Da dyrlæge Freja Krogh sidste år kastede sig ud i sit lidt atypiske speciale med titlen »Praksisøkonomi i 2021 - En undersøgelse af økonomiske forhold og kønsfordeling i dansk dyrlægepraksis«, var det fordi hun oplevede en mangel på opmærksomhed omkring emnet – både på studiet, blandt dyrlæger og hos de faglige organisationer.
- Min medvejleder, specialdyrlæge Lene Boysen, startede debatten på Facebook, og da hun eftersøgte en studerende til at skrive et speciale om emnet, blev jeg fyr og flamme. For på trods af at der har været en voldsom stigning af kvinder i faget, taler vi ikke om, hvad det har haft af betydning for økonomien i praksis. I andre brancher er det er ret velundersøgt, men ikke i vores, siger Freja Krogh om baggrunden for sit studie.
Freja Krogh havde en forventning om at finde en vis lønforskel på kvinder og mænd. Ikke mindst fordi den generelle lønforskel mellem kønnene i resten af samfundet er på 12,5 procent i mændenes favør. Men hun forventede ikke, at den for praksisejere i hendes eget fag ville være så markant som 26 procent.
Sammenligner man omsætningen hos henholdsvis de kvindelige og mandlige praksisejere i Freja Kroghs speciale, er den en anelse højere for mændene, men ikke i en grad, der kan forklare lønforskellen. Og endnu mere overrasket blev den nyudklækkede dyrlæge, da forskellen heller ikke umiddelbart kunne forklares i andre af de parametre, hun også havde valgt at kigge på – blandt andet arbejdstiden.
- Vi ved fra andre undersøgelser, at kvinder gennemsnitligt lægger mere arbejde i hjemmet og mænd flere timer på arbejdspladsen. Men det viste sig, at hovedparten af praksisejere arbejdede mellem 41 og 50 timer om ugen i eller med deres praksis. Faktisk arbejdede kvinderne en smule mere end mændene, dog uden at det var statistisk signifikant, forklarer Freja Krogh.
»Vi skal være bedre til at tale positivt om økonomi. Penge har også betydning for vores trivsel og vores mentale overskud, og den samtale vil jeg gerne starte«, siger Freja Krogh, der derfor planlægger at holde både foredrag og workshops i forlængelse af sit speciale – sammen med sin medvejleder Lene Boysen fra Hudklinik for hund og kat.
Heller ikke graden af efteruddannelse inden for virksomhedsdrift og -ledelse kunne forklare forskellen, for her viste kønnene sig ligeligt uddannede. Ancienniteten havde heller ingen signifikant betydning. Og prisfastsættelsen på klinikkernes ydelser var også ganske sammenlignelig kønnene imellem.
- Jeg har også undersøgt, om forklaringen kunne ligge i det faktum, at der er forskel på for eksempel smådyrs- og kvægpraksis, eller geografisk beliggenhed, men heller ikke det viste sig at være statistisk signifikant, lyder det fra Freja Krogh.
Hun peger dog på andre mulige sammenhænge, som det ville være interessant at undersøge nærmere. Fx om det afspejler sig i lønindkomsten, når man har specialiseret sig inden for et bestemt område, eller om lønnen påvirkes af antallet af og kønsfordelingen blandt eventuelle medejere.
Alle skal løftes
Formand for Dyrlægevirksomhedernes Arbejdsgiverforening (DA) Mikkel Markussen har ingen grund til at betvivle, at tallene i Freja Kroghs speciale afspejler virkeligheden. DA udarbejder årligt en praksisanalyse, men har indtil videre fundet det relevant at kigge på køn i den forbindelse.
- Praksisanalysens formål er at udlede helt konkrete nøgletal og give virksomhedsejerne mulighed for at benchmarke sig op mod resten af branchen. Samtidig er den et værktøj, som giver os en årlig temperaturmåling på vores erhverv som et hele men jeg vil ikke afvise, at vi vil gøre det fremadrettet, hvis det har relevans for vores medlemmer, siger han.
»Vi er måske i dyrlægesektoren lidt modvillige mod at arbejde rigtig effektivt. Og lægger nok mere i en oplevelse af kvalitetstid, hvilket jo kan være et fint valg at træffe. Jeg tror dog, at arbejdsflowet er noget mere industrielt hos en tandlæge eller en kiropraktor. At blive bedre til at effektivisere arbejdet og processerne er et andet valg, man kan træffe, hvis man vil øge indtjeningen«, siger formand for Dyrlægevirksomhedernes Arbejdsgiverforening Mikkel Markussen.
Mikkel Markussen slår fast, at ingen kan være i tvivl om, at kvindelige dyrlæger er lige så meget værd som deres mandlige modstykker. Og han mener ikke, at forskellen kan udlignes ved at gøre spørgsmålet til en kønskamp.
- Vi har jo at gøre med de selvstændige, som er egne chefer og er ansvarlige for deres egen indkomst. I specialet kommer Freja Krogh ind på nogle utroligt interessante perspektiver i forhold til, hvorfor mænd og kvinder tilsyneladende prissætter sig selv forskelligt i den sammenhæng. At der måske er nogle iboende ting i kønnene, som man også har med, når man lønforhandler med sig selv, som Freja så fint formulerer det i sit speciale, siger han.
- Så i stedet for at gøre det til en kamp mellem kønnene, skal vi i stedet lære af hinanden på tværs af køn og få prissat os selv anstændigt og med en tilstrækkelig høj grad af selvværd, lyder det.
Mental barriere
Mikkel Markussen hæfter sig også særligt ved, at erhvervet samlet set ikke er på højde med sammenlignelige brancher som for eksempel kiropraktorer. Ifølge Freja Kroghs tal er medianlønnen for en selvstændig kiropraktor 246.202 kr. højere end for en dyrlæge med egen praksis.
- Specialet bekræfter mig i, at både de kvindelige og mandlige ejer-lederdyrlæger er mere værd end det, vi realiserer i dag.
Freja Krogh er overbevist om, at en del af forklaringen på lønforskellen både brancher og køn imellem skal findes i en række mentale barrierer og overbevisninger.
- Jeg vil gerne understrege, at det jo ikke handler om, at man skal tjene mere. Måske er det for nogle slet ikke vigtigt. Men for dem der gerne vil, er det jo altafgørende, at vi får undersøgt og italesat, hvilke barrierer der er og ikke mindst, hvad løsningen kan være. Og jeg oplever, at det for dyrlæger er tabubelagt at tale om penge, siger hun.
Det billede kan formanden for DA sagtens genkende. Mange dyrlæger føler en vis modstand mod at »slå mønt på andres problemer«, siger han.
- Vi er som stand i høj grad karakteriseret ved at arbejde ud fra empati og idealisme. Og sådan skal det også være. Omvendt kan man sige, at det at drive en forretning kræver en vis grad af økonomisk hensyn. Det er en kunst at finde balancen. Men jeg mener, at det skal være okay både at tjene penge og samtidig gøre en forskel for dyr i det daglige.
- Og hvis vi skal tiltrække de rigtige mennesker og videreudvikle praksis, vores kunnen og vores udstyr til gavn for alle, så skal pengene jo komme fra klienten, tilføjer Mikkel Markussen.
Mere viden = større omsætning
Freja Krogh har selv en naturlig interesse for virksomhedsdrift og -økonomi og ærgrer sig over, at hun ikke har haft mulighed for at tilvælge det som et fag på dyrlægeuddannelsen.
- Det ville give en grundlæggende viden og nysgerrighed i forhold til, hvad det kræver at drive en praksis. Og det ville sætte gang i en samtale om økonomi allerede under studiet.
Og hvis specialet peger på én klar tendens, som kan være indsatsområde i forhold til at øge omsætningen hos de danske dyreklinikker, er det uddannelse.
- Mit speciale viser klart, at der er en sammenhæng mellem uddannelse og omsætning. De ejere, der har en efteruddannelse i virksomhedsdrift har en højere omsætning, slår Freja Krogh fast.
- Det er vand på vores mølle. Vi har netop lavet en spørgeskemaundersøgelse om behov og ønsker for efteruddannelse i virksomhedsdrift, og det er en del af vores 2022-strategi at udvide vores kursusprogram. Så resultatet bekræfter os i, at den strategi er rigtig, lyder det fra Mikkel Markussen.
