Zoonotiske parasitter i vilde og opdrættede fisk i Danmark

Zoonoser Prøver fra 17 danske havbrug og 18 ferskvandsdambrug viser, at danske opdrætsfisk ikke er inficeret med zoonotiske parasitter. Derimod kan vilde fiskebestande både i ferske og marine miljøer i Danmark være inficeret og dermed udgøre en sundhedsfare for forbrugeren.

Figur 4. Torskeorm I Torskefilet
Undersøgelse

Det danske akvatiske miljø omfatter en lang række forskellige naturtyper. Søer, åer, brakvandsområder og fuldt marine havområder giver basis for eksistensen af en lang række forskellige fiskearter, som er tilpasset en eller flere af disse økosystemer, hvor de lever i tæt kontakt med hvirveldyr og hvirvelløse dyr. Som et naturligt element i systemet forekommer desuden  parasitter, hvoraf nogle er zoonotiske. Man finder i de danske vilde fisk snyltere såsom ikter  (trematoder), bændelorm (cestoder) og rundorm (nematoder). Disse parasitter er i deres livscyklus helt afhængige af andre dyr som enten hoved-, transport- eller mellemvært.

Det veterinære beredskab for akvatiske zoonotiske parasitter har undersøgt vilde og opdrættede fisk fra det danske akvatiske miljø med henblik på at vurdere, om der forekommer en risiko for  erhvervelse af zoonotiske parasitter ved indtagelse af fiskeprodukter. Mens vilde fisk bærer en række arter af zoonotiske parasitter, har vi konstateret, at opdrætsfisk, både i det ferske og marine miljø, er fri for disse snyltere.

Ikter

I de vilde danske ferskvandsfisk kan forekomme zoonotiske trematoder, der i fisken forekommer som infektive metacercarier, ofte indkapslet i hud eller muskulatur. De benytter sig af snegle som mellemværter, mens pattedyr såsom ræv, odder og mink (og i visse tilfælde fugle) kan agere hovedvært og bære på den voksne, kønsmodne parasit.

4303341 DVT 9 2021 Figur 1

Figur 1. Livscyklus for den danske opisthorchide leverikte Pseudamphistomum truncatum med metacercarier encysteret i ferskvandsfisk. Illustration: Kurt Buchmann.

© Kurt Buchmann

Klassiske lærebøger beskriver ofte, at man i Asien kan erhverve infektioner med den kinesiske leverikte Clonorchis sinensis, som tilhører familen Opistorchiidae, ved at indtage inficerede ferskvandsfisk, som ikke er tilstrækkeligt varmebehandlet. Netop den art har vi ikke fundet i Danmark, men vi har derimod registreret forekomst af to andre arter i samme familie. Skallen Rutilus rutilus kan således bære infektive metacercarier af Pseudamphistomum truncatum, og i danske mellemværtssnegle har vi registreret Metorchis orientalis, og begge arter er potentielt zoonotiske.

Livscyklus for disse opistorchiide trematoder omfatter den kønsmodne parasit i pattedyr (ræv, odder, mink), sporocyst-stadiet i snegle (Figur 1). De inficerede snegle afgiver infektive cercarier, som penetrerer ferskvandsfisk, indtager et metacercarie-stadium, hvorefter de venter på at blive indtaget af en hovedvært. Og her kan mennesket altså blive inficeret ved indtagelse af rå fisk.

Figur 2. Metacercarie Encysteret (1)

Figur 2. Encysteret metacercarie af Cryptocotyle lingua (sortpletikten) i torskens hud. Foto: Kurt Buchmann.

Også i vore marine vildfisk kan der optræde potentielt zoonotiske trematoder, bl.a. hudikten Cryptocotyle lingua, tilhørende familien Heterophyidae, som fremkalder sortpletsyge hos torsk. De sorte pletter skyldes, at melanoforer i torskens hud lejres om den encysterede metacercarie (Figur 2).

Bændelorm

Vi har ikke registreret den velkendte »Menneskets brede fiske-bændelorm«, Dibothriocephalus latus (tidligere benævnt Diphyllobothrium latum), i de danske fisk, men der forekommer en beslægtet art, Dibothriocephalus dendriticum, i visse bestande af helt (Coregonus lavaretus) i danske ferskvande. Den er potentielt zoonotisk, idet mennesker kan inficeres ved konsum af råt fiskekød indeholdende larver. Fugle såsom måger agerer hovedvært, mens vandlopper fungerer som første mellemvært og fisken som anden mellemvært (Figur 3).

4303341 DVT 9 2021 Figur 2

Figur 3. Livscyklus for den potentielt zoonotiske bændelorm Dibothriocephalus dendriticus, som forekommer som larve i danske vildfisk. Illustration: Kurt Buchmann.

© Kurt Buchmann

Nematoder

Zoonotiske nematoder er i de danske marine fisk specielt godt repræsenteret ved familien Anisakidae, som omfatter sildeorm (Anisakis simplex), torskeorm (Pseudoterranova decipiens) og leverorm (Contracaecum osculatum). Vore undersøgelser af bl.a. torsk fra danske farvande viser, at infektive larver fra disse forekommer i muskulatur (Figur 4) og indre organer, såsom lever. Hovedværten for Anisakis er diverse hvalarter, mens de to sidstnævnte arter kønsmodnes i sæler.

Den stigende forekomst af sæler i danske farvande har medført en øget prævalens og intensitet af bl.a. torskeorm og leverorm, og i 2020 registrerede vi det første humane tilfælde af pseudoterranoviasis i Danmark. Når de voksne hun-orm i sælmaven afgiver æg, passerer disse med sælens ekskrementer ud i vandmiljøet, hvor de klækkes til små larver, der inficerer diverse smådyr, herunder tanglopper, vandlopper og andre krebsdyr. Disse ædes af fisk, der agerer transportvært for den infektive tredje-stadie larve (Figur 5). Når sælen æder den inficerede torsk, vil ormelarven gennemføre to hudskifter og opnå kønsmodenhed i sælmaven.

Fryseregulativet

Da det er velkendt, at der for forbrugeren eksisterer en infektionsrisiko ved indtagelse af rå eller utilstrækkeligt varmebehandlede fiskeprodukter, har man udarbejdet EU-regulativ 853/2004, som præciserer, at fiskeprodukter, der skal indtages i rå eller næsten rå form, må gennemgå en frysebehandling inden konsum. Denne indebærer nedfrysning til minus 20 grader C og opbevaring ved denne temperatur i mindst 24 timer, hvilket dræber eventuelle parasitter i produktet. Dette krav er ganske velegnet til at forhindre infektioner ved indtagelse af fisk fra vore vildfiskebestande, idet disse ofte er inficeret med zoonotiske parasitter.

Figur 4. Torskeorm I Torskefilet

Figur 4. Torskeorm (også benævnt sælorm). Tredje stadie larve i torskefilet. Foto: Moonika H. Marana.

Med hensyn til opdrætsfisk forholder det sig anderledes. Ved EU-regulativ 1276/2011 blev norsk opdrætslaks fritaget for dette krav, mens fritagelse af danske opdrætsfisk stadig beror på en  dispensation begrundet i, at vi har gennemført en række undersøgelser, som har dokumenteret, at fiskene er fri for zoonotiske parasitter. Indenfor en overskuelig fremtid ventes en ændring af reglerne gennemført, efter at omfattende analyser har godtgjort, at europæiske opdrætsfisk i bred forstand (fx regnbueørred, laks, havbars og guldbrasen) kan dokumentere frihed for zoonotiske parasitter.

De danske opdrætsfisk

Mens de vilde fiskebestande både i ferske og marine miljøer i Danmark kan bære zoonotiske parasitter, og dermed udgøre en sundhedsfare for forbrugeren, må vi konstatere, at de danske opdrætsfisk ikke er inficeret med zoonotiske parasitter. Vi har i 2020 og starten af 2021 undersøgt prøver fra 17 danske havbrug og 18 ferskvandsdambrug med de samme metoder, som vi anvender til detektion af parasitter i vildfisk, men har ikke fundet en eneste zoonotisk parasit.

Dette stemmer overens med en række tidligere undersøgelser af danske havbrug (publiceret i 2009, 2014 og 2021), som har dokumenteret fravær af zoonotiske parasitter i opdrætsfiskene. Forklaringen er, at opdrætssystemer ikke indgår i naturens kredsløb på samme vis som vildfisk. Opdrætsfisk fodres med varmebehandlet tørfoder, som ikke indeholder infektive parasitlarver. Disse adskiller sig derfor afgørende fra vildfisk, som æder en række forskellige fødeemner (krebsdyr mv.), hvoraf mange bærer infektive larver.

4303341 DVT 9 2021 Figur 3

Figur 5. Livscyklus for Contracaecum osculatum og Pseudoterranova decipiens omfatter sælen som hovedvært og fisk som transportvært. Illustration: Kurt Buchmann.

© Kurt Buchmann

Desuden er miljøet i dambruget også markant forskelligt fra de naturlige økosystemer. Først og fremmest genbruges vandet i dammene og filtreres både mekanisk og biologisk. Hyppigt anvendes biocider såsom brintoverilte og pereddikesyre, hvilket bidrager til at eliminere eventuelle  parasitlarver, som måtte finde vej fra åen til dammene i dambruget. Den tiltagende anvendelse af recirkulerede systemer, der holdes helt adskilt fra naturen, vil også sikre, at fremtidens  opdrætssystemer kan holdes fri for zoonotiske parasitter. Der er således grundlag for at fritage  danske opdrætsfisk for frysekravet.