Annonce Banner Banner Banner

Tema: Brug af data

Dataregistrering i hestesektoren

Heste For at kunne efterleve de nye krav i EUs Dyresundhedslov indenfor hestesektoren kræves blandt andet en komplet registrering af alle hestebesætninger. Det er et nyt tiltag, som potentielt åbner nye muligheder for dataindsamling og for bedre at kunne monitorere hesteholdet.

COLOURBOX14752946 © Colourbox
Indblik

Der er historisk set ikke en ret udbredt tradition for dataindsamling på sygdomme indenfor  hestesektoren, hverken nationalt eller internationalt. En database med registrering af osteochondrose (OCD) indenfor Dansk Varmblod (DV) har været forsøgt iværksat nationalt, men har aldrig fået fodfæste. Dette kan bero på flere parametre, men det faktum, at mange heste er sportsheste og en potentiel handelsvare, kan være medvirkende til en generel uvilje indenfor hestesektoren i forhold til netop sygdomsregistrering.

Nu har nye tiltag indenfor EU ført til, at alle hestebesætninger skal registreres, at der skal føres opgørelser over, hvor hver enkelt hest befinder sig, og at der på sigt skal foretages indberetning og registrering af alle behandlinger med antimikrobielle lægemidler til heste, hvilket vil give en form for sygdomsregistrering i hestebestanden.

EUs Dyresundhedslov

Dyresundhedsloven er Europa-Parlamentets og -Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme. EUs Dyresundhedslov hedder også Animal Health Law og omtales ofte som »AHL«. Per 21. april 2021 trådte nye krav i EUs Dyresundhedslov i kraft, således at den  oprindelige lov fra 2016 er blevet suppleret med en ny bekendtgørelse.

En af de relevante ændringer i forhold til hestehold er, at »Steder med heste, kameler (inkl. lamaer mv.), kaniner til kødproduktion og humlebier skal registreres i CHR«. Link til bekendtgørelsen.

På sigt skal flytninger af den enkelte hest også registreres i CHR. Yderligere ændrer bekendtgørelsen også på, hvordan heste udelukkes fra konsum, således at hesteejeren ikke længere selv kan bestemme, om hesten skal udelukkes fra konsum.

Fødevareministeriets Centrale HusdyrbrugsRegister (CHR)

Det Centrale HusdyrbrugsRegister (CHR) er Fødevareministeriets database for registrering af husdyr og husdyrbesætninger. Databasen blev grundlagt i 1993 og er videreudviklet flere gange siden.

Formålet med CHR er: »Et ønske om hurtig og effektiv smitteopsporing ved udbrud af smitsomme  husdyrsygdomme, som fx BSE (kogalskab), svinepest, fugleinfluenza eller mund- og klovesyge«.

Det er virkelig essentielt, at der findes nemme løsninger for både dyrlæger og hesteejere til registrering af data.

Ginnie Hørning

EU-regler påbyder, at besætninger med kvæg, svin, får, geder, heste, fjerkræ, hjorte, kameler (inkl. lamaer mv.), ræve, ildere, fritter, chinchillaer, mink, kaniner (til slagtning), akvakulturdyr og humlebier skal registreres i CHR.

Mens kvæg registreres i CHR med individnumre, gælder der for heste, at det blot er hestebesætningen, der skal registreres i CHR med et CHR-nummer. Derudover er det et krav, at den enkelte hest skal være registreret i en pasudstedende hestedatabase og være forsynet med et chipnummer og et hestepas. På sigt skal den enkelte hest dog også registreres i CHR. Registreringen resulterer i, at besætningen registreres med et CHR-nummer, adresse, dato for etablering af  besætningen, ejers navn og adresse, ejers CVR- eller CPR-nummer, dyreart, dyrenes  anvendelsesformål, antal dyr, en tilknyttet dyrlægepraksis og i nogle tilfælde navn og adresse på den ansvarlige for dyrene, såfremt dette ikke er ejeren.

Registreringen i CHR afhænger ikke af, hvem der ejer jorden eller stalden, hvor hestene befinder sig, men af, hvem der er den ansvarlige for hesteholdet. Lejer man fx et stykke jord til sine heste, er det  dermed hesteejeren og ikke udlejeren af jorden, som skal lade sig registrere i CHR. Kravet om  registrering omfatter også steder, hvor heste opholder midlertidigt, såsom på en stævneplads, hvor det er et krav, at stævnearrangøren er registreret i CHR, og at der kan fremvises startlister som dokumentation for, hvilke heste der er til stede på stævnepladsen.

Mette Uldahl, FVE Vice President udtaler:

- Overordnet set er AHL jo rettet mod landbrugssektoren/produktionsdyr. Det handler rigtig meget  om overvågning af smitsomme sygdomme, og derfor giver det også mening, at man skal kunne kortlægge, hvor de enkelte dyr befinder sig, og hvilke besætninger de for nylig har været i kontakt  med. Indenfor hestesektoren er den ultimative nervepirrende trussel blandt de anmeldepligtige  sygdomme jo nok afrikansk hestepest. Der er ingen tvivl om, at der let vil kunne udbryde panik blandt hesteejere, hvis en så alvorlig sygdom pludselig spreder sig. Her vil det være en meget stor fordel at vide, om der umiddelbart kan konstateres nogle uregelmæssigheder i hestenes »where-abouts«. Indenfor den europæiske hestesektor ved vi allerede helt konkret fra forsøg på styring af heste i forhold til opholdssted og sammenblanding med andre heste, at det udgør en kæmpestor udfordring i netop brugshestesegmentet, hvis styringen er baseret på frivillighed og ejerdeklarationer. Derfor er CHR et rigtig godt værktøj for myndighederne i tilfælde, hvor det er vitalt, eller bare fordelagtigt at vide, hvor enkelte heste hører til.

Krav om besætningens optegnelser

Ethvert hestehold skal ifølge EUs Dyresundhedslov føre en liste over, hvilke heste der opholder sig i besætningen. Listen skal indeholde følgende:

1) Hestenes chipnummer og UELN.

a. »Universal Equine Life Number « (UELN) er et entydigt identificeringsnummer jævnfør krav fra EU. Nummeret består af 15 cifre. De første tre cifre er landekoden, der for Danmark er »208«. De efterfølgende tre cifre angiver den organisation eller database, som hesten er registreret i, hvilket fx for Hestedatabasen under SEGES er »333«, for Dansk Islandshesteforening er »337« og for Dansk Travsports Centralforbund er »334«. 

2) Dato for ankomst til besætningen og besætningsnummer på det sted, hesten er kommet fra.

3) Dato for flytning fra besætningen og besætningsnummer på det sted, hesten flyttes til.

Besætningslisten skal kunne fremvises ved en eventuel kontrol af besætningen ved Fødevarestyrelsen.

Konsumstatus

EUs Dyresundhedslov beskæftiger sig også med hestens konsumstatus. Med den nye bekendtgørelse  bortfalder hesteejerens mulighed for frivilligt at udtage hesten fra konsum per 28. januar 2022. Fra denne dato er det således kun dyrlæger, der kan udtage heste fra konsum i forbindelse med medicinsk behandling.

Reglerne for, hvilke krav man skal leve op til, når hesten er bestemt til konsum, er uændrede. For heste, der er bestemt til konsum, og som dermed kan slagtes, skal man således fortsat overholde reglerne for foder- og fødevarehygiejne samt reglerne for  medicinhåndtering. Disse regler tager afsæt i et ønske om optimering af hygiejneforhold og sporbarhed for det anvendte foder.

For en hestebesætning, der inkluderer en eller flere heste, der ikke er udelukket fra konsum, skal der føres optegnelser over, hvilket foder der er købt (navn og mængde), hvornår foderet er købt, og hvem foderet er købt af. Disse optegnelser (kan være kvitteringer online eller i fysisk form) skal opbevares og kunne fremvises ved en eventuel kontrol af besætningen ved Fødevarestyrelsen.

Indenfor hestesektoren er den ultimative nervepirrende trussel blandt de anmeldepligtige sygdomme jo nok afrikansk hestepest.

Mette Uldahl

For hestebesætninger kun bestående af heste, der er udelukket fra konsum, og som dermed ikke må slagtes, skal man ikke overholde reglerne for foder- og fødevarehygiejne, og ejer må selv efterbehandle hestene med medicin på dyrlægens foranledning og uden at have taget et medicinhåndteringskursus.

VetStat

VetStat er det danske veterinære lægemiddel- og dyrlægeregister. Databasen blev udviklet i 1999 af DTU, som ejede databasen frem til 2011 – herefter overtog Fødevarestyrelsen den. VetStat bliver  blandt andet anvendt til monitorering af antibiotikaforbrug og forskning på baggrund af indberetninger af medicinforbrug i svine- og kvægbrug. På sigt skal også medicinforbrug i hestebesætninger indberettes, men dette punkt er endnu ikke klar til implementering.

Ginnie Hørning, formand for Faggruppe Hest udtaler:

- Det er virkelig essentielt, at der findes nemme løsninger for både dyrlæger og hesteejere til  registrering af data. Her tænker jeg især på, når vi som dyrlæger om nogle år skal registrere den  medicinske behandling af heste, der er registreret til konsum. Dyrlægernes tid går i forvejen i for høj grad med administration, fx også grundet den nye veterinære lægemiddelforordning. Vi vil sammen med andre stakeholders lægge pres på for at finde funktionelle elektroniske løsninger, der indebærer,  at hestens pas ikke skal indsendes til SEGES, fx når hesten ændrer konsumstatus.

Ginnie Hørning tilføjer, at i forskningsøjemed vil data indsamlet under VetStat tilhøre myndighederne.

- Men der er ingen tvivl om, at der vil kunne laves værdifuld forskning på baggrund af datamængden, om over tid vil blive enorm.

Fremtidsperspektiverne i mere registrering

Mette Uldahl håber, at EUs Dyresundhedslov kan skabe nye muligheder for inddæmning af sygdomme i hestebestanden.

- Introduktion af afrikansk hestepest er ikke et absolut usandsynligt scenarie i Danmark, omend vi alle håber, at det aldrig sker. Men der findes andre sygdomme på listen over anmeldepligtige smitsomme sygdomme, som vi kan forvente kommer til Danmark indenfor en overskuelig årrække,  såsom West Nile fever (WNV). Her er hesten jo som bekendt »dead end host« og smitter derfor ikke  videre til andre arter, men hesten er en vigtig »sentinel species«, hvilket vil sige, at man kan bruge detektion af antistof mod WNV i hestene til at bedømme, hvor fremskreden/endemisk sygdommen er i et givent område. Derfor har hestene stor samfundsmæssig betydning i den sammenhæng, hvis  man altså ved, hvor de hører til, og hvor de har opholdt sig for nyligt.

Mette fortsætter:

- Der er nogle øvrige fremtidsperspektiver i CHR-registreringen af heste, som der bliver talt en del  om i Europa. Dette sker blandt andet på baggrund af de seneste års migration op gennem Europa af  nogle subtyper af equin herpes-virus 1 (EHV-1, -red.), der giver alvorlige udbrud med neurologiske  symptomer. I nogle lande, eksempelvis Spanien, er EHV-1 anmeldepligtig. Det giver i praksis ikke  rigtig mening under danske forhold, da vi anskuer anmeldepligtige sygdomme, som en kategori af  alvorlige sygdomme, som endnu ikke er introduceret i landet, og som fører til aflivning af alle syge dyr og dyr »at risk«. I Danmark har vi de sidste fire forårssæsoner haft et eller flere udbrud med  alvorlig EHV-1.

Vi ser vi frem til, at CHR-registeret kan give Fødevarestyrelsen reelle tal at arbejde ud fra i forhold til MRSA-overvågning.

Ginnie Hørning

Mette Uldahl lægger vægt på, at det koster mange ressourcer for hele den samlede hesteindustri at styre igennem perioder med udbrud, og det er meget svært, da der ikke er nogen formelle  lovmæssige krav fra myndighederne på området.

- Med den nye EU AHL, så er der pludselig nye potentielle muligheder for, at man på nationalt plan kan få myndighederne til at anerkende alvorlige velfærdsmæssige, sundhedsmæssige og økonomisk bekostelige endemiske sygdomme i en ny type kategori, hvor man kan bruge CHR-registret til at regulere eksempelvis lokale karantæneforanstaltninger på central vis. Det vil kunne understøtte dyrlægerne meget i deres arbejde med at forebygge spredning, hvis vi kan udvikle en sådan løsning i Danmark. Dette er således på min ønskeseddel for »beneficial spin offs« af den nye lovgivning.

- Det er værd at bemærke, at smitsomme sygdomme er en meget undervurderet negativ faktor i forhold til hestevelfærd, herunder akut og kronisk nedsat præstation som følge af fx luftvejssygdom, generel dyresundhed og økonomi indenfor hestesektoren. Regningen fra sidste års udbrud af EHV-1 blandt FEI-heste, som mange steder spredte sig til de nationale ridehestepopulationer, er endnu ikke opgjort i publiceret form, men kan meget vel blive det hidtil mest veldokumenterede større udbrud både epidemiologisk og økonomisk. Det forventes at blive en rekordstor opgørelse, siger Mette Uldahl.

Overvågning for MRSA

Ginnie Hørning ser et yderligere fremtidsperspektiv i forhold til dataregistrering.

- CHR-registreringen vil - når processen er tilendebragt - give en del information. Blandt andet vil vi få viden omkring besætningsstørrelser. Rent faktisk ved vi ikke i dag, hvor stor en  gennemsnitsbesætning med heste er. Og hvorfor er det relevant? Det er det blandt andet fordi, Fødevarestyrelsen er ansvarlig for overvågning af methicillin-resistent staphylococcus aureus (MRSA) i hestepopulationen. For nuværende bruger Fødevarestyrelsen indrapportering af gødningsregnskabet til at finde de besætninger, der skal indgå i overvågningen. Det betyder, at kun populationer med over 25 heste indgår i overvågningen. Testes blot 1 af disse heste positive, vil hele besætningen registreres som positiv. Vi vurderer, at den reelle gennemsnitlige besætningsstørrelse er væsentlig mindre. Når der tages stikprøver fra store besætninger, er risikoen for, at blot en hest testes positiv, større, end hvis stikprøven tages fra en mindre besætning. Samlet set indebærer dette en risiko for, at MRSA-prævalensen i vores hestehold fejlagtigt opgøres som større, end den reelt er.

- Da det politisk er vedtaget, at der skal iværksættes handlingsplaner, såfremt prævalensen i populationen når 11 %, så kan det have betydning for hele branchen - hestedyrlæger inklusive. Derfor ser vi frem til, at CHR-registeret kan give Fødevarestyrelsen reelle tal at arbejde ud fra, siger Ginnie Hørning.

Konklusion

En ny bekendtgørelse under EUs Dyresundhedslov (Animal Health Law (AHL)) dikterer, at alle danske hestebesætninger fremadrettet skal registreres i Det Centrale HusdyrbrugsRegister (CHR), hvilket giver en form for dataregistrering, som ikke tidligere er set i hestepopulationen.

Hvor hesteejeren tidligere selv har kunnet udelukke hesten fra konsum, er dette per 28. januar 2022 ikke længere muligt, og udelukkelse fra konsum kan nu kun foretages af en dyrlæge i relation til  medicinsk behandling. Hestebesætninger med heste, der ikke er udelukket fra konsum, skal uændret  overholde reglerne for foder- og fødevarehygiejne samt reglerne for medicinhåndtering.

På sigt skal heste også på individniveau registreres i CHR, og på sigt skal behandling med antimikrobielle lægemidler af heste ligeledes indberettes, men disse tiltag er endnu ikke klar til effektuering. CHR-registreringen skaber potentielt nye muligheder i forhold til at kunne monitorere og inddæmme både endemiske og anmeldepligtige sygdomme samt overvågning af MRSA og  potentielt øgede forskningsmuligheder.