Er der stadig brug for dyrlæger i den animalske produktion?

Omlægningen af landbruget og ikke mindst klimadiskussionen sætter fokus på den animalske produktion, og det bliver jævnligt diskuteret, om der fortsat er basis for en stor animalsk produktion i Danmark.

Set med praktiserende dyrlægers perspektiv er det derfor interessant at diskutere, hvordan og hvorfor vi fastholder en animalsk produktion i Danmark og i resten af verden? Og om der er nye roller for dyrlægen i en fortsat animalsk produktion?

Spørgsmålene blev diskuteret livligt på DDDs årsmøde i Nyborg den 8. oktober, hvor faggrupperne for Svin og Kvæg havde slået sig sammen med Tænketanken Frej på et fællesmøde om emnet.  

Animalsk produktion med udfordringer

Hele 32 procent af samfundets CO2-belastning kommer fra landbruget, og heraf kommer igen to tredjedele fra den animalske produktion. I diskussionen om klimaet kommer landbruget og den animalske produktion derfor hurtigt i fokus.

- Samlet set er klima, miljø og dyrevelfærd i dag de vigtigste dagsordener for den bevidste forbruger, sagde Johanne Nedergaard Ørnsholt fra Fødevaretænketanken FREJ i sit oplæg til dagens tema. 

Men samtidig fortalte hun, at efterspørgslen efter animalske fødevarer vil stige med cirka 70 procent, når vi når år 2050. Det skyldes, at en voksende middelklasse i især Asien og Afrika vil ændre deres kost og spise mere animalsk.

- Så selv om tallene viser, at den animalske produktion er en stor del af klimaudfordringen, er det samtidig vigtigt, at en bæredygtig animalsk produktion bliver en stor del af løsningen på globalt plan, understregede Johanne Nedergaard Ørnsholt.

Hun tilføjede, at dyrlægerne er en vigtig del af den animalske produktion. Det er derfor oplagt, at de påtager sig en rolle i at hjælpe landmændene med at udvikle og løfte bæredygtighedsdagsordenen.

- Dyrlæger skal her være faglige ambassadører. Både i forhold til bæredygtige ændringer på bedrifterne, men også i forhold til kommunikationen med omgivelserne, lød det fra Johanne Nedergaard Ørnsholt.

Globalt perspektiv vigtigt

Esben Lunde Larsen fra World Resources Institute satte også temaet for dagens møde ind i et globalt perspektiv.

- Vi skal huske at tænke globalt og passe på ikke alene at fortabe os i, hvad der sker i Danmark – og i den sammenhæng er det også vigtigt, at vi har en stor eksport af fødevarer. Og her står vi som nogle af de absolut bedste i verden, når det handler om produktion af bæredygtige animalske fødevarer, sagde han.

Forbruget af animalske produkter vil stige de kommende år, og hvis det samtidig skal være muligt at mætte cirka 2 mia. ekstra munde i 2050, er det vigtigt, at fødevareproduktionen globalt kommer til at foregå effektivt og med et så lavt forbrug af ressourcer som muligt

- Så selv om der er en trend imod en mere plantebaseret kost i vores del af verden, vil det totale billede blive et større forbrug og en større produktion af animalske fødevarer. Og det kræver stort fokus på, at produktionen er bæredygtig, sagde Esben Lunde Larsen.

Eksport af dansk model for animalsk produktion

Bæredygtig animalsk produktion efter den danske model indebærer en produktion, som både er klima- og miljøvenlig, men som samtidig adresserer de øvrige vigtige aspekter i bæredygtighedsdagsordenen – herunder dyrevelfærd, arbejdsmiljø og økonomi.

- Det er derfor rigtig vigtigt, at den danske model for produktion af bæredygtige animalske fødevarer bliver eksporteret og udbredt. Og det handler både om knowhow og om udbredelse af teknologier, sagde Esben Lunde Larsen.

Han pegede også på dyrlægernes rolle i udviklingen og eksporten af den danske model. Han synes samtidig, at danske dyrlæger generelt er for tavse i den debat, der foregår om fødevaresystemerne og den animalske produktion.

- I er kompetente eksperter med en naturvidenskabelig baggrund, og I har samtidig en god forståelse af praksis. Det er derfor meget centralt, at I tager en aktiv rolle og bidrager til at udvikle og udbrede den danske model, opfordrede han. 

Bæredygtig griseproduktion

Tom Axelgaard fra Goodvally præsenterede virksomhedens model for en bæredygtig produktion af grisekød.

Goodvally har cirka 45.000 søer fordelt på bedrifter i Polen, Ukraine og Rusland, og virksomheden har som erklæret mål at arbejde for at skabe fremtidens bæredygtige fødevarer. Virksomheden har godt 2.300 ansatte og driver 9 biogasanlæg som en integreret del af produktionen, som i høj grad er baseret på viden og teknologier, som stammer fra Danmark.

- Vores produktion af grisekød er som virksomhed CO2-neutral – og det er den, fordi vi driver vores farme professionelt med meget høj effektivitet. Vi tænker i lukkede systemer, kredsløb med recirkulering af næringsstoffer, biogas og med lokal produktion af foder så vidt som muligt, fortalte Tom Axelgaard.

Han fortalte også om sin baggrund og sin rejse fra det, han selv kaldte »svineriet« i 70’erne og 80’erne til den bæredygtige måde, produktionen foregår på i dag. Han mener, at lukkede systemer forebygger emissioner, og at høj dyrevelfærd fint kan praktiseres indendørs.

- I Goodvally er vi storforbrugere af danske dyrlæger, og som faggruppe har de efter min mening også en rolle i videreudviklingen af de bæredygtige produktionssystemer, som skal udbredes og være med til at dække verdens stigende behov for animalsk protein. Som dyrlæger kan I oplagt bidrage til mere viden og mindre populisme i debatten om bæredygtig husdyrproduktion, sagde Tom Axelgaard til forsamlingen.

Fremtiden bliver mere plantebaseret

»Jeg kommer med fred«.

Sådan begyndte Rune Christoffer Dragsdahl fra Dansk Vegetarisk Forening med et glimt i øjet sit indlæg til forsamlingen af kvæg- og svinedyrlæger.

Dansk Vegetarisk Forening ser gerne en plantebaseret fremtid for landbruget og for fødevarerne på tallerkenen. Det indebærer en stærk reduktion af den konventionelle animalske produktion, som lægger beslag på meget store arealer til produktion af foder, og som belaster klima og miljø med uacceptabelt høje emissioner.

- I det omfang vi skal have en animalsk produktion, bør den baseres på udegående økologiske husdyr, som er vores bedste bud på en bæredygtig husdyrproduktion. Den kan levere højprisprodukter til de forbrugere, som vil spise kød en gang imellem. Og hvis den samtidig foregår på marginale arealer og inkluderer forbrug af restprodukter, belaster den ikke så meget som den traditionelle konventionelle produktion, argumenterede Rune Christoffer Dragsdahl.

På globalt plan mener han også, at mennesker, som er afhængige af husdyr som deres livsgrundlag, fortsat skal kunne producere animalsk og sikre sig livsvigtige proteiner på den måde.

Rune Christoffer Dragsdahl gjorde også status over udviklingen i danske forbrugere, som spiser vegetarisk. Og den viser især stor fremgang blandt de yngre segmenter, hvor 28 procent af de danske unge i dag lever mere eller mindre vegetarisk – heraf seks procent som veganere.

Mere skov kan hjælpe klimaet

Landbrugsdyr presser jordens økosystemer, og i stedet for at bruge enorme landområdet til produktion af foder til husdyr bør den ifølge Dansk Vegetarisk Forening i stedet plantes til med skov.

- At plante milliarder af træer på udtaget landbrugsjord er en af de mest effektive og veldokumenterede metoder til at opsamle CO2 og til at imødegå klimaforandringer, forklarede Rune Christoffer Dragsdahl.

Diskussion om økologi

De forskellige indlæg blev afrundet med en paneldebat, hvor en fortsat diskussion om økologi og bæredygtighed fyldte en del.

Rune Christoffer Dragsdahl mener, at økologi er den animalske produktion, der bidrager med flest parametre til bæredygtighedsdagsordenen. Men samtidig peger han på, at et økologisk forbrug af animalske produkter skal ske samtidig med, at man erstatter en betydelig del af føden med plantebaserede alternativer.

Modsat mente Tom Axelgaard, at økologisk udendørs produktion er miljø- og klimabelastende, og at en bæredygtig produktion bedst håndteres i lukkede systemer med maksimal opsamling og recirkulering af næringsstofferne.

Tom Axelgaard argumenterede samtidig for, at livscyklusvurderinger (LCA-beregninger) bør være et bærende princip. Beregningerne kan skabe gennemsigtighed for forbrugerne, fordi produktets bæredygtighed på alle relevante parametre bliver beregnet i hele kæden frem til tallerkenen.

Dyrlæger kan bidrage med fakta

Behovet for fakta og gennemsigtighed fyldte også i debatten, og igen blev dyrlægernes mulige rolle i omstillingen understreget.

- I skal stoppe med at være tavse og i stedet bidrage med viden og fakta til diskussionen, lød det igen fra flere af paneldeltagerne.