En samlet dyrlægestand har sat sit aftryk i det politiske system

10540?.Name Veterinærlægemiddelforordningens artikel 106 (2019/6) trækker i den forkerte retning i forhold til veldokumenteret viden og sund fornuft. Det mener danske dyrlæger, der møder sympati og anerkendelse fra kolleger, politikere og organisationer – også i Europa.

Shutterstock 760952161 © Shutterstock
Kort nyt

Danmark er et foregangsland, når det gælder brug af antibiotika til dyr. I årtier har vi som dyrlægestand vist, at vi med afsæt i veldokumenteret viden og sund fornuft kan nedsætte antibiotikaforbruget, samtidig med vi kan fastholde en meget høj standard for dyresundhed og dyrevelfærd.

Det fokus fastholder Dyrlægeforeningen som omdrejningspunktet i det fagpolitiske arbejde med veterinærlægemiddelforordningen. Vi skal sikre, at den danske dyrlægestand på én og samme tid fagligt kan stå på mål og bevare sin faglige integritet. Både når det gælder antibiotika, men også i anvendelse af andre lægemidler.

Dokumentation af afvigelser fra SPC

Desværre trækker veterinærlægemiddelforordningen på flere punkter i den forkerte retning. Dyrlægeforeningen nedsatte derfor i april måned en arbejdsgruppe sammensat af repræsentanter fra klinisk praksis, forskere fra universitetsverdenen og foreningens hovedbestyrelse, som brugte et par uger på at indsamle data for at dokumentere behandlinger, der afviger fra lægemidlernes produktresumé (SPC’et) for heste og familiedyr.

Udover at synliggøre evidensbaserede guidelines og behovet for at kunne fravige SPC’et, når der er en veldokumenteret grund til det, var formålet med gruppens indsats også at gøre op med forestillingen om, at en opdatering af SPC’erne er en gangbar løsning på de eksisterende problematikker.

Det er arbejdsgruppens ønske, at der i fællesskab med Fødevarestyrelsen og Lægemiddelstyrelsen arbejdes for løsninger, som gør dyrlægerne i stand til at leve op til deres dyrlægeløfte uden at frygte urimelige juridiske konsekvenser.

Minister anerkender dyrlægernes kritik af forordningens konsekvenser

Anerkendelsen af, at dyrlæger besidder de faglige kompetencer til at kunne agere forsvarligt, rummer ifølge Dyrlægeforeningen da også muligheden for en langsigtet løsning, og derfor er det forsat DDDs primære fokus at få ændret teksten og/eller fortolkningen af artikel 106, så dyrlægernes råderum udvides.

DDDs vedvarende fagpolitiske pres virker. På et åbent samråd i slutningen af april anerkendte fødevareminister Rasmus Prehn meget tydeligt dyrlægernes kritik af forordningens konsekvenser og gav udtryk for, at dyrlægers faglighed naturligvis bør betyde, at dyrlæger bør kunne afgøre, hvad der er den rigtige behandling. Også selvom behandlingen afviger fra SPC’et.

Derfor er der nu sat flere initiativer i gang, og regeringen har senest stillet et ændringsforslag til forordningen i forbindelse med, at Kommissionen åbnede en anden forordningsartikel. Det danske ændringsforslag er desværre i første omgang blevet afvist af Kommissionen, der dog har tilkendegivet, at man vil fortsætte drøftelserne med Danmark på bilateralt niveau.

FVE bakker Dyrlægeforeningens synspunkter op

Den danske kritik af, at artikel 106 (1) og den juridiske fortolkning hindrer al fleksibilitet, stiller dyrlæger i etiske dilemmaer, tilsidesætter dyrlægernes faglighed og er i direkte modstrid med anerkendte guidelines og One Health-principperne, er også nået frem til toppen af de europæiske regulatoriske myndigheder. På et interessentmøde i HMA (Heads of Medicines Agencies), der samarbejder med EMA (European Medicines Agency) og EU-Kommissionen, i begyndelsen af maj, var præsidenten for vores europæiske hovedorganisation FVE, Rens van Dobbenburgh, på talerstolen for at anskueliggøre de problemstillinger, som vi i Danmark længe har påpeget for alle, der vil høre på os. Budskabet var klart: Mere fleksibilitet ind i artikel 106 (1).

Også her blev EU-Kommissionens idé om at løse problemerne ved at opdatere SPC manet klart til jorden af FVE-præsidenten. Samtidig står det klart, at den aktuelle situation gør, at medlemsstaterne finder på egne løsninger for at komme uden om udfordringerne – fx at tillade nationale guidelines eller undlade national kontrol. Og det efterlader alle intentionerne med harmoniseringen tilbage uden egentlig effekt.

Det synes vanskeligt at finde kortsigtede løsninger, men der bør arbejdes på at fremtidssikre SPC’erne frem mod den endelige løsning, som vi alle peger på: En ændring af artikel 106, hvor »skal« erstattes af »bør«, eller der tilføjes undtagelser (som fx evidensbaserede guidelines) som en del af artiklens tekst.

Tæt samarbejde med andre interessenter

Med forordningens implementering følger yderligere retsakter, der skal præcisere flere af forordningens bestemmelser. Landbrug & Fødevarer har været en af Dyrlægeforeningens stærke allierede i kampen mod forordningens stramme bestemmelser og fortolkning, og senest har både Dyrlægeforeningen, Landbrug & Fødevarer, ViNordic, FVE og flere andre organisationer givet respons på, hvordan kommissionen har tænkt sig at lovgive om antibiotika, der skal forbeholdes mennesker og dermed forbydes til behandling af dyr.

Det er meget almindeligt, at der forud for disse høringssvar foregår et koordineret samarbejde, der skal sikre de fælles interesser bedst muligt – altså noget, som Dyrlægeforeningen kan sikre på vegne af den danske dyrlægestand.

Små skridt i den rigtige retning

Der hersker uden tvivl fortsat frustration blandt mange dyrlæger i Danmark i kølvandet på forordningens implementering i januar 2022. Men selv om vi på den korte bane ikke har vundet slaget, har processen alligevel resulteret i anerkendelse og faglige respekt for dyrlæger, som blandt andre embedsfolk, parlamentsmedlemmer og senest fødevareministeren har givet udtryk for. Den danske dyrlægestand har skabt forståelse i FVEs top for de udfordringer, vi står overfor, og Dyrlægeforeningen møder interesse og vedholdenhed fra de Europa-parlamentarikere, der arbejder for sagen indefra i EU-Parlamentet, og som DDDs politikere løbende er i kontakt med.

DDD holder også fortsat gensidige statusmøder med Fødevarestyrelsen om de bekymringer og udfordringer, som optager medlemmerne i deres hverdag. Det er Dyrlægeforeningens klare opfattelse, at styrelsen fortsat ser lempeligt og løsningsorienteret på dyrlægernes udfordringer, og Dyrlægeforeningens politikere tager medlemmernes bekymringer meget alvorligt. Det er derfor vigtigt, at du kontakter Dyrlægeforeningen, hvis du oplever kontrol eller andre forhold, der ikke afspejler den udtrykte forståelse for dyrlægernes nuværende situation.

DDD holder stramt fast i tøjlerne og følger alle de spor og åbninger, der er. Som et lille land i den store EU-sammenhæng og med en noget anderledes faglig tilgang end flere af vores EU-kolleger, er det vigtigt, at vi står sammen som stand og med de samarbejdspartnere, vi har, som alle er indstillede på at fastholde det lange, seje træk. Korrekt brug af veterinære lægemidler skal ske på grundlag af veldokumenteret viden og sund fornuft.