DDD: Heste bør fortsat være et forbrugerkøb

»Dyrlæger går imod ændring af købeloven – den danske hesteverden er rystet«. Sådan lød en overskrift i februar 2021 i magasinet Ridehesten, der er medlemsblad for Danmarks største avlsforbund, Dansk Varmblod. Reaktionen kom i kølvandet på et høringssvar, hvor Dyrlægeforeningen gjorde det klart, at man ikke ønskede at undtage husdyr fra købelovens forbrugerafsnit.

Som reglerne er i dag, gælder der de samme vilkår, når en erhvervsdrivende sælger en hest til en privatperson, som hvis der var tale om en hvilken som helst anden vare.

Men sidst i april fremsatte justitsministeren et lovforslag, der skal implementere et nyt EU-direktiv i dansk ret. Det såkaldte »Varedirektiv« giver medlemsstaterne mulighed for at undtage levende dyr fra regler om forbrugerkøb, og den mulighed har regeringen altså valgt at benytte, når det gælder heste.

Netop det har de store hesteorganisationer Landsudvalget for Heste og SEGES Hest i årevis arbejdet for – med den primære begrundelse, at det har urimelige økonomiske konsekvenser for de erhvervsdrivende hesteejere. Derfor er de utilfredse med, at Dyrlægeforeningen går imod en lovændring. Flere dyrlæger undrer sig også. En af dem er dyrlæge Michael Sinding, der sammen med sin ekskone i en årrække har drevet Stutteri Atterupgaard, der er kendt for at avle topheste til sportsrytterne.

- Jeg blev meget overrasket, da jeg læste artiklen i Ridehesten. Jeg vidste, at jeg i hvert fald ikke var blevet hørt som menigt medlem. Jeg kunne slet ikke forestille mig, hvordan vi som forening var nået frem til den holdning, og det giver fortsat ikke mening for mig, siger han.

Forhadt formodningsregel

Den primære årsag til, at de erhvervsdrivende ønsker heste undtaget fra reglerne om forbrugerkøb, er den såkaldte »formodningsregel«. Ifølge den skal sælger i de første seks måneder efter handlen nemlig kunne bevise, at en fejl eller mangel hos hesten ikke var til stede ved købet. Altså er der omvendt bevisbyrde.

- Hesten er jo organisk materiale, som hurtigt kan ændre sig. Derfor kan man ikke sidestille den med en genstand. Det er et kæmpe problem og dybt urimeligt, at man som sælger kan komme til at hænge på ting, som køber har påført hesten. På grund af formodningsreglen er der startet mange handelssager, der ikke burde være startet, er dyrlæge Michael Sindings opfattelse.

Heller ikke formanden for Dyrlægeforeningens Faggruppe Hest, Ginnie Holmes Hørning, anser formodningsreglen for perfekt. Men for hestevelfærden er alternativet værre, lyder holdningen.

- Hvis formodningsreglen bortfalder, frygter vi, at mange købere på forhånd vil give op i forhold til at bevise, at hesten havde en given fejl ved handlen. Så risikerer vi, at de blot sælger hesten videre og så har vi pludselig et segment af »nomadeheste«, som hyppigt skifter hjem, fordi det aldrig bliver afklaret, hvad der er galt med dem.

Men det argument køber Michael Sinding ikke. Heste er stadig i risiko for at blive kastebolde, selv om formodningsreglen gælder, mener han.

- Der handles masser af heste, som ikke burde handles, fordi de fejler noget. Og selv om sælger tager den retur under formodningsreglen, er der jo ikke noget, der forhindrer, at den bliver solgt videre igen.

Selv om Ginnie Holmes Hørning er enig i, at der allerede i dag handles heste, der ikke burde handles, er hun overbevist om, at problemet blot vil forstærkes, hvis formodningsreglen bortfalder.

-  Netop derfor har formodningsreglen en berettigelse. Når heste, der fejler noget, alligevel sættes til salg, bør det ikke være køber, der skal bevise at hesten har en fejl. Jeg er oprigtig bekymret for, at vi kommer til at se flere heste, der fejler noget, på markedet, såfremt købeloven ændres. Netop fordi bevisbyrden fjernes fra sælger, og reklamationsfristerne afkortes. Hestemarkedet er i dag brandvarmt, hvilket gør, at der er efterspørgsel på snart alle heste. I den situation stiger risikoen for, at køber accepterer køb af heste med lidelser, som slet ikke burde handles, og også, at de generelt accepterer ugunstige købsvilkår, svarer Ginnie Holmes Hørning.

Reklamationsfrister gavner hesten

Formodningsreglen er ikke det eneste, der er i spil. Også reglerne om reklamation har betydning for både køber og sælger – og ikke mindst for hesten, siger Ginnie Holmes Hørning.

Et forbrugerkøb giver en ufravigelig reklamationsfrist på to år, mens der ved en privathandel i princippet kan laves en aftale, der i yderste konsekvens lyder »købt som beset«. Herudover gælder de relative reklamationsfrister.

- I praksis er det sådan, at man ved et forbrugerkøb har to måneder til at reklamere overfor sælger fra det øjeblik, man opdager et problem med hesten. Det vil sige, at man har tid til at finde ud af, om problemet er reelt, eller om hesten blot skal have tid til at falde til i nye omgivelser. Vi ved at mange heste har et præstationsdyk efter en handel. Handles hesten i et rent privatkøb, er fristen i praksis højst 14 dage, og det lægger et stort pres på hesten, mener formanden for Faggruppe Heste.

- Hvis man kun har to uger til at afklare et problem, bliver hesten måske presset hårdere end godt er – og det kan i sig selv føre til både fysiske og adfærdsmæssige problemer. Og måske stiger antallet af reklamationer, fordi køber ikke har tid til at afprøve forskellige tiltag som at ændre på udstyr, foder eller træningsmetode. Det vil betyde en stigning i antallet af syns- og skønssager, der bestemt ikke er befordrende for hestevelfærden, fordi de kan trække ud i årevis.

Dyrlæger i klemme

Ginnie Holmes Hørning er også bekymret for sine kolleger. Hun vurderer, at de i højere grad risikerer at komme i klemme mellem køber og sælger, hvis heste undtages fra reglerne om forbrugerkøb.

- Hvis man som køber har sværere ved at gøre indsigelser overfor sælger, har vi en naturlig bekymring for, at man så vil rette sin utilfredshed mod den dyrlæge, der har udført en handelsundersøgelse af hesten. Vi ser i forvejen, at dyrlæger er medstævnet i 29,5 procent af handelssagerne. Nogle advokater medstævner nærmest dyrlægen per automatik, for hvis ikke pengene kan komme fra den ene part, kan de komme fra den anden, er hendes oplevelse.

Michael Sinding påpeger derimod, at det blot er en formodning, at dyrlægerne bliver mere sårbare for sagsanlæg, end de allerede er. Han mener i stedet, at der skal mere fokus på, hvad dyrlægerne kan gøre for både at beskytte sig selv og medvirke til en velfungerende handel.

- Som dyrlæge skal du have en høj integritet. Du skal ikke blive intimideret over, at der står en prominent sælger, når du finder fejl på en hest, der skulle koste to millioner. Du skal også tage dig ordentlig tid til handelsundersøgelsen og dermed også en bedre betaling. Handelsundersøgelser er generelt alt for billige, påpeger han.

En af de ting, han mener, dyrlægen skal tage sig god tid til, er at stille spørgsmål til sælger, mens køber er til stede.

- Har den været halt, har den fået smertestillende og så videre. Nogle gange kommer der så ting frem, som ellers ikke var blevet oplyst, siger Michael Sinding.

- Jeg mener, det er bekymrende, at vi som hestedyrlæger i stigende grad skal bruge vores tid på at beskytte os selv juridisk ved handelsundersøgelser fremfor at koncentrere os om det, vi er gode til: At lave veterinærfaglige undersøgelser af hesten, svarer Ginnie Holmes Hørning.

Større gennemsigtighed

Ginnie Holmes Hørning og Michael Sinding er enige om, at man ikke kan lovgive sig ud af alle de problemer, der kan opstå ved handel med heste – uanset om der er tale om forbrugerkøb, privathandler eller handler mellem erhvervsdrivende. Den succesfulde handel er også betinget af køber og sælgers kommunikation.

Formanden for Faggruppe Heste taler blandt andet for en større gennemsigtighed i handlerne. Ikke mindst fordi, at der i cirka halvdelen af de tilfælde, hvor Dyrlægeforeningen udpeger en syns- og skønsmand, er tale om sager, der er igangsat på baggrund af, at hesten har problemer omhandlende ridelighed.

- Vi vil gerne have fokus på, at der bliver givet så mange oplysninger om hesten som muligt. Både om skader og om dens temperament. Dét er grobund for en succesfuld handel. Samtidig skal sælger også tage mere ansvar for, at køber og hest er det rigtige match. Og det ansvar kan man godt antage, at formodningsreglen i højere grad fastholder sælger i, mener hun.

Ginnie Holmes Hørning påpeger samtidig, at det selvfølgelig også påhviler køberne at være ærlige om egne evner og om de forhold, de kan tilbyde den pågældende hest.

Dyrlæge Michael Sinding er enig. Han har selv som avler ofte stået i situationer, hvor han har sagt nej til en interesseret køber.

- Fordi vi har kunnet se, at hesten med den pågældende kunde, ville være i risiko for at få et rideproblem, fx fordi rytteren ikke var rutineret nok til hesten. Det sker desværre utallige gange, at folk køber »over evne«, er hans oplevelse.

At dyrlægen i en handelsundersøgelse er den, der vurderer hesten under rytter, er ikke hensigtsmæssigt, mener Michael Sinding, for det er de færreste dyrlæger, der er tilstrækkeligt ridekyndige. Under alle omstændigheder får dyrlægen kun et øjebliksbillede af hesten og kan umuligt vurdere, om den har adfærdsproblemer, eller om rytteren magter at ride hesten på en fornuftig måde.

- I relation til det bliver vi også nødt til at have en debat om ridelærernes rolle i handlerne. De er ofte med på sidelinjen som rådgivere, men har intet ansvar. Vi ved også, at de ofte får kommission af sælger for at formidle hesten til deres elev. Måske endda uden at køber er klar over det.

Sidst, men ikke mindst, ønsker Ginnie Holmes Hørning, at dyrlæger som faggruppe arbejder mere med information til køberne om, hvad de kan forvente, når de køber en hest.

- Man køber et levende væsen, der påvirkes af mange faktorer som foder, opstaldning og udstyr. Eller af, at hesten tidligere er blevet redet af en professionel og nu af en amatør. Derfor er det ikke nødvendigvis underligt, at den ikke præsterer på samme niveau som før. Hvis vi som dyrlæger i højere grad får italesat overfor købere, at det er en stor omvæltning for en hest, håber vi at kunne afhjælpe de problemer, som i visse tilfælde munder ud i en handelssag.

Går ikke købers ærinde

Dyrlægeforeningen får også kritik for at tale forbrugerens sag. Men det er skudt helt ved siden af, mener formanden for Faggruppe Heste.

- Sælgersiden er stærkt repræsenteret i debatten. Men køberne er fuldstændigt fraværende, fordi de ikke er organiserede på samme måde. Derfor bliver det opfattet, som om vi repræsenterer købers interesser, fordi vi ikke deler sælgers holdninger. Men vi befinder os faktisk imellem køber og sælger – i øvrigt sammen med hesten.

Hos Forbrugerrådet TÆNK, der netop varetager forbrugernes interesser, ser man også med skepsis på den del af lovforslaget, der undtager levende dyr.

- For os er det især vigtigt, at heste er omfattet af købeloven, fordi det stiller den professionelle sælger og den private køber mere lige. Der er især følelser i hestehandel, og når man har forelsket sig i en hest, kan man komme til at acceptere nogle aftalevilkår, der ikke er rimelige. Selv om den erhvervsdrivende sælger måske ikke sælger mange heste, har han alligevel ofte langt mere erfaring i at handle med heste og ofte også mere viden om heste end køber. Derfor mener vi, at det er problematisk, at heste i det fremsatte lovforslag er undtaget fra reglerne om forbrugerkøb i købeloven, som de i dag er omfattet af, siger jurist i Forbrugerrådet TÆNK Rikke Seerup.

Forbrugerrådet har siddet med i det udvalg, som justitsministeren nedsatte med henblik på at komme med anbefalinger til, hvordan man skulle implementere EUs Varedirektiv i dansk ret. Et enigt udvalg anbefalede netop ikke at undtage heste som forbrugerkøb. Men det har justitsministeren altså valgt at se bort fra.

Dybt bekymrende lovforslag

I lovforslaget fremsat af justitsminister Nick Hækkerup (S) er der især taget stilling til styrkeforholdet mellem køber og sælger, når det gælder handel med heste. I Forslag til lov om ændring af købeloven og lov om markedsføring lyder det:

»Justitsministeriet finder dog, at der ved køb af levende heste gør sig særlige forhold gældende. I forbindelse med købet foretager en autoriseret dyrelæge sædvanligvis en undersøgelse af hesten, ligesom købsaftalen ofte vil være reguleret af branchens standardkontrakter, der sikrer, at køber og sælger har drøftet og afklaret relevante forhold. Handel med heste foregår ofte i et meget specialiseret og professionaliseret miljø, hvorfor styrkeforholdet i sådanne handler er anderledes end i traditionelle forbrugerkøb«.

 Men den antagelse er ikke korrekt, mener formanden for Dyrlægeforeningens Faggruppe Heste, Ginnie Holmes Hørning.

- I lovforslaget er det beskrevet, at handler med heste ofte foregår i et specialiseret og professionaliseret miljø. Hvorefter det konkluderes, at styrkeforholdet er anderledes end i traditionelle forbrugerkøb. Det er dybt bekymrende, at man tror, at dette miljø er med til at stille den professionelle sælger og den private køber mere lige. Det kunne ikke være mere forkert. Det professionelle miljø er altovervejende repræsenteret på sælgersiden. Det er fx avlere – der grundet erfaring – ofte ved mere om heste end købere. Og det er professionelle ryttere, der tager hestene i kommission inden et salg. Det vil sige, hesten sælges af erhvervsdrivende og vises ofte frem af professionelle ryttere for en køber, der er privatperson.

- I lovforslaget er det et argument for at undtage heste fra reglerne om forbrugerkøb, at heste sædvanligvis handelsundersøges af en dyrlæge. Det er rigtigt, at mange heste handelsundersøges i forbindelse med køb. Men det er langt fra alle. Især ved køb af helt unge heste, og ved køb af billige heste fravælges handelsundersøger. Nogle heste er billige, fordi de fejler noget. Dette øger risikoen for at køber ender op med en fejlbehæftet hest, som de har sværere ved at reklamere over, påpeger Ginnie Holmes Hørning.

- Endvidere er det dybt problematisk, at cirka 50 procent af handelstvisterne handler om heste med nedsat ridelighed. Når vi udfører en handelsundersøgelse, ser vi typisk ikke hesten under rytter, da det ikke er noget, vi som dyrlæger er uddannet i. Og selv om vi så hestene under rytter, er handelsundersøgelsen et øjebliksbillede af, hvordan hesten fungerer. Derfor giver det ikke nødvendigvis en beskyttelse af køberen, at hesten har været handelsundersøgt, hvis den efterfølgende har ridemæssige problemer.