, og derfor begynder dyrlægerne ofte med en symptomatisk behandling i de angrebne besætninger. Det er de mange og ofte uventede dødsfald, der medfører ønsker om en »second opinion« hos mælkeproducenten. Der er et eksempel, hvor 14 % i en besætning på 600 køer døde, før der skete en henvendelse.

Symptomer. Men hvilke symptomer kan henlede tanken på denne diagnose? Svælglamhed betyder, at koen har besvær med at drikke og tygge drøv. I Klinisk Ordbog står der under svælglamhed - kvæg - se botulisme. Svælglamhed medfører kompromitteret indtag af vand og foder, forstyrret almenbefindende med dehydrering og et kraftigt fald i mælkeydelse. Manglende soignering af hud og mule, udvikling af sår på baglår og yver. Forstyrrelse i bevægelse af bentøjet og lammelse af halen. Med de fremskidende lammelser ender det ofte med, at koens åndedræt lammes, så den dør.

Der er tale om en række uhyre, men unødige lidelser, der kan stoppes og forebygges ved vaccination. Koens vomfunktion er altafgørende for dens velbefindende og velfærd. Vomfloraen sørger for, at der syntetiseres de nødvendige komponenter til dens egen fysiologi, til foster og ikke mindst til mælkeproduktion. En kompromitteret vomfunktion rammer også koens immunsystem og elektrolytbalancen, herunder calcium-balancen.

Følgelidelser. Det er en kendsgerning, at tarmfloraen hos dyr og mennesker i høj grad beskytter mod en række infektioner og sygdomme. Kompromitteres tarmens mikrobiota, kan det gå rigtig galt. Ved KB er der observeret problemer med venstresidige løbedilatationer. Forstyrrelse i calcium-balance kan give falske mælkefebersymptomer. Kompromitteret immunsystem disponerer for sårdannelser på baglår og yver, men også for mastitis og salmonellainfektioner.

Hvad sker der efter vaccination af køerne? Dødsfaldene stopper, og køernes almentilstand bedres i takt med, at indtag af foder og vand øges. Køerne bliver livligere og bevæger sig mere. Huden regenererer, så sårene forsvinder, og mælkeydelsen vender tilbage. Følgelidelserne forsvinder. Det øgede indtag af grovfoder betyder, at der kan reduceres i forbrug af soyaskrå. Når vaccinens virkning aftager, vender symptomerne tilbage. I Israel har de undersøgt dette problem, og her var konklusionen, at der bør revaccineres efter ½ år.

De gram-positive sporogene stave, herunder Clostridium botulinum, er vidt udbredte både i jord- og vandmiljøer, og sporer kan havne i tarmkanalen hos alle dyr. I kadavere kan de spire og producere toksiner. Døde dyr og vævsvæsker herfra har i flere tilfælde forårsaget akut botulisme. Diagnosen stilles oftest post mortem. Så at vaccinere mod akut botulisme vil være halsløs gerning, fordi sygdommen oftest er uforudsigelig.

Et projekt om KB vil nok være umuligt at få finansieret. Hertil kommer, at det vil kræve en stor arbejdsindsats med nye metoder og sikkert få publikationer. Der skal afklares, hvor toksinet kommer fra, om det er endogent eller eksogent. Foderets kvalitet og betydning? Hvad sker der i vom, blod, urin og mælk? Det har med andre ord lange udsigter, før et projekt kan afklare baggrunden og årsagskomplekset bag diagnosen KB.

Status præsens. Vi står med et sygdomsproblem hos kvæg, der medfører omfattende lidelser, der ofte fører til døden. Nogle af køerne har svælglamhed, der nærmest er patognomonisk for diagnosen botulisme. Samtidig ved vi, at der i adskillige lande forekommer et syndrom, der kaldes »kronisk botulisme«. Det har vist sig, at en vaccine mod botulisme fra Ondersteport i Sydafrika fjerner symptomerne fuldstændigt. Spørgsmålet er så, om man i dagens veterinærmedicin må bruge sin logiske sans og sammenholde specifikke symptomer med en vaccines effekt? Dyrlægeløftet og dyreværnsloven tilsiger, at vi skal handle. Symptomatisk behandling virker ikke - en vaccine gør.