Kamerateknologi kan give bedre data til dyrlægerne

Svineslagteriet Danish Crown i Horsens er Danmarks største eksportslagteri, så da Danish Meat  Research Institute (DMRI) under Teknologisk Institut skulle teste den nye teknologi til branchen, var slagteriet det oplagte valg. Projektet med navnet »Vision til kødkontrol« er finansieret af Svineafgiftsfonden og er fortsat under udvikling og evaluering med hjælp fra Kødkontrollens tilsynsteknikere og dyrlæger i Horsens.

I praksis består Vision-systemet af fire kameratårne hver med seks kameraer og eget lys, der via  computerkraft og algoritmer er i stand til at detektere patologiske forandringer og forureninger på  slagtekroppene i båndkontrollen. Herfra sendes koderne videre til udrenserne. Som det også er tilfældet i dag, kan udrenserne se koden på en skærm, så de ved, hvad der eventuelt skal skæres bort. Men med Vision-teknologien får de også et billede, der viser præcis, hvor forandringen eller forureningen er placeret.

- Teknologien letter udrensernes arbejde og gør det mere effektivt. De samme billeder kan også anvendes i efterkontrollen, hvor kodefund vil være markeret. Det giver dermed nogle muligheder, som man ikke har i dag, og letter derfor arbejdet, forklarer centerchef på DMRI Ole Ryding, der har det overordnede ansvar for projektet.

For den enkelte medarbejder er Vision dermed et godt støtteværktøj. Men på det mere overordnede plan skal værktøjet også sikre en fortsat høj grad af fødevaresikkerhed i Danmark, supplerer DMRIs projektleder Marchen Hviid, der har været med siden projektets start.

- En af de ting, der også er en fordel ved udstyr som dette, er en fuldkommen ensartethed i bedømmelserne af slagtekroppene. Både på det enkelte slagteri og på sigt slagterierne imellem. Vores ambition er, at kameraerne skal kunne gøre det mindst lige så godt som den visuelle kontrol, siger hun.

Kan detektere tre koder

I den hidtidige udvikling har DMRI koncentreret sig om tre koder, der er valgt ud fra Galde, gødning og lungehindear. Koderne for lungehindear og galde er eksempler på slagteriernes blå koder. Her sikrer virksomhederne selv, at de udrenser korrekt. Kødkontrollens opgave er her at foretage stikprøvevis kontrol af slagteriernes egenkontrol for udrensning af de blå koder.

Gødning er derimod en rød myndighedskode, og her kontrollerer Kødkontrollens tilsynsteknikere alle slagtekroppe efter udrensning – inden endelig godkendelse.

- Gødning har altid haft topprioritet, fordi det er noget, alle meget gerne vil have væk af hensyn til fødevaresikkerheden. Den kan samtidig være vanskelig at få øje på, fordi den kan sidde mange steder og se ud på mange måder. Derfor er identifikation af gødning og korrekt bestemmelse også den mest omfattende kode at få ind i algoritmen, og den giver os fortsat udfordringer.

- Galde er derimod mere tydelig, og det samme gælder lungehindear, der både i størrelse og placering har et ensartet udtryk, og dermed har computeren lettere ved at lære at genkende disse, forklarer Ole Ryding.

Marchen Hviid understreger, at perspektivet i Vision til kødkontrol ikke kun handler om at detektere de enkelte forureningsfund, men også om at generere data, der vil kunne hjælpe med at klarlægge, hvor og hvordan i slagteprocessen forureningen opstår.

- Det vil gøre det lettere både at overvåge og forebygge forureninger, forventer hun.

Et støtteværktøj

Der findes flere end 50 koder til registrering af fund i forbindelse med kødkontrol. Ud over koder som ovenstående, der dækker over fødevaresikkerhed og konsumegnethed, findes der også koder for fund med betydning for dyrevelfærd og dyresundhed.

- Der er jo mange koder, som vi ikke har fokus på alene af den grund, at de kræver en vis hyppighed, for at vi kan arbejde med dem. Men får vi tilstrækkeligt med billeder til at fodre computeren med, skal vi nok kunne lave flere algoritmer, lyder det fra Ole Ryding, der samtidig berører et emne, som nogle ansatte i både svinesektoren og Kødkontrollen stiller sig selv, når de hører om Vision-teknologien: Vil medarbejderne blive overflødige i fremtiden?

Eksempler på output fra vision til kødkontrol, fund af galde.

- Det er i hvert fald ikke et scenarie, der er aktuelt de første mange, mange år, beroliger Ole Ryding.

Tværtimod ser han primært Vision-teknologien som et støtteværktøj, der kan lette de mest monotone rutineopgaver, gøre arbejdsmiljøet bedre og arbejdspladserne mere attraktive. Og ikke mindst vil Kødkontrollens dyrlæger kunne drage fordel af Vision-teknologien, supplerer Marchen Hviid.

- Det kan hjælpe dyrlægen til at gøre sit arbejde endnu bedre, fordi de vil få nogle meget mere sikre data at arbejde med, siger hun.

Styrker fagligheden

Kødkontrolchefen i Fødevarestyrelsen, Kasper Klintø, har ansvaret for Kødkontrollens teknologiske indsatsområde. Han sidder i Fødevarestyrelsens centrale strategigruppe for digitalisering, hvor den overordnede langsigtede vision er at skabe digital service i verdensklasse. I Vision-projektet samarbejder Fødevarestyrelsen løbende med slagteribranchen og DMRI.

Kasper Klintø understreger, at Vision til kødkontrol stadig er et pilotprojekt under udvikling, og derfor er det ikke muligt at give et helt konkret bud på, hvornår det vil være implementeret.

- Vision-teknologien vil med sine 24 kameravinkler per slagtekrop kunne give en ganske detaljeret information om fund, både på den enkelt slagtekrop, men også ved et samlet blik på processen for styring af slagtehygiejne, siger Kasper Klintø.

Lige nu ser han frem til, at Kødkontrollen i Horsens senere i år efter planen skal indgå i evalueringen af udstyrets resultater. Finder de fire kameratårne det, de skal, er der for mange falske positive eller præsterer de, som håbet er, mere ensartet end mennesker?

- Vi kan endnu ikke sige noget om, hvornår kameraerne vil være i stand til at supplere den fysiske  myndighedskontrol. Ud over at vi stadig er i pilotfasen, er det også en ny teknologi, og derfor er der også lovgivningsmæssige spørgsmål og tredjelandekrav, der skal afklares.

Men én ting er Kasper Klintø dog sikker på. Bedre og mere ensartet data er altid godt i et veterinært  perspektiv, og han forventer lige som projektleder Marchen Hviid, at fremtidens dyrlæger i Kødkontrollen vil komme til at få stor glæde af den kunstige intelligens i Vision-teknologien.

- Vision-teknologi vil ikke erstatte dyrlægens faglighed, det vil derimod styrke den. Det er en yderligere facet til at gøre arbejdet i Kødkontrollen endnu mere spændende, og det er ikke usandsynligt, at det også kan komme til at spille en rolle i arbejdet for en attraktiv arbejdsplads.