Annonce Banner Banner Banner

Undersøgelse: Landmænd er klar på antibiotikareduktion, men mangler viden om, hvordan de kommer i mål

Grise En spørgeskemaundersøgelse fra Aarhus Universitet har set på muligheder og forhindringer i forhold til antibiotikareduktion i svinebesætningerne. Indstillingen er positiv, men der er også store bekymringer.

20120423 214541 3 53Mb (1) © Thomas Vilhelm/Ritzau Scanpix
Undersøgelse

Besætningerne, der var blevet udvalgt systematisk tilfældigt til at være med i undersøgelsen, tog generelt rigtigt godt imod vores telefoniske henvendelse og viste stor interesse for emnet antibiotika og for muligheden for at komme til orde om forhindringer og muligheder for reduktion. At 99 ud af 130 besætningsejere umiddelbart takkede ja til at deltage var i sig selv et tegn på, at landmændene betragtede emnet som relevant.

Undersøgelsens resultater viste en generelt positiv indstilling til at skulle reducere forbruget af antibiotika. Et markant flertal (70 %) af ejere- og driftsledere i undersøgelsen angav således, at de havde det som en vigtig prioritet at holde et lavt forbrug af antibiotika. Den positive indstilling sås hos såvel besætninger med højt som besætninger med et lavt aktuelt forbrug. Kun 9 % angav ikke at have et lavt antibiotikaforbrug som en vigtig prioritet.

Cirka halvdelen (54 %) af ejere- og driftsledere angav, at de så det som en praktisk mulighed at reducere besætningens antibiotikaforbrug. Det gjaldt for både dem, der forbrugsmæssigt lå under, over og på landsgennemsnittet, at cirka halvdelen så positivt på mulighederne for at reducere.

De forhindringer, som flest er enige om står i vejen for reduktion, er manglende viden om gode alternativer og et i forvejen lavt forbrug.

Til gengæld var der forskel på svarene afhængigt af, om man havde haft et faldende forbrug over de seneste 5 år. Hele 63 % af dem, der havde oplevet et fald, i forhold til 35 % af dem, der havde haft et uændret forbrug, troede således på de praktiske muligheder (P=0,04). Det ser dermed ud til, at det mere er et spørgsmål om at have erfaringer med at have flyttet sit forbrug, end det er spørgsmålet om, hvor man ligger i sit aktuelle forbrug, der betyder noget for indstillingen til fremtiden.

Usikkerhed om fremtid med mindre antibiotika og uden medicinsk zink

Undersøgelsen viste en stor usikkerhed i forhold til, hvorvidt det ville være muligt at fastholde sundheden hos grisene i en fremtid med mindre antibiotika og uden medicinsk zink (se Fig 1). Den usikkerhed, der her udtrykkes, går igen flere steder i besvarelserne. Ikke mindst i forbindelse med Gult Kort-ordningen1 , hvor landmændene udviser bekymring for dyrevelfærden i en fremtid med stadigt lavere grænseværdier.

¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯
1Fødevarestyrelsen fastlægger grænseværdier for det tilladte brug af antibiotika til grise i form af den såkaldte Gult Kort-ordning. Grænseværdierne er dynamiske og er flere gange blevet sat ned. Se foedevarestyrelsen.dk/Dyr/gult_kort/Sider/default.aspx

4306345 DVT 10 2021 Figur 1

Figur 1. Ejere og driftslederes svar på spørgsmål om tillid til at kunne fastholde sundheden ved mindsket brug af antibiotika og udfasning af medicinsk zink.

Både ledere og medarbejdere i undersøgelsen har generelt en meget stor tillid til dyrlægerne og giver indtryk af et tæt og godt samarbejde. Som det ses af figur 1, udmønter denne tillid sig desværre ikke rigtigt, når det gælder fremtidens udfordringer.

Måske skal resultatet ses som et tegn på, at dyrlægerne har brug for – i fællesskab med landmændene – at arbejde mere med de langsigtede strategier for fremtiden. I den forbindelse er det værd at nævne, at hele 28 % af lederne i undersøgelsen angav ikke at have prøvet at undlade medicinsk zink i foderet. Her kunne besætningsdyrlægerne måske have spillet en større rolle i at motivere til forandring ved at tilbyde konstruktive forslag til alternativer.

Forhindringer for reduktion

Interviewstudier har vist, at nogle landmænd ser de mange fødte pattegrise og dermed de logistiske udfordringer i farestalden som en væsentlig forhindring for et lavere forbrug, og også, at dyrlægen ikke af alle betragtes som en, der arbejder på en agenda om lavere forbrug (Anneberg, 2019).

I spørgeskemaundersøgelsen var 30 % af landmændene enige i udsagnet »De mange fødte grise udgør et problem, fordi der flyttes meget rundt på grisene i farestalden, og mange fravænnes tidligt« i forhold til, hvilke forhindringer de så for at reducere forbruget af antibiotika.

Figur 2 viser resultater omkring principielle og praktiske forhindringer for reduktion. Lidt overraskende, var kun 20 % enige i udsagnet »at forebygge sygdomme er dyrere end at bruge antibiotika«. Forøgede udgifter til forebyggelse er ellers et generelt meget brugt argument for, at det ikke er ligetil at erstatte antibiotika med forebyggende foranstaltninger, og også argumentet for, at OUA2-producenter får en merpris. Dog er landmændenes svar i overensstemmelse med forskningsresultater, der tyder på, at forebyggelse kan betale sig i længden (Rojo Gimeno et al., 2017, Raasch et al., 2020).

¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯
2Opdrættet Uden Antibiotika, et koncept, hvor forbrugeren garanteres, at det produkt, de køber, stammer fra en gris, der aldrig har fået antibiotika. Landmænd får en merpris for at producere under dette koncept, og forbrugeren betaler mere.

Figur 2 Grise

Figur 2. Forhindringer for reduktion af besætningens antibiotikaforbrug. Landmændene blev bedt om at besvare på en skala fra 1-5. Svarene er her kondenseret. 

#: Udsagn er forkortet her. I spørgeskemaerne var formuleringerne: »Aftageren kræver, at grisene er behandlede med antibiotika inden afgang fra vores besætning«, »At arbejde med forebyggelse er mindre effektivt end at bruge antibiotika«, »Staldforholdene gør, at det er meget svært at mindske brugen af antibiotika«, »De mange fødte grise udgør et problem, fordi der flyttes meget rundt på grisene i farestalden, og mange fravænnes tidligt«.

De forhindringer, som flest er enige om står i vejen for reduktion, er manglende viden om gode alternativer og et i forvejen lavt forbrug. Det er ikke kun de landmænd, der faktuelt har et lavt forbrug (angivet i undersøgelsen ved at have et forbrug under gennemsnittet), men også nogle af de landmænd, der har et gennemsnitligt forbrug eller endda et højere forbrug end gennemsnittet. Her ligger måske også en opgave for dyrlægerne i at give landmændene et klarere billede af, hvordan deres forbrug faktisk er i forhold til andre.

Som det fremgår af figur 2, betragter 13 % af landmændene besætningsdyrlægens indstilling som en forhindring for at reducere forbruget. Selvom det er et fåtal, er det problematisk, at manglende interesse fra dyrlægens side af nogle opfattes som en del af forklaringen på manglende reduktion. Det er også værd at nævne, at 36 % af de landmænd, der ikke mener, deres dyrlæge interesserer sig meget for emnet, selv har et lavt forbrug som en høj prioritet. Det samme gælder for hele 70 % af de landmænd, der mener, deres dyrlæge interesserer sig for emnet. Det kunne måske antyde en påvirkning fra dyrlægens side, men er svært at konkludere på, da det jo alene er landmandens opfattelse af dyrlægen, vi ved noget om.

Der var mulighed for fritekst til spørgsmålet om forhindringer for at reducere forbruget af antibiotika. Her angav et par af landmændene frygten for resistens: »Er bange for at skabe resistente sygdomme. Er pt. udfordret på resistent coli i klimastald« og »Lav dosis = resistens«. Denne respons er tankevækkende. Logikken bag er formentlig, at hvis man skulle reducere forbruget af antibiotika, skulle det nødvendigvis være ved at dosere lavere. Der ligger således en stor udfordring for dyrlæger i at uddanne landmændene i forebyggelse og i at få landmændene til at se forebyggelse som metode til reduktion frem for at se antibiotika (i større eller mindre dosis) som en nødvendighed.

Landmændene tror og håber på medicinalfirmaerne

Ejere og driftsledere blev bedt om at prioritere tiltag, der i fremtiden ville kunne bidrage til et lavere antibiotikaforbrug. De forslag, som vi gav, spændte fra udvikling af nye »ting« (vacciner og foderstrategier) til mere strukturelle ændringer som fx øget fravænningsalder. Resultaterne ses i figur 3, som viser, at der er størst tiltro til tiltag, der kan bruges i nuværende systemer, uden at man behøver ændre på mere grundlæggende forhold.

Figur 3 Grise

Figur 3. Landmændenes prioritering af tiltag til reduktion af antibiotikaforbruget i svinebesætninger i fremtiden. De blev bedt om at vælge max tre ting. Søjlerne viser den andel, der har valgt det givne tiltag

Flest har valgt »Nye vacciner « som et bud på fremtidens løsning. Der sættes således stor lid til medicinalfirmaerne og måske også urealistisk stor. I hvert fald meldte de interviewede besætningsdyrlæger i et tidligere studie ret klart ud, at man ikke skal forestille sig, at vacciner i sig selv kan stå som erstatning for antibiotika (Anneberg, 2019).

Heldigvis er der også tiltag, som landmændene selv kan lave, og som en del tror på. Her kommer »Bedre smittebeskyttelse « ind på en førsteplads. Igen en opgave, der ligger ligefor i forhold til dyrlægernes arbejde. Selvom 30 % som nævnt angav, at mange fødte grise gav logistiske problemer, er der kun 17 %, der ønsker avl for færre levendefødte. Landmændene tror tilsyneladende mere på, at medarbejderne vil kunne blive bedre til at varetage pasningen af de mange grise.

Landmændene blev også helt konkret spurgt ind til, hvorvidt de overvejede en alternativ so-race end den, de havde i forvejen. Hvis de svarede bekræftende, blev de givet en liste af mulige årsager til, hvad de ønskede af den alternative so-race. 13 % svarede, at de overvejede en anden so-race. Den hyppigste årsag var et ønske om større grise ved fødsel og søer med bedre pasningsevne. Kun få havde et ønske om færre levendefødte.

Lidt overraskende, var kun 20 % enige i udsagnet »at forebygge sygdomme er dyrere end at bruge antibiotika«.

Medarbejdernes holdninger og erfaringer kommer ikke godt nok frem

Ved planlægningen af undersøgelsen havde vi høje ambitioner om at få medarbejderne ude på staldgangene i tale. Vi var ikke mindst interesserede i at få de udenlandske medarbejdere til at deltage, da vi ved, de udgør ca. 40 % af de ansatte (set på tværs af husdyrbesætninger) (Anneberg and Sørensen, 2016) og at de – fx på grund af de tilgange, de har med fra hjemlandet – måske har andre syn på forhold omkring antibiotikaanvendelse. Vi endte med at have 44 % udenlandske medarbejdersvar, hvilket jo reflekterer den reelle andel godt.

Men antallet af medarbejdere i undersøgelsen (55 ud 475 medarbejdere i de 99 besætninger), uddannelsesniveauet hos medarbejderne i undersøgelsen (53 % var faglærte landmænd samt ancienniteten (medianerfaring i besætningen: 7 år) viser, at der ikke er tale om et repræsentativt udsnit. Undersøgelsens resultater viser, at på flere centrale områder, såsom de væsentligste forhindringer for reduktion af forbruget, er ledere og medarbejdere meget enige. Men bias i forhold til de medarbejdere, der svarede på undersøgelsen gør, at vi reelt ikke ved, om de ansatte faktisk generelt står på linje med lederne.

Talmæssigt er det således svært at få gode informationer ud af medarbejderspørgeskemaerne i denne undersøgelse. Til gengæld bidrog de med interessante kommentarer, herunder ret bramfri kommentarer, som i sig selv indikerer, at medarbejderne har både erfaringer og holdninger, som er værdifulde for at få et fuldt billede af forhindringer og muligheder for antibiotikareduktion. En medarbejder skrev fx (oversat fra engelsk): »Ejere vil have høj profit uden at betale for ekstra arbejde. Der er andre måder at behandle syge dyr på. Men det kræver mere arbejde, og det har vi ikke tid til… I ræset efter penge tænker landmænd typisk ikke over den slags. På den anden side, så er det også sådan, at dårligt uddannede eller dovne ansatte ikke vil bruge tid på at forebygge sygdomme, men bare satser på at penicillin kurerer alting. Det er fuldstændigt forkert, men almindeligt«. Det må siges at være en klar udmelding, som selvfølgelig står for personens egen regning, men som bør medtænkes i forhold til problematikken.

Perspektiver for besætningsdyrlægerne

Undersøgelsen sætter spot på nogle udfordringer i forhold til besætningsdyrlæge arbejde, når det gælder antibiotikareduktion. Ét forhold, der springer i øjnene, er, at nogle af landmændene i undersøgelsen mener, at deres dyrlæge ikke interesserer sig særligt meget for antibiotikareduktion og ser den manglende interesse som en forhindring for et reduceret forbrug (se Fig 2).

Antibiotikaresistens betragtes på EU og globalt plan som en af de væsentligste trusler for human sundhed, og der er fokus på reduktion af forbruget såvel humant som veterinært (O’Neill, 2016, EU Comission, 2017). Vi anser det derfor for at være en mere fremtidsrettet strategi at gå konstruktivt og aktivt ind i arbejdet.

En anden problematik, som besætningsdyrlægerne må forholde sig til, er det nedslående resultatet omkring tiltroen til, at dyrlægernes rådgivning kan holde grisene sunde i en fremtid med mindre antibiotika og uden brug af medicinsk zink. Snakke om fremtidssikring af besætningerne i forhold til at udarbejde bæredygtige strategier fylder formentlig i dag for lidt i hverdagen. Men dyrlægerne har positionen til, også i denne sammenhæng, at udfylde rollen som troværdig sparringspartner. Det kræver dog bl.a., at dyrlægerne selv har tillid til, at en sådan forandring er mulig. De relativt mange besætninger i undersøgelsen, der ikke havde eksperimenteret med at reducere brugen af medicinsk zink, kunne indikere, at dyrlægerne ikke i stort nok omfang tager rollen som forandrings-motivator på sig. Men resultatet kan måske inspirere til en større brug af second-opinion-besøg i andre kollegers rådgivningsbesætninger, så både landmænd og dyrlæger udfordres noget mere på deres holdninger.

Undersøgelsen blev gennemført som en del af universitetets myndighedsbetjening i forbindelse med forskningsopgaver under Veterinærforlig 3. Spørgeskemaerne blev udsendt i perioden september til november 2020. Den fulde afrapportering vil senere kunne ses her: dca.au.dk/raadgivning/