Et lys er tændt for et kæmpe mørkelagt hestevelfærdsmæssigt problem

- På et tidspunkt i sensommeren i år var jeg til møde med et af medicinalfirmaerne om håndtering af problemerne med hestevelfærd i deres produktion. Her blev jeg oplyst om, at EcG eller PMSG, udvundet fra hoppernes blod, er dyrere end guld pr. gram, fortæller Mette Uldahl.

Hendes opmærksomhed på problemet begyndte i 2017/2018, hvor hun fik at vide, at der var en schweizisk dyrevelfærdsorganisation, som kunne vise chokerende billeder af heste fra sydamerikanske farme, som blev brugt til produktion af et hormon, der blev solgt på det europæiske marked.

- Jeg valgte at invitere dyrevelfærdsorganisationen til FEEVAs næste generalforsamling, som tilfældigvis blev holdt i Schweiz. Her sad vi en større gruppe hestedyrlæger fra hele Europa og så på videooptagelser, lavet med skjult kamera, af heste på farme i Sydamerika. Det var absolut rystende billeder at se på; meget voldsom og voldelig behandling af drægtige hopper, som blev forceret ind i tvangsbokse for at få tappet blod. Rystende hopper, som blev jaget ud efter tapning, nogle kollapsede helt, fordi der var tappet en for stor mængde blod. Andre optagelser af hopper, der lå døde ude på marker. Optagelserne var skjulte, fordi disse farme var kraftigt skærmet af for offentligheden, så ingen kunne komme ind og tilse dyrene.

Hormonet i de drægtige hoppers blod, EcG eller PMSG, bliver brugt til at øge søers kuldstørrelse indenfor landbruget, også i Danmark. Produkt fra de sydamerikanske farme bliver importeret til EU via de involverede medicinalfirmaers opkøb af blodet og markedsføring og salg af det udvundne hormon.

- Mødet i Schweiz var første gang nogensinde, at jeg blev opmærksom på eksistensen af det her alvorlige velfærdsmæssige problem, og langt hovedparten af de øvrige deltagere havde heller aldrig hørt om det. Det var en meget rystende beretning, vi fik, både i form af hestenes tilstand på de skjulte optagelser, men også beretning og vidneudsagn fra tidligere medarbejdere på farmen, som kunne fortælle om, hvordan hopperne blev aborteret, når »drægtighedsvinduet« for produktion af PMSG var ovre omkring dag 100, så de kunne nå »en tur mere« i systemet i samme sæson. Der var beretninger om aborter induceret ved manuel åbning af livmoderhalsen, både foretaget af dyrlæger og lægfolk. Jeg kan roligt sige, at vi alle sammen var ret rystede efter dette oplæg, fortæller Mette, der efterfølgende på vegne af FEEVA begyndte at gå lidt mere ind i problemstillingen.

Det viste sig, at der foregår tapning af hesteblod flere steder i verden, også i Europa. Forskellige medicinalfirmaer har eksempelvis produktionssteder i Tyskland og på Island.

Problemer for os, siger Mette, er at vi ikke kunne tilgå nogen oplysninger om, hvordan det foregår, herunder hvordan hoppernes velfærd sikres.

- Det føltes ligesom at bevæge sig ind i en meget lukket og mørklagt del af industrien.

- Vi kunne ikke få medicinalfirmaerne til åbent at fortælle, hvordan procedurerne er – hvor meget blod de tapper, hvor tit de tapper, om de aborterer hopperne, når de ikke længere udskiller hormonet, om de bare gør hopperne drægtige – altså alt det etiske i det, og alle var enige om, at det måtte vi gøre noget ved.

WVA nedsatte arbejdsgruppe

Samtidig skete der det på globalt plan, at World Veterinary Assosiation satte sig for at udarbejde et politikpapir om brug af heste til pharmaprodukter, og på FVEs opfordring kom Mette med i arbejdsgruppen.

- Det første gruppen besluttede, var at publicere en videnskabelig artikel over historikken og al tilgængelig viden om, hvordan aftapning og udvinding af blodet fra drægtige hopper foregår. Herefter beskrives der evidensbaseret, hvordan en holdbar brug af heste til tapning af blod bør foregå – altså en guideline, der opstiller mål for, hvor meget blod, der må tappes, hvilke heste der kan bruges, deres sundhedstilstand, hvad der skal være af dyrlægekontrol mv.  

- På baggrund af denne publikation, har vi udarbejdet et position paper. Det er et politikpapir, som er nu klar til at komme i konsultation blandt medlemmerne i WVA. Når vi efter konsultationsperioden har modtaget eventuelle kommentarer fra medlemmerne, skal vi implementere dem. Herefter vil politikpapiret blive fremlagt til godkendelse den næstkommende WVA-generalforsamling og forhåbentlig blive godkendt, fortæller Mette.

En dør på klem

Det, der så også skete, da WVA begyndte at arbejde med sagen, det var, at arbejdsgruppen begyndte at få henvendelser fra nogle af  medicinalfirmaerne, der gerne ville i dialog omkring den etiske »sustainability« i produktionen.

- De ville gerne have, at vi som vægtige influenter på området besøgte deres produktionssteder, for at få fremvist at alt var i orden. Det ville vi gerne, men kun hvis firmaerne, som kontaktede os, var interesserede i at indgå i et samarbejde, hvor de viste alt åbent frem på vores vilkår og ville indgå i et samarbejde om at udvikle en transparent protokol for sikring af hestenes velfærd.

- Dialogerne strandede desværre her, da firmaerne ikke var klar til at forpligte sig eller åbne op, og derfor var vi ikke interesserede i at rejse til Island og få fremvist et scenarie, som de havde valgt at vise frem, forklarer Mette Uldahl, der dog er glad for, at der er en tiltagende dialog om åbenhed, ikke mindst efter der indenfor de seneste uger er kommet nye rystende optagelser frem fra produktionen på Island.

^{Artiklen fortsætter efter billederne.}

Skræmmende forhold

Det er virkeligt ikke rart at høre det, Mette fortæller, når hun skal beskrive de billeder, som dyreværnsorganisationer har dokumenteret med skjult kamera.

- Man ser heste, der ligger døde på marken. Hopper, der af dyrlæger såvel som utrænede medarbejdere får induceret abort ved opblokning af livmoderen. Heste, der ikke er trænede og angste, når de for lagt kæmpe katetre. Heste, der besvimer efter blodudtagelse, fordi der tappes for meget blod på en gang. Vi fik det dårligt – jeg har aldrig set sådan noget, siger Mette.

- Produktionen i EU troede vi foregik på bedre præmisser og mere regelmæssigt, men vi kunne stadig ikke få oplyst, hvor meget blod, der blev udtaget, hvor ofte, hvor mange bivirkninger der blev registreret, eller om de aborterer hopperne, så de kan køre to cyklusser om året. Vi kunne heller ikke få at vide, hvad der skete med føllene i produktionen. De svar har vi ikke kunnet få hos medicinalfirmaerne. Desværre skete der jo så det, at den schweiziske dyrevelfærdsorganisation publicerede en ny omgang skjulte optagelser for et par uger siden, denne gang fra Island, altså indenfor Europa. Det var en bestemt også rystende billeder, der blev vist her af skræmte hopper, som bliver voldeligt behandlet, altså på alle måder en klar indikation af, at problemet på ingen måder er løst.

Medicinsk brug af heste

Mette lægger vægt på, at det som sådan ikke er uetisk, at man bruger heste i medicinsk henseende.

- Men det skal være på en måde, hvor det er sikret, at hestene er trænede i at gå ind og få lagt et kateter, og at hestene har en god hverdag, og at der opfølgende er dyrlægeeftersyn. Og det er dét, vi forsøger at gennemtvinge, at vi får etableret en standard for hestevelfærd en transparens på området. 

- Jeg mener, en hest er en hest, uanset hvad man bruger den til, og de er følende væsner og bør have de samme rettigheder, uanset hvilken type lovgivning de falder ind under, siger Mette og sammenligner med en rotte.

- Rotter kan være kæledyr, de kan være skadedyr, men uanset brug er de jo følende væsner på samme niveau indenfor arten og bør derudfra have nogle grundlæggende rettigheder. Hvis der så er behov i samfundet, eksempelvis for brug af rotter i laboratorier eller hensyn at tage i forhold til regulering af skadedyr, så er det muligt at afvige fra de grundlæggende rettigheder på forskellige niveauer, hvis vi kan beskrive en baggrund, der er så vigtig for samfundet, at vi kan forsvare, at vi kompromitterer dyrenes grundlæggende rettigheder i forhold til deres status som følende væsner.

- Men det er ikke sådan, lovgivningen er skruet sammen i dag. Der er det sådan, at hvis man er et forsøgsdyr, hører man under en lovgivning. Hvis man er et medicinsk dyr, hører man under en anden lovgivning, og hvis man er en ridehest, hører man under en tredje lovgivning – og nogle af de her lovgivninger tager simpelthen ikke på samme måde højde for etik som andre lovgivninger. Og det er der hele problemet opstår. Hestene indenfor pharmaindustrien  er i en lovgivningsmæssig  gråzone, understreger Mette Uldahl.

Et andet dilemma

Spørgsmålet er, om det overhovedet er nødvendigt at bruge drægtige hopper til produktionen af PMSG, da det kan fremstilles i syntetisk form.

- Ja, det er et godt spørgsmål. Undersøgelser viser, at effekten af syntetiske rekombinant alternativer er sammenlignelige med det naturlige produkt. Det er dog langt dyrere at benytte, men det er ikke en afvejning, man burde tage hensyn til, hvis der er væsentlige dyrevelfærdsmæssige hensyn, siger Mette.

Og her mener hun, at man også bør tage hensyn til grisene.

- Vi er nødt til at også at adressere brugen af PMSG til »recipient animals« – er det egentlig etisk ok? Hvordan skal vilkårene for brunstinduktion være? Velfærdsmæssigt er det unaturligt, det fremtvinger for store kuld, og har vi evidens for, at det er ok dyrevelfærdsmæssigt? Jeg kan også forstå på grisesektoren, at de selv angiver, at man kan udfase behovet ved at lave managementsmæssige tiltag på området i stedet. Der er derfor også på denne del spørgsmål, der er uafklarede, og derfor har vi også i vores position paper fået indskrevet, at evalueringen af etikken også gælder det modtagende dyr, uanset om PMSG er naturligt elle syntetisk fremstillet, forklarer Mette. 

En god følelse

Alle de kræfter, som WVA har lagt i arbejdet, har nu ført til, at EU AGRI- og ENVI-komitéerne under Europa-Parlamentet anbefaler indskrevet i lovgivningen, at der kun må importeres produkt til EU udefra, som modsvarer EUs dyrevelfærdskrav. Og at der skal ses på alternativer. Eksakt lyder anbefalingen til EU-Parlamentet, at der skal ske reguleringer på området, og at man virkelig skal kigge kritisk på det i forhold til alternativer.

- Det er virkelig en god følelse, at vores arbejde har ført til det, siger Mette, der håber, at WVAs position paper i sidste ende bliver til et politikpapir, som henviser til en publiceret peer-reviewed protokol for, hvilke forhold og betingelser der som minimum skal være opfyldt for at bruge PMSG.

- Når det er sagt, så har de sidste uger vist, at det er fint nok, at vi stiller krav til dyrevelfærd i Europa og hylder vores eget niveau, men det kræver stadig, at produktionssteder bliver kontrolleret ordentligt i forhold til overholdelse af lovgivningen og med en acceptabel egen justits på området blandt producenterne. Det har jo desværre lige vist sig ikke at være tilfældet på Island, slutter Mette Uldahl.

Artiklen er opdateret 4. januar 2022 med tilføjelse af brunstsynkronisering og spørgsmål om, hvordan brunstinduktion skal være.