Stilheden har lagt sig over de tomme bygninger på Lindholm. For få uger siden blev de sidste telte og stilladser afmonteret, lagt i containere og fragtet væk sammen med alt muligt andet teknisk grej med færgen til Kalvehave på den anden side af Stege Bugt.
Igennem det sidste halvandet år har et stort mandskab været i gang med at dekommissionere Lindholm, så der bliver mulighed for andre aktiviteter på øen. Det er første gang, at man i Danmark lukker et kontamineret areal ned til frigivelse til andet formål.
Hvordan det er foregået, fortæller driftschef Anders B. Møller, DTU Campus Service, om her.
Hvem har været involveret?
Dekommissioneringen er sket på foranledning af krav fra Bygningsstyrelsen. DTU har påtaget sig forpligtelsen med det forbehold, at DTU ikke kan dække omkostningerne til dekommissioneringen. Bygningsstyrelsen ejer øen og bygningerne, DTU er lejer, Fødevarestyrelsen er veterinærfaglig myndighed, og Vordingborg Kommune er umiddelbar miljømyndighed.
Andre involverede er DTUs egne folk er fra Campus service og det tidligere DTU Veterinærinstitut samt leverandører til DTU (Tscherning som entreprenør og Rambøll som rådgiver) og dertil kommer en lang række lokale underleverandører. Desuden har det lokale beredskab været involveret i blandt andet brandsikkerhedsplanlægning og -overvågning.
Fødevarestyrelsen har godkendt dekommissioneringsmetoden. DTU er ikke bekendt med, hvorvidt og på hvilke måder andre myndigheder eller ministerier har været involveret i beslutningen om, at Lindholm skal dekommissioneres.
Er I stødt på udfordringer undervejs i forløbet?
Det er naturligvis vanskeligt at arbejde på en isoleret ø, under strenge veterinærsikkerhedsmæssige vilkår, men alle udfordringer har kunnet løses af DTU i samarbejde med leverandører, rådgivere og myndigheder. Det gælder fx opretholdelse af færgedrift og vagt 24/7.
Den successiv indskrænkning af de urene arealer, indtil hele øen er ren, har også været en udfordring. Det kræver nøje planlægning af logistik med bad og omklædning mv. Og dertil opretholdelse af sikkerhedskulturen, hvorfor der er lagt stor vægt på lokal uddannelse og træning. Skærpede restriktioner som følge af COVID-19 ligesom på alle andre arbejdspladser.
I sommeren 2020 udbrød der brand på Lindholm – hvilke konsekvenser fik det?
Et af husene brød i brand under opvarmning. I det brændende hus havde der ikke været arbejdet med levende virus inden for de seneste 15 år, og forud for start på opvarmningen var lokalerne vasket ned 1-2 gange. Opvarmningen havde stået på i flere dage, før branden opstod. Da det blæste kraftigt fra vest, antændtes et nabohus, der på dette tidspunkt var dekontamineret. Derfor var der ingen risiko for udslip af virus under og efter branden. Derfor er den primære betydning af branden, at den forsinkede arbejdet. Blandt andet skulle der etableres midlertidig elektricitet, da centrale dele af el-infrastrukturen, dampforsyningen og opvarmningen brændte.
I mere end 90 år er der forsket i sygdomme som mund- og klovesyge, rabies og afrikansk svinepest på Lindholm – hvorfor har det været nødvendigt at lukke denne forskning af for omverdenen? Har det overhovedet været nødvendigt, når forskningen har foregået i højsikrede bygninger?
Det var dengang bedste viden ved etableringen af virusforskningslaboratorier at bygge på en ø. Det var praksis i mange lande. I dag ved vi, at sikkerheden er større ved at sikre de enkelte bygninger med perimetersikring – det vil sige sikring af det definerede område. DTU har i hele lejeperioden fulgt internationale og danske myndighedernes anvisninger for brug af Lindholm, der blandt andet indebærer, at alle besøgende skal være akkrediterede. Når der ikke har været offentlig adgang til øen, har det været for at lægge et ekstra lag på de gamle bygningers perimetersikring.
Hvordan tester I, at bakterier og virus ikke overlever efter opvarmningen og kan spredes fra bygningerne?
DTU følger dekommissioneringsmetoden, som er godkendt af Fødevarestyrelsen. Opvarmning kontrolleres med termologgere, og hvor der er udført gasning, udlægges derudover bio-indikatorer i husene, som løbende tjekkes.
Hvor store omkostninger er der forbundet med dekommissioneringen – og hvor mange har været involveret?
Under dekommissioneringen er der op til 70 personer på øen. Selve dekommissioneringen koster op mod 150 millioner kroner.
DTU blev færdige med dekommissioneringsarbejdet ultimo marts måned, hvorefter DTU har overladt øen til Bygningsstyrelsen. Karantæneperioden er derefter 3-6 måneder.
