Troels Løwig Larsen er fjerde generation i en familie af dyrlæger. Hans far mente, at den unge Troels skulle finde et andet erhverv, men livsstilen og blandingen af det videnskabelige og det praktiske i dyrlægegerningen var præcis det, han drømte om. Og selv om hverdagen som kvægdyrlæge kan være både kold, beskidt og farlig, kalder han det stadig »verdens bedste arbejde«.
- For i en smådyrspraksis kan man gøre meget for få dyr. I kvægpraksis kan man gøre en indsats for mange dyr, ynder han at citere en af sine kolleger.
Det var også af den grund, Troels Løwig Larsen egentlig troede, at han en dag skulle bæres ud af en kvægstald med gummistøvlerne først. Men sådan blev det ikke. Efter 14 år forlod han i 2005 sin daværende praksis, da der opstod uenighed blandt medejerne om fremtiden.
Overordnet set handler min hverdag om at servicere kunderne på forskellige måder, som er værdiskabende for dem.
- På det tidspunkt skulle jeg lige finde mine ben. Jeg havde egentlig ambitioner om praksis igen, men så opstod muligheden for en stilling som project manager hos Boehringer-Ingelheim. Jeg kendte kollegerne der fra mit arbejde i praksis, og det store faglige fokus de stod for, kunne jeg godt lide, husker han tilbage.
Jobskiftet betød, at Troels Løwig Larsen gik fra et lokalt forankret arbejdsliv til en hverdag i en global virksomhed. På papiret en meget stor forandring, men for Troels Løwig Larsen har det alligevel vist sig blot at være en ny måde at bidrage på til det fag og det fællesskab, han har viet sit liv til. Det nære er forsvundet. Han oplever ikke at dele glæder og sorger med en landmand. Til gengæld føler han, at han gør en forskel for mange flere.
- Overordnet set handler min hverdag om at servicere kunderne på forskellige måder, som er værdiskabende for dem. Det kan være gennem kurser og andre faglige tiltag. Eller mere praksisnært, hvor jeg samarbejder med en praktiserende dyrlæge om at afdække en faglig problemstilling i en besætning. Jeg er meget optaget af, hvad det er for problemstillinger, den praktiserende dyrlæge og landmanden står med. Jeg bruger derfor også meget tid på at deltage i møder og fornemme, hvad der rører sig, forklarer han.
Alsidige kurser
Et af de første kurser Troels Løwig Larsen tog initiativ til, og som stadig eksisterer som en tilbagevendende begivenhed, er det såkaldte »Juniorkursus«, der i dag udelukkende er for studerende.
- Det er tre dage, hvor vi forsøger at vise de dyrlægestuderende mulighederne i at arbejde med produktionsdyr. Det er jo ikke det mest attraktive felt, men der mangler ofte unge dyrlæger derude. Samtidig er det også en mulighed for dem i forhold til at netværke og finde et arbejdsliv, forklarer han og giver yderligere et par eksempler på nogle af de kurser, han har ansvaret for.
Troels Løwig Larsen tænker som en praktiserende dyrlæge og føler, at han bliver modtaget som dyrlæge og ikke som eksponent for medicinalindustrien.
Foto: Privat
Som bestyrelseskurset, der skal ruste dyrlægerne til at tage del i bestyrelsesarbejdet på de store produktionsenheder. Og studiegruppen der arbejder med fodring.
- Vi tog blandt andet til USA for at lære, hvordan man fodrer mange køer under mere ekstreme vilkår. Og blive inspireret af, hvor gode de er til at finde biprodukter til at fodre med, forklarer han.
I det hele taget har Troels Løwig Larsen fantastiske muligheder for at deltage i spændende kongresser over hele verden. Noget han aldrig ville have haft tid til i praksis. Og det han får med hjem, kommer mange til gode – ikke mindst når han møder nogle af verdens førende forskere på området og formår at overtale dem til at komme Danmark for at dele ud af deres viden.
- Jeg kan være meget insisterende, smiler han selverkendende.
- Men det handler også om at lægge et attraktivt program for dem. I en travl hverdag i praksis ville det være svært at få organiseret, og for mig er det lig med livskvalitet at kunne bidrage til fællesskabet på den måde.
Kvægdyrlægens stemme
I Dansk Veterinærtidsskrifts klumme »Kvægdyrlægens stemme« agerer Troels Løwig Larsen sammen med dyrlæge, ph.d., adjunkt Dorte Bay Lastein fra KU SUND mikrofonholdere for kvægdyrlæger fra hele landet. »Hvad optager dig som kvægdyrlæge?«, lyder spørgsmålet.
- Det handler om at få italesat nogle af de ting, som de menige medlemmer går og roder med og tænker over, men ikke får råbt højt om, når glassene er pudset. Der er en tendens til, at når vi går til møder og debatter, så er det Tordenskjolds soldater, der fører ordet og dermed trænger ind hos de politiske organisationer, oplever Troels Løwig Larsen.
De adspurgte kvægdyrlæger kan svare helt anonymt. Kun Dorte Bay Lastein og Troels Løwig Larsen ved, hvem de er, og det er vigtigt, mener han.
- På den måde tør man også fremføre de mere kontroversielle ting. At lægge låg på debatter, som ligger og ulmer, er en forkert holdning. Vi skal forholde os til de etiske spørgsmål og sørge for, at alles stemme bliver hørt.
Nogle gange bliver jeg spurgt, om jeg skal tilbage i praksis. Men jeg føler faktisk, at jeg kan gøre mere for praksis her, end jeg kan i selve praksis«.
Dyrlæger kan i høj grad påvirke, hvorvidt der i fremtiden vil være animalsk produktion i Danmark, mener Troels Løwig Larsen. Og det er også en af grundene til, at det ligger ham meget på sinde at få alle de svære problemstillinger frem i lyset. Både når det handler om velfærd og klima.
- Vi skal være med til at bygge bro mellem by og land og hjælpe landmændene til forstå de budskaber, der kommer, og se, at der er fornuft i at leve op til visse krav. Vi er mange, også praktiserende, som er afhængige af, at der er animalsk produktion i Danmark. Derfor skal vi bidrage til udviklingen, så landmanden kommer i mål og fortsat har en »license to produce«.
Fagligheden først
Troels Løwig Larsen støder en sjælden gang på både kolleger og landmænd, der tænker, at hans motiv blot er at sælge en masse medicin. Men hvis det var sandt, ville han slet ikke have jobbet, siger han. Det ville også være helt ude af trit med den måde, kvægdyrlæger arbejder på i Danmark.
- Som praktiserende er fokus ikke længere på at tjene penge på at udskrive medicin. Vi skal selvfølgelig bruge medicin – så lidt som muligt, men så meget der er behov for. De langsigtede løsninger kræver, at man bruger sin faglighed, siger han og kan godt forstå, hvis nogen synes, det lyder paradoksalt, at en ansat hos en stor spiller i medicinalindustrien tænker sådan.
- Det er fordi, jeg tænker som en praktiserende dyrlæge. Man kan også sige, at hvis vi skal beholde den animalske produktion, nytter det ikke noget, at vi kun fokuserer på at sælge medicin. På den måde er vi i samme båd. I den forbindelse er det også vigtigt for mig, at vi ikke har de bredspektrede antibiotika i vores portefølje, som kan skabe resistens.
Troels Løwig Larsen lader sig ikke gå på af dem, der møder ham med skepsis og tror, han har en kommerciel bagtanke. De er trods alt et fåtal, for den måde, hvorpå han tager del i de faglige spørgsmål, skaber troværdighed, fornemmer han.
- Jeg engagerer mig, fordi jeg brænder for kvægproduktion og for de mennesker, der arbejder med den. Hvis tingene var gået anderledes, var jeg blevet i praksis. Men så havde jeg ikke haft den power, jeg har nu til at sætte ting i gang. Sådan er min karriere blevet, og jeg er grundlæggende taknemmelig for, at mit firma har givet mig og mine kolleger mulighed for at give det bidrag.
