Der findes to nummererede kodesæt til registrering af fund i forbindelse med kødkontrol af henholdsvis grise og kreaturer. Fødevarestyrelsen besluttede i 2018, at kodesættene for gris og for kreaturer skulle forenkles. Forenklingen skulle for Kødkontrollen have til formål at sikre et større fokus på myndighedens kerneopgaver med at sikre dyresundhed, dyrevelfærd og fødevaresikkerhed, som defineret i Rådets Forordning 2019/627. Ligeledes var der fra Kødkontrollens side et ønske om en forenkling af registreringen af bemærkninger gennem en reduktion og sammenlægning af udvalgte kødkontrolkoder.
Der var under dette arbejde opmærksomhed på, at registrering af de enkelte fund ikke skulle ændre sig. Store ændringer kunne nemlig få negativ betydning for flere parter. For de store grise- og kreaturslagterier kunne resultatet få konsekvenser for tilbagemelding til producenterne via afregningssystemet og for slagteriets interne produktionsstyring. Der var således en bekymring for, at slagtedyrene ville fremstå med flere eller færre lidelser indikeret ud fra kødkontrolkoder, end med det hidtidige kodesæt. Det første ville betyde en lavere afregning til producenten, mens det sidste ville medføre, at relevante sygdomsbemærkninger ikke ville blive registreret, hvilket ville være til gene for slagteriet. Projektet havde således stor interesse for den samlede slagteribranche.
Kødkontrolsekretariatet under Fødevarestyrelsen iværksatte derfor i 2019 et længere projektforløb med deltagelse af slagteribranchen ved FødevareDanmark og Landbrug & Fødevarer. I dette projekt blev de daværende kødkontrolkodesæt for gris og for kreaturer gennemgået og sammenholdt med Kødkontrollens forslag til nye kodesæt. Vurderingen blev foretaget ud fra hensyn til nytteværdi for Kødkontrollens myndighedsopgave, samt slagteriets afregning, produktionsstyring, samt information til producent. Resultatet af projektet forelå i 2020 i form af en ny Vejledning om Kødkontrol (1).
Figur 1. Grafisk visning af den relative risiko (RR) for frekvensen af udvalgte slagtekoder hos gris i to sammenlignelige tidsperioder, Periode 2 versus Periode 3 og Periode 1 versus Periode 2.
Antallet af bemærkningskoder var for gris reduceret fra 89 til 53 koder og for kvæg fra 123 koder til 64. Desuden blev kodesættene opdelt i røde og blå koder i stedet for røde, blå og sorte koder.
Kødkontrollen vurderer og registrerer kødkontrolfund på alle slagtedyr og benytter i den forbindelse de omtalte kodesæt, som i daglig tale er opdelt i røde og blå koder.
De røde koder består af koder med bemærkninger af betydning for enten fødevaresikkerhed, dyresundhed eller dyrevelfærd. Registrering af en rød kode indikerer behov for en udvidet undersøgelse i efterkontrollen af, om kroppen skal kasseres, om der skal rejses mistanke om smitsom sygdom eller en sanktion for overtrædelse af dyrvelfærdslovgivningen. Den endelige bedømmelse af de røde koder håndteres dermed af Kødkontrollen.
De blå koder dækker øvrige bemærkninger, som angiver, at kødet indeholder dele, som er uegnet til konsum, såsom patologiske forandringer eller forureninger, som skal udrenses og lokalkasseres. Slagterierne er ansvarlige for at udrense blå koder og frigive disse slagtekroppe til konsum. Verifikation af korrekt udrensning af blå koder kontrolleres stikprøvevist af Kødkontrollen. Ifølge den nye Vejledning om Kødkontrol (1) kunne det nye kodesæt tages i brug på det enkelte slagteri i samarbejde med slagteriets lokale kødkontrol allerede fra den 7. maj 2020, og fristen for at indføre det nye kodesæt var 1. oktober 2020. De store grise- og kreaturslagterier ønskede først at benytte det nye kodesæt fra den 1. oktober 2020, da de havde behov for tid til implementering af ændringer i terminalopsætning og afregningssystemer.
I begyndelsen af 2021 blev Landbrug & Fødevarer kontaktet af Danish Crown – Pork og spurgt, om det var muligt at undersøge, hvorvidt der er sket ændringer eller ej i tildelingen af bemærkningskoder ved ibrugtagning af det nye kodesæt i forhold til det tidligere kodesæt. Dette spørgsmål udsprang af behovet for at verificere, at det nye kodesæt anvendes tilsvarende det tidligere, og at der ikke falder noget ud eller bliver overregistreret, da dette som beskrevet ovenfor ville have negative implikationer for slagterierne.
Materiale og metode
Nul-hypotesen var, at der ikke var sket ændringer i tildeling af bemærkningskoder ved brug af det ny kodesæt sammenlignet med det gamle. Dette var under forudsætning af, at alt andet er lige, det vil sige, at grisene, der slagtes nu, har den samme sundhedstilstand som tidligere. For at undersøge denne hypotese blev der udtrukket tre datasæt omfattende alle sygdomsbemærkninger fra branchens griseslagtedatabase. De tre datasæt repræsenterede tre identiske perioder omfattende fra 7,3 til 9,4 mio. grise slagtet i hver periode:
- Periode 1: Uge 41 i 2018 – uge 21 i 2019: »kontrolgruppe«
- Periode 2: Uge 41 i 2019 – 21 i 2020: »gammelt kodesæt« og
- Periode 3: Uge 41 I 2020 – 21 i 2021: »nyt kodesæt«.
Efterfølgende blev der udvalgt i alt 28 bemærkningskoder. Disse var opdelt i 12 røde koder og 16 blå koder. De 28 koder skulle være sammenlignelige i alle tre datasæt; koderne skulle altså have samme betydning. Derudover skulle de udvalgte koder være blandt de mest hyppigt registrerede. For hver enkelt udvalgt bemærkningskode forelå forekomsten (her benævnt KK), målt i procent, ud af det totalt antal slagtede grise i perioderne (Tabel 1).
Som et udtryk for den biologiske forskel mellem to år udregnedes den relative risiko (RR) for den procentvise forekomst for hver af de udvalgte koder i et af de tre år (KKPeriode 1, KKPeriode 2 og KKPeriode 3). RR for Periode 2 versus Periode 3 defineredes som KKPeriode 2/KKPeriode 3. Som en form for kontrol blev denne øvelse gentaget for Periode 1 og Periode 2, så RR for Periode 1 versus Periode 2 defineredes som KKPeriode 1/KKPeriode 2. Dernæst blev de fundne RR inddelt i fem grupper: Gruppe 1: koder med RR > 1,2 indikerede en højere forekomst i Periode 2 i forhold til foregående Periode 3. Gruppe 2: Koder med RR < 0,8 indikerede en lavere forekomst i Periode 3 i forhold til efterfølgende Periode 2. Gruppe 3: RR mellem 0,8 og 1,2 indikerede, at der ikke var nogen ændring i forekomsten mellem de to perioder. Tilsvarende blev der set nærmere på højtliggende outliers i Gruppe 4. Her blev en Høj outlier defineret som koder med RR > 2,0. Tilsvarende bestod Gruppe 5 af lavtliggende outliers, hvor en Lav outlier blev defineret som koder med RR < 0,5. Tilsvarende blev udført for Periode 1 i forhold til Periode 2.
Tabel 1. Oversigt over den procentvise forekomst af diverse slagtekoder i de samme tre perioder i år 2018-2019, 2019-2020 og 2020-2021a samt relative risiko (RR) for grise slagtetb i Danmark.
Som det bemærkes af Figur 1, Tabel 1 og Tabel 2, lå RR for hovedparten af de 28 koder i intervallet 0,8-1,2, hvilket vil sige ingen ændring. For sammenligningen mellem Periode 1 og Periode 2 gjaldt dette 24 koder, hvoraf 15 var blå og 9 røde. Tilsvarende for Periode 3 versus Periode 2 drejede det sig om 16 koder, 12 var blå og 4 røde.
Tabel 2. Fordeling af den relative risiko (RR) for 28 slagtekoder for gris i sammenligning mellem tre perioder.
| Antal koder med given RR mellem tre perioder | ||
| Gruppe | Periode 1 versus Periode 2 | Periode 3 versus Periode 2 |
| Gruppe 1: 1,2 < RR ≤ 2.0 | 1 (4 %) | 10 (35 %) |
| Gruppe 2: 0,5 ≤ RR <0,8 | 3 (11 %) | 1 (4 %) |
| Gruppe 3: 0,8 ≤ RR ≤ 1,2 | 24 (85 %) | 16 (57 %) |
| Gruppe 4: RR > 2,0 | 0 (0 %) | 1 (4 %) |
| Gruppe 5: RR < 0,5 | 0 (0 %) | 0 (0 %) |
| Antal koder i alt | 28 (100 %) | 28 (100 %) |
Diskussion
Det ny kodesæt indeholder langt færre koder end det tidligere anvendte kodesæt. Forenkling af kodesættet er et led i moderniseringen af den danske kødkontrol, baseret på den løbende videnskabelige afdækning af betydning af diverse fund. Hensigten med den seneste ændring af kodesættet er at have en mere effektiv kødkontrol med tydelig angivelse af forskel mellem de fund, som har betydning for fødevaresikkerhed, dyresundhed og dyrevelfærd (de røde koder), og de fund, som alene betragtes som ikke konsumegnet (de blå koder). I de tidligere versioner af kodesættet var der langt flere koder, hvormed det var muligt at differentiere mellem diverse fund, der afspejlede hver deres patologiske tilstand.
Det har været debatteret, om der er behov for mange eller få koder, og hvordan man finder balancen mellem detaljer og enkelhed for at opnå større ensartethed i registreringen. Denne proces ses også i andre europæiske lande, hvor antallet af officielle koder varierer fra få til mange. Eksempelvis er der i nogle regioner i Spanien helt ned til kun 10 koder, mens der er 194 koder i det portugisiske kodesæt (3).
Resultatet af de udførte analyser mellem det »nye« og det »gamle« kodesæt viser, at for mange af koderne var RR noget højere end 1, og kun en enkelt kode lidt lavere. For 10 koder var RR dog alene lidt forhøjet og for en enkelt kode meget forhøjet. Ud af de 10 koder havde de 6 dog en registreringsforekomst ≤ 0,1 %, hvilket betyder et lavt antal observationer. Her skal man udvise forsigtighed ved en fortolkning af resultatet, da udsving kan skyldes tilfældigheder. Ydermere lå RR for langt de fleste koder (57 %) indenfor området 0,8 til 1,2. Dette indikerer samlet set, at der ingen eller alene små forskelle var i den procentvise forekomst mellem de undersøgte perioder.
Vi har i dette arbejde alene fokuseret på den relative risiko for de procentvise frekvenser af koderne. Dette skyldes, at i meget store datasæt er selv den mindste forskel statistisk signifikant. Derfor er der behov for at se på de biologiske forskelle i procentvis frekvens, når man skal vurdere betydning, som vist af Alban et al. (2015) (2). Vi har set på de samlede frekvenser på tværs af alle slagtesteder og udvalgt data fra de samme perioder. Hermed er der taget højde for årstidsvariation og stikprøvevariation grundet lave antal af koderregistreringer på de enkelte slagtesteder. En nærmere analyse af data fra udvalgte slagtesteder viser ikke-systematiske fluktuationer i frekvens af koder (data ikke vist). Dette skyldes formentligt, at der ofte etableres en »registreringskultur « på slagteriet - fx for hvornår en læsion er så stor, at den registreres (5).
Derudover kan der være forskelle med hensyn til, hvordan opgavefordelingen i forbindelse med det ny kodesæt er implementeret på de enkelte slagterier. I skrivende stund, primo juli måned 2021, kan det på baggrund af de meldinger, som Danish Crown har modtaget siden 1. oktober 2020, konstateres, at der er udfordringer vedrørende opgavefordelingen. Problematikken har centreret sig om Kødkontrollens registrering af diverse blå koder i forkontrollen og stikprøvekontrol af slagteriets udrensning i efterkontrollen. Slagteriernes fokus er på at iværksætte korrekt udrensning, lokalkassation og efterfølgende godkendelse af udrensede kroppe med registrerede koder. Der kan blandt andet opstå udfordringer, hvis fundet ikke er registreret i forkontrollen og efterfølgende ikke bliver udrenset af slagteriet. Hvis sådanne oversete koder konstateres ved stikprøvekontrollen, vil de tælle som fejl. Dertil kommer, at denne manglende registrering heller ikke vil figurere på tilbagemeldingen til landmanden i form af afregningen.
Det er desuden slagteriernes oplevelse, at der er store lokale forskelle på, hvilken feedback man modtager fra den lokale kødkontrol på resultatet af stikprøvekontrollen. Ovenstående kan formodentlig blandt andet tilskrives, at der ikke er en klar og tydelig forventningsafstemning om ansvar og roller. Det tilstræbes nu at finde fælles løsninger på de eksisterende udfordringer gennem en fortsat og løbende dialog mellem Kødkontrollen og branchen.
Hvis man detaljeret skal vurdere resultatet af implementering af det nye kodesæt, herunder den ændrede opgavefordeling, kan man med fordel se nærmere på, hvordan brugerne af systemet oplever resultatet af implementeringen. Brugerne skal her forstås som den lokale kødkontrol, slagteriets kvalitetsfolk samt eventuelt de griseproducenter, der leverer grise til slagtning. Et af formålene med registrering af fund under kødkontrol er jo at informere fremad og tilbage i fødevarekæden jævnfør Buncic et al. (2019) (4). I en sådan undersøgelse kan man spørge ind til styrker og svagheder, muligheder og trusler i en SWOT-analyse af det nye og gamle kodesæt og den tilhørende opgavefordeling. Brugernes vurdering kan nemlig bidrage til at finde løsninger på eksisterende udfordringer og forslag til yderligere forbedringer af kodesættet, da udviklingen af kodesættet og den tilhørende arbejdsdeling er en dynamisk proces.
I skrivende stund er en SWOT-analyse i stil med det ovennævnte blevet afprøvet på Danish Crown Rønne på Bornholm i et pilotstudium i regi af Kødkontrollen (6). Det vil herefter blive evalueret, om denne undersøgelse skal udvides til at inkludere andre slagtesteder.
Konklusion
Konklusionen ud fra den udførte analyse er, at der vurderet på landsplan ud fra 28 bemærkningskoder ikke er sket ændringer i form af tildeling af procentvis set flere eller færre bemærkningskoder ved brugen af det nyt kodesæt på griseslagterierne sammenlignet med det gamle kodesæt. Dog er det slagteriernes erfaringer fra de enkelte slagtesteder, at ikke alle blå koder registreres af kødkontrollen. Dette afspejles ikke i analysen af data på nationalt niveau. Det vil kræve flere og andre undersøgelser at kunne vurdere resultatet af den samlede implementering af det nye kodesæt på slagteriniveau. Der er derfor allerede nu planer om en udvidet analyse i efteråret 2021 af de enkelte slagtesteders tildeling af bemærkningskoder.
Taksigelse
Dyrlæge Jaroslava Svehlikova Oberthon fra Fødevarestyrelsens Kødkontrolsekretariat takkes for bemærkninger til artiklen. Dyrlæge Marie Gry Bodenhoff Hansen, Danish Crown Pork, Ejerservice, takkes for oplægget til studiet.
