Anæstesi: Monitorering og håndtering af komplikationer

Familiedyr Anæstesi og tolkning af parametre er et emne, der optager mange dyrlæger. Det blev bekræftet ved det store fremmøde til Faggruppe Familiedyrs spor 3, hvor Kathrine Højte Dahl, KU SUND, og Maria Søndergaard Thøfner, Smertedyrlægen, gjorde os alle klogere på at identificere monitorens parametre, og hvornår der er tale om komplikationer, der kræver intervention.

Anæstesi

DDD årsmøde 2021: Kathrine Højte Dahl (th.) og Maria Søndergaard Thøfner gav et godt indblik i de forskellige monitoreringsparametre, deres styrker og svagheder, samspillet imellem dem og hvad der skal gøres, hvis der opstår komplikationer.

© Pia Rindom
Referat

Maria indledte med at tage os tilbage til en situation, som mange dyrlæger i klinisk praksis nok kan genkende. En travl hverdag med mange opgaver på samme tid, hvor du kan ende med at stå alene i en kritisk situation. En situation, som risikerer at give dyrlægen en oplevelse, som hun aldrig helt slipper - at patienten dør mellem hænderne. Maria og Kathrine tog os i hånden mod en afmystificering af monitorens parametre: spO2, CO2, blodtryk og EKG – og brugte løbende cases til at illustrere, hvordan vi kan tolke dem, så vi kan nå at reagere, inden situationen udvikler sig livstruende for patienten.

Giv patienten noget ilt og tjek CO2

Præoxygenering af patienterne – særligt de brachycephale dyr – er en gevinst for både patienten, der undgår at komme ned i det kritiske hypoxi-niveau, og dyrlægen, der vinder tid til fx at sikre intubering, idet patienten opbygger et reservoir af godt iltet blod. Værdien for spO2 skal gerne være over 95 %, og den er kritisk, når den rammer 90 %.

Hvis en patients CO2 i udåndingsluften (som monitoreres) er generelt for opadgående, skal du ifølge Maria gribe ind og undersøge, om CO2 ligger for lavt i anæstesi og skal øges. Det kan også være, at respirationsfrekvensen skal øges. Her skal du tjekke ventilerne, absorberkalken (ikke kun farven), iltflow og deadspace - særligt på små patienter.

En hurtigt for nedadgående trend på CO2-kurven skal gøre, at dyrlægen bliver opmærksom på, om patienten trækker vejret og har en puls – vi skal til at forebygge hjertestop!

Blodtryksmålinger

Perfusion og blodtryk hænger sammen og MAP under 50 viser, at perfusionen ikke er tilstrækkelig. Cuffen, som man bruger til patienten, har en betydning for en korrekt måling. Vær opmærksom på, at for lille cuff vil overestimere MAP.

Lav MAP (hypotension) skal give anledning til følgende overvejelser: Skal du skrue ned for anæstesien? Er der bradycardi, kan du give atropin og alternativt overveje væskebolus og endeligt dopamin-drop. Hypertension kan skyldes et smertegennembrud, og er det årsagen, gives fx fentanyl.

EKG - hvad ser vi, og hvad kan vi bruge det til?

De to dyrlæger gennemgik nogle af de forstyrrelser, som vi skal kunne aflæse relativt hurtigt på et EKG. Fx ST-depression, der ses relativt ofte hos især ældre hunde og betyder, at der er en belastning af hjertet. Derfor skal man være særligt observant på patienten; bedøv den skånsomt og afkort narkosen mest muligt.

Take home-beskeden var tydelig:

  • Brug dine sanser.
  • Forstå, hvad monitoren fortæller dig - dens styrker og svagheder.
  • Hold akutkasse og træning ved lige for al personale.
  • Vær ikke bange for at agere i tilfælde af hjertestop.
  • Debriefing er enormt vigtig. Også dem, der ikke var direkte involveret.

Se cases og detaljer i præsentationen