Hvorfor er du gået ind i det politiske arbejde i Dyrlægeforeningen?
Jeg begyndte oprindeligt som DA-politiker, da mit engagement først og fremmest går på dyrlægevirksomhedernes vilkår og arbejdsmarkedspolitikken. Men via DA-formandens observatørsæde i hovedbestyrelsen bliver jeg jo blandet ind i veterinærpolitikken også. Og hvis man af natur er en engageret personlighed, er det oftest meget svært at sidde på hænderne. Dertil kommer, at meget veterinærpolitik jo også har en forretningsmæssig side og betydning for klinisk praksis – og her ser jeg det som min fornemste opgave at være virksomhedernes advokat. Vi har i Gråsten/Sønderborg tradition for at engagere os; min partner Karina Ryborg sad gennem en årrække som en dygtig, arbejdsom og meget populær formand for Faggruppe Familiedyr.
Prøv at sætte ord på nogle af de vigtige opgaver/sager, som du gerne vil være med til ændre.
Der er de ydre politiske opgaver og de indre – mere organisatoriske. Udadtil er det en fortsættelse af vores nuværende kurs. DA skal sikre rammevilkårene for medlemsvirksomhederne, så vi kan skabe lønsomme og værdifulde virksomheder. Men også sikre et godt og moderne arbejdsmarked i klinisk praksis, så vi kan tiltrække og fastholde de rigtige talenter og samtidig drive god forretning. DA er også i gang med at udvikle fornyet kursusvirksomhed indenfor virksomhedsdrift og ledelse. Et område, som nok har slumret lidt de senere år, men som i den grad efterspørges.
Indadtil handler det ligeledes om at kunne dække medlemmernes behov. Hvordan sikrer vi god service og rådgivning? Og så skal DAs vedtægter have et tiltrængt servicetjek, så de tager højde for - men også favner - den udvikling, der lige nu sker i ejerforholdene i klinisk praksis. DA skal også fremover kunne favne både lille og stor og være den naturlige brancheforening for samtlige praksis i Danmark.
Hvilke resultater har du været medvirkende til at skabe?
Jeg synes jo, listen er lang, og jeg vil gerne understrege, at vi står på skuldrene af hinanden. Jeg har sparket adskillige bolde i mål, som var projekter sat i søen af mine forgængere Jacob Kjær Larsen og Steen Bo Larsen. Jeg er ret stolt af den seneste, meget nytænkende overenskomst for ansatte dyrlæger. Aftalen med Fødevarestyrelsen om honorering for nødslagtning af kreaturer kan vi også være stolte af. Den afspejler vores kongstanke om, at klinisk praksis skal drive lønsom virksomhed, og at dyrlæger naturligvis skal afregnes som højtuddannede konsulenter, når vi løser ad hoc-opgaver for det offentlige. Og så kunne jeg nærmest gå på vandet, da vi i 2021 vandt en faglig voldgift over Veterinærsygeplejerskernes Fagforening (VF), til trods for at VF havde mægtige Fagbevægelsens Hovedorganisation i ryggen. Den slags giver selvtillid – og det har man brug for, når man, som vi lige har gjort, står med et strejkevarsel hængende over branchen. Vi kan som forening og som arbejdsgivere være stolte af, at vi holdt hovedet koldt og fik landet et godt forlig, selvom fagforeningen spillede med musklerne og truede os på vores levebrød.
På de indre linjer har det fra begyndelsen været min kæphest, at der skulle være logik og retfærdighed i pengestrømmene i DDD. Jeg så det derfor som en stor personlig sejr, da de nye kontingentmodeller og betalingsprincipper på alle niveauer blev stemt igennem på de seneste generalforsamlinger. Igen noget, vi var flere om at løse. Her gjorde fx også Helle Slot (formand for Faggruppe Kvæg, -red.) og Mette Ganzhorn (formand for Faggruppe Dyresundhed og Fødevaresikkerhed, -red.) en kæmpe indsats.
Du har sammen med resten af hovedbestyrelsen sat en ny kurs for DDD – hvad håber du, den nye grundfortælling kan bidrage med?
Jeg kan ikke tage æren for grundfortællingen, da den blev skabt i HB, før jeg trådte til som DA-formand. Men jeg er en stor tilhænger af strategiarbejde på alle niveauer, så der er fuld opbakning fra min side. Grundlæggende håber jeg, at vi lykkes med at få endnu flere medlemmer til at føle, at Dyrlægeforeningen virkelig er deres forening, som de selv er med til at formgive. At foreningen arbejder for netop dem. At foreningen er noget levende, som de selv er en del af, og ikke noget fjernt, abstrakt og upåvirkeligt. Først og fremmest håber jeg dog, at det store flertal vil blive ved med at se foreningen som en vigtig institution, som hverken dyrlæger eller det danske samfund kan undvære.
Hvordan har det ændret dit syn på Dyrlægeforeningen, at du selv er blevet politisk aktiv?
Jeg har jo efterhånden været med i en del år, så hvordan mit syn lige netop har ændret sig, er vanskeligt at sige. Men jeg tror, det er tydeligt for alle, som engagerer sig – hvad enten det er i DA, i faggrupperne eller i ADO, at reel indflydelse kan man nemt få, hvis man gider. Og at man faktisk hurtigt kan flytte ret meget, hvis man gør en indsats.
