En CRO er fx en privat kontraktforskningsorganisation, der yder støtte til medicinalindustrien, bioteknologien, mediko-udstyrsindustrien og fødevareindustrien i form af forskningstjenester, som oftest er outsourcet på kontraktbasis.
En CRO kan blandt andet levere tjenester til fødevareudvikling, biofarmaceutisk udvikling, udvikling af biologiske analyser, kommercialisering, præklinisk forskning, klinisk forskning, styring af kliniske forsøg og lægemiddelovervågning.
I Danmark er der knap 100 virksomheder, som udfører kontraktforskning. De fleste indenfor det kliniske område samt det molekylære område. Kun få virksomheder udfører præklinisk forskning med in vivo-forsøg.
Der er mindst seks virksomheder i Danmark, som udfører præklinisk forskning. Når det er sagt, så har alle de store pharmavirksomheder deres egne forsøgsdyrsstalde, hvor de udfører mange af de prækliniske forsøg, de har brug for. Et kig på 3R-centerets hjemmeside viser, at der bruges omkring 253.000 forsøgsdyr om året i Danmark. Det er dog ikke kun pharmavirksomhederne og CRO’erne, der bruger forsøgsdyr. Universiteterne tegner sig for den største andel af disse dyr.
Dyrlæger er typisk ansat i de CRO’er, som udfører præklinisk forskning. Det vil sige forskning, hvor der bruges forsøgsdyr til undersøgelse af effektivitet og sikkerhed af nye produkter.
Eksistensberettigelse
CRO’ernes raison d’être er at udføre forskning efter specifikke guidelines og til en konkurrencedygtig pris. Dermed er CRO’erne med til at reducere omkostningerne for virksomheder, der udvikler nye lægemidler mv. Det gælder specielt de små virksomheder, som ikke har råd til at have deres egne forsøgsdyrsenheder. De sigter dermed mod at forenkle adgangen til life science-markeder og forenkle udviklingen, da behovet for store farmaceutiske virksomheder er at gøre alt »internt« overflødigt.
Mange CRO’er giver specifikt klinisk undersøgelse og klinisk forsøgsstøtte til lægemidler og/eller medicinsk udstyr. CRO’er spænder fra store internationale full service-organisationer til små nichespecialitetsgrupper.
CRO’er, der specialiserer sig i klinisk forskning, tilbyder oftest deres kunder ekspertisen i at flytte et nyt lægemiddel, fødevare, biotekprodukt eller et nyt medicinsk udstyr fra opfindelse til en markedsføringstilladelse – uden at forskningssponsoren behøver at have et personale til disse tjenester.
Definition, lovgivningsmæssige aspekter
Det Internationale Råd om Harmonisering (ICH) af tekniske krav til registrering af lægemidler til human brug har defineret en CRO som: »En person eller en organisation (kommerciel, akademisk eller anden), som er sponsoreret til at udføre en eller flere af en sponsors prøverelaterede opgaver og funktioner«. Det vil sige, at både private organisationer og universiteter kan agere som CRO’er.
ICH beskriver yderligere sponsorens ansvar i dens retningslinjer for god klinisk praksis: »En sponsor kan overføre en eller alle sponsorens prøverelaterede opgaver og funktioner til en CRO, men det endelige ansvar for kvaliteten og integriteten af prøveoplysningerne ligger altid hos sponsoren«. Dermed skal sponsororganisationen i teorien stadig have personale, som kan tolke resultaterne.
I 2013 var der over 1.100 CRO’er i verden på trods af fortsatte tendenser mod konsolidering. Mange CRO’er er siden blevet opkøbt og fusioneret, mens andre er ophørt med at eksisterer på grund af konkurrence. Dette har resulteret i en fragmenteret branche, hvor de 10 største virksomheder kontrollerer omkring 56 procent af markedet. I 2018 omsatte det globale CRO-marked for 38.396,4 mio. dollars og forventes at nå 90.926,3 mio. dollars ved udgangen af 2026. Så det er ikke småpenge, der forskes for!
Studierne er regulerede
Kontraktforskning er meget reguleret og følger oftest internationale regelsæt, som hovedsageligt er definerede af OECD (Organisation for Economic Co-operation and Development), ICH og ISO-guidelines.
OECD
OECDs retningslinjer for test af kemikalier er et unikt værktøj til vurdering af kemikaliers potentielle virkninger på menneskers sundhed og miljøet. Retningslinjerne accepteres internationalt som standardmetoder til sikkerhedstestning og bruges af fagfolk i industrien, den akademiske verden og regeringer, der er involveret i testning og vurdering af kemikalier (industrielle kemikalier, pesticider, produkter til personlig pleje osv.). Disse retningslinjer udvides løbende og opdateres for at sikre, at de afspejler den nyeste videnskab og teknikker for at imødekomme medlemslandenes lovgivningsmæssige behov.
Retningslinjerne er udarbejdet med hjælp fra eksperter fra regulerende agenturer, den akademiske verden, industrien samt miljø- og dyrevelfærdsorganisationer. OECD-testretningslinjer er dækket af OECDs gensidige accept af data (MAD-systemet). Under dette system accepteres laboratorietestresultater, der er relateret til sikkerheden af kemikalier, som genereres i overensstemmelse med OECDs testretningslinjer og OECD-principper for god laboratoriepraksis, og som er accepteret i alle OECD-lande og tilstødende lande med henblik på sikkerhedsvurdering og andre anvendelser i forbindelse med beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet.
ICH
Det Internationale Råd for harmonisering af tekniske krav til lægemidler til human brug (ICH) er enestående i at samle de regulerende myndigheder og medicinalindustrien for at diskutere videnskabelige og tekniske aspekter af lægemidler og udvikle ICH-retningslinjer. Siden begyndelsen af 1990 har ICH gradvist udviklet sig for at reagere på en stadigt mere global udvikling inden for lægemiddelsektoren, og disse ICH-retningslinjer anvendes af et voksende antal regulerende myndigheder.
ICHs mission er at opnå større harmonisering over hele verden for at sikre, at effektiv medicin af høj kvalitet udvikles, registreres og vedligeholdes på den mest ressourceeffektive måde, samtidig med at de lever op til høje standarder. Siden meddelelsen om organisatoriske ændringer i oktober 2015 er ICH vokset som organisation og inkluderer nu 17 medlemmer og 32 observatører.
ISO-guidelines
ISO-standarderne er standarder, som man er blevet enige om på tværs af alle lande. Standarder dækker et stort udvalg af aktiviteter. Tænk på dem som en formel, der beskriver den bedste måde at gøre noget på. Det kan dreje sig om at fremstille et produkt (fx medicinsk udstyr), styre en proces, levere en service eller materialer.
Standarder er den destillerede visdom hos mennesker med ekspertise inden for deres emne, og som kender behovene hos de organisationer, de repræsenterer - mennesker som producenter, sælgere, købere, kunder, brancheorganisationer, brugere eller regulatorer.
Om det gælder OECD, ICH eller ISO, så er disse guidelines med til at sikre, at produkter udvikles med samme høje standard, og at de kan sælges på tværs af alle lande. For CRO’erne er disse guidelines essentielle og gør det muligt for dem at udvikle produkter til det internationale marked. ◊
Interview med stifter og administrerende direktør Christian Kapel, MiniGut
Hvad er målet med jeres virksomhed?
»MiniGut er oprettet i forbindelse med et projekt, der er støttet af Innovationsfonden til at udvikle dyremodeller til at teste medikamenters påvirkning af tarmmikrobiomet. Målet er at validere modellerne, så de kan udbyde på CRO-basis til farma-, biotek og fødevarevirksomheder. Projektet har et totalbudget på 21 mio. kroner. Projektet er et samarbejde mellem Novozymes A/S, ParaTech A/S, Ellegaard Göttingen Minipigs A/S og Københavns Universitet«.
Hvilke prækliniske studier udfører I?
»Vi validerer to dyremodeller (kakerlakker og minigrise), der ligesom mennesker er altædere (omnivore) og har en sammensætning af tarmbakterier, som ligner menneskers mere end planteædere (fx mus). Vi har allerede gennemført flere studier, der viser, at vi kan regulere bakteriesammensætningen i tarme, fx ved at skabe ubalance (dysbiose) eller betændelsestilstande, og at vi kan genoprette tarmbalancen med forskellige medikamenter. Kakerlakkerne vil være et hurtigt screeningsværktøj, som kan give os et fingerpraj om virkningsmekanismerne, mens minigrisene vil give os data, som minder mere om det, vi vil kunne forvente at se i mennesker«.
Hvilke slutprodukter vil det kunne resultere i?
»I projektets første del har vi vendt den normale udviklingsvej om. Vi har prøver og data fra flere kliniske studier, hvor man har behandlet patienter, der lider at dysbiose (Irritable Bowel Syndrome) og tarmbetændelse (Inflammatory Bowel Disease). Derfra ved vi, hvordan specifik medicin regulerer den ubalance, der findes i disse patienter. Ved at skabe kunstig ubalance i dyremodellerne, kan vi se, hvordan de samme medikamenter påvirker ubalance. I sidste del af projektet vil vi bruge dyremodellerne til at teste produkter, der er i »pipeline«, før de tages videre i udvikling af egentlige præ- og probiotiske produkter til anvendelse i dyr eller mennesker«.
Hvor bevæger MiniGut sig hen?
»I projektkonsortiet har minigrise gennem mange år være anvendt til at skabe prækliniske data, som er »product support« i udvikling af lægemidler. Sådan udvikling er sket under fuld GLP/GMP (Good Laboratory Practices/Good Manufacturing Practices, red.). Med de stigende regulatoriske krav til præ- og probiotiske produkter, er det oplagt, at vores setup kan være af værdi for andre firmaer, herunder Novozymes, som allerede er med i projektet«.
