Klokken er syv på Universitetshospitalet for Store Husdyr i Taastrup. Adjunkt Ditte Marie Top Adler gør sammen med tre specialestuderende klar til morgenens arbejde med et nyt effektstudie. Der skal aspireres ledvæske på de tre travheste, der udgør studiets forsøgsdyr, og efterfølgende skal prøverne analyseres for at måle koncentrationen af et lovende middel til smertelindring. Håbet er, at det nyudviklede depotlægemiddel, som er injiceret direkte ind i travhestenes forknæled, kan have en smertelindrende langtidseffekt hos heste med ledproblemer.
- Ledsmerter hos heste er et udbredt problem, og der kan være flere bivirkninger forbundet med den måde, vi smertedækker dem på i dag. Derfor har dette studie potentielt en kæmpe anvendelighed. Men inden vi kan gå videre, skal vi først have afklaret, om midlet har nogen negative bivirkninger i hestes led, forklarer Ditte Marie Top Adler, der er forsøgsansvarlig på studiet, der sker i samarbejde mellem Institut for Klinisk Veterinærmedicin og Institut for Farmaci, KU.
Nogle gange kunne jeg godt drømme om, at jeg kun skulle bruge min tid på at være dyrlæge og ikke også skulle kæmpe med fundraising.
Ditte Marie Top Adler
De tre brune travheste må om få dage lade livet i forskningens navn, for deres led skal undersøges histopatologisk og billediagnostisk for nyopståede skader og inflammation. Den del sker ikke på Universitetshospitalet, men foretages dels af en veterinærpatolog på KU og dels på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, der lægger CT- og MR-skanner til opgaven.
- Vi er gode til at få det maksimale ud af de forskningsmidler, vi modtager. Det gør vi ved at inddrage vores dygtige dyrlægestuderende, men også ved at være kreative i forhold til at finde gode tværfaglige samarbejdspartnere, som stiller deres tid og udstyr til rådighed mod at få viden retur.
- Derfor er vi heldige, at heste og mennesker på flere områder ligner hinanden, konstaterer Ditte Marie Top Adler.
Den humane vinkel
Hos fonde målrettet heste er der omkring en halv million forskningskroner at hente årligt. Så hesteforskningen er helt afhængig af, at den både kan give ny viden om heste, men også om sygdomme hos mennesket. Et godt eksempel på den komparative forskning er studier vedrørende slidgigt, der, som hos mennesker, er et udbredt problem blandt især sportsheste. Hesten udgør en god model, og fordi den har store led, er det muligt at tage mange prøver, forklarer professor i hestens ortopædi dyrlæge Casper Lindegaard.
Professor i hestens ortopædi dyrlæge Casper Lindegaard ser forskningen i leddegigt som noget, der kommer til at fylde meget i hesteforskningen fremadrettet: »Det er både fagligt interessant, anvendeligt for de praktiserende dyrlæger, og det giver fundingmuligheder, fordi det har en human vinkel«.
- Fra hestedyrlægens synspunkt er det et superinteressant og relevant forskningsområde, fordi slidgigt fører til nedsat holdbarhed hos hestene. Og fordi det har en human vinkel, i og med at sygdommen er meget ens hos heste og mennesker, er det også muligt at søge midler til forskningen andre steder end hos de få fonde, der udelukkende er målrettet heste, uddyber han.
Casper Lindegaard kom til Universitetshospitalet for Store Husdyr for tre år siden fra en stilling som chefdyrlæge i kirurgi på Skandinaviens største hestehospital i Helsingborg. Nu forsker han blandt andet i stamcellebehandling af heste med slidgigt i samarbejde med en svensk medicinalvirksomhed.
- Vi får behandlingsmulighederne og kan undersøge deres effekt på heste – og de får viden retur, forklarer han om sin vigtige samarbejdspartner.
Sælger ikke ud
Da Universitetshospitalet for Store Husdyr i 2008 flyttede fra Frederiksberg til de nyopførte, moderne faciliteter i Taastrup, var hesteforskningen endnu ikke på det niveau, den er i dag.
- Den danske forskning i heste begynder først for alvor i slutningen af 90’erne. Det er paradoksalt, når man tænker på, at vores dyrlægeuddannelse blev skabt til heste, men forklaringen skal nok findes i, at hesten overgik til at være et hobbydyr. Nu er der et konstant krav om, at det videnskabelige personale skal tiltrække eksterne midler, forske og publicere resultater, forklarer Rikke Buhl, der er dyrlæge, professor og leder af Sektion for stordyrsmedicin og -kirurgi.
At være dyrlæge på universitetshospitalet er på mange måder en livsstil, hvor tiden fordeles mellem forskning, klinikarbejde og undervisning: »Det er en styrke for os som forskere og undervisere, at vi også ser, hvilke udfordringer der opstår i praksisarbejdet«.
Som leder har hun gennem årene oplevet, hvordan den offentlige støtte falder, og hvor svært det er at finde tilstrækkelige midler, når man forsker i et relativt lille felt.
- For ti år siden indledte vi derfor en dialog omkring, hvordan vi kunne vinkle forskningen i en mere komparativ retning imod humane sygdomme og på den måde søge flere fonde, som typisk ville støtte det humanmedicinske aspekt af projektet. Det betyder ikke, at vi »sælger ud« af hesteforskningen. Det betyder, at vi ser mulighederne for at lære af hinanden, forklarer Rikke Buhl og fremhæver sin professorkollega Stine Jacobsen som et fremragende eksempel.
- Hun har revolutioneret sårbehandlingen hos heste med sin forskning og har gennemført nogle fantastiske projekter i samarbejde med læger i både ind- og udland. Kompliceret sårheling på skinnebenene hos mennesker udgør en sammenlignelig udfordring med sår på et hesteben, så resultaterne fra hendes forskning har været translationelle til både heste og mennesker.
Rikke Buhl har også i sin egen forskning, der især vedrører atrieflimmer hos heste, en stor berøringsflade med forskere inden for det humane felt. Og hun samarbejder blandt andet med den anerkendte ekspert i humane hjerterytmeforstyrrelser, Prashanthan Sanders, fra University of Adelaide, der har været i Danmark for at deltage i studier på travheste.
- Jeg har forsket i hjertesygdomme hos heste i 20 år. I starten var det udelukkende veterinært, men de sidste ti år har forskningen også været rettet mod mennesker og er derfor sket i samarbejde med læger. Heste og mennesker lider begge af sygdommen atrieflimmer, og fra et humant synspunkt er hesten en unik model, fordi den samtidig også er en »atlet«. Det er jo ikke på samme måde muligt at motionere en gris på et løbebånd, forklarer Rikke Buhl.
To kroner per start
Der er generelt opstået en respekt for og en anerkendelse af, at hesteforskningen også er vigtig, oplever Rikke Buhl. Men selv om hun sammen med sine kolleger har succes med komparativ forskning, er det stadig en stor udfordring at skulle gøre sig gældende med fondsansøgninger på det humane felt.
- Vi har nogle stærke cv’er, når man tager i betragtning, at vi forsker inden for et lille felt. Men det er svært at konkurrere med læger, der kan fremvise studier, der oftest er publiceret i større tidsskrifter – med deraf følgende stærkere cv’er.
Derfor kunne hun samtidig godt ønske sig, at anerkendelsen af hesteforskningen udmøntede sig i flere kroner og ører fra de interessenter, der, udover hestene, i sidste ende har gavn af forskningen.
- Det er i alles interesse, at vi forsker i sundhed og holdbarhed og uddanner nogle stærke kandidater til at behandle hestene. I Sverige er der store bevillinger til hesteforskningen og hesteerhvervet bidrager med langt mere – det gælder blandt andet væddeløbsindustrien og forsikringsselskaberne. I Danmark har vi 200.000 heste, så erhvervet er også stort her, påpeger Rikke Buhl.
Hun håber, der vil komme en mentalitetsændring hos de danske hesterelaterede virksomheder, avls- og rideforbund, så de i højere grad kan se, at forskningen vedrører deres interesse og erhverv.
- Vi så fx gerne, at der gik for eksempel to kroner til hesteforskningen, hver gang en hest kom til start noget sted – på væddeløbsbanen, til en ridekonkurrence eller kåring. Det ville gøre en kæmpe forskel, men være en lille udskrivning for hesteejeren, foreslår den ledende dyrlæge.
»Vi har et mere realistisk og brugsorienteret forhold til forsøgsdyr i Danmark – også når det gælder heste, og det er en af grundene til, at vi formår at tiltrække nogle spændende samarbejdspartnere. Der er ikke ét af vores projekter, der ikke inkluderer et internationalt samarbejde med læger eller virksomheder. I sidste ende kommer det både heste og mennesker til gode«, siger dyrlæge professor og leder af Sektion for Stordyrsmedicin og -kirurgi, Rikke Buhl.
En akut mangel
På hestehospitalet råder dyrlægerne blandt andet over seks undersøgelsesrum, to operationsstuer med tilhørende specialforede opvågningsbokse samt 16 opstaldningspladser til specielt kritiske patienter. I 2015 modtog Universitetshospitalet dertil en donation på tre millioner kroner fra Foreningen KUSTOS af 1881 til opførelsen af et ridehus med tilhørende haltheds-laboratorium. Ønsket om et ridehus havde for hestedyrlægerne nærmest eksisteret lige siden den Kgl. Veterinær-og Landbohøjskole blev bygget på Frederiksberg i 1858. Nu håber de ikke, der går lige så længe, før de får deres næste behov opfyldt – et behov, som de ikke tøver med at betegne som akut. For i modsætning til flere af landets private hestehospitaler råder de endnu ikke over en CT-skanner.
- Det er beskæmmende for Københavns Universitet, at vi endnu ikke har en. Det er ikke længere »state of the art« at råde over avanceret billeddiagnostik. Vi reklamerer jo trods alt med, at vi uddanner dyrlæger til fremtiden, formulerer professor Casper Lindegaard det ærligt og får opbakning fra sin chef.
»Det er ultravigtigt, at undervisningen af de dyrlægestuderende er evidensbaseret. Så også af den grund er vores forskningsaktiviteter betydningsfulde«, siger adjunkt Ditte-Marie Top Adler.
- Vi skal være stolte af den danske hesteforskning. Vi publicerer meget og har flotte forskningsresultater. Vi har prominente forskere tilknyttet og nogle sindssygt dygtige studerende. Men som leder kan jeg blive bekymret for, at det bliver svært at rekruttere og fastholde de rigtige medarbejdere, hvis vi ikke har de rette faciliteter.
Tilbage i undersøgelsesrummet har adjunkt Ditte Marie Top Adler og hendes tre specialestuderende rundet dagens forsøg af. Viser resultaterne i de kommende uger, at hestene ikke har taget skade af smertestillende depotlægemiddel, venter yderligere forsøg. Når midlerne altså er skaffet.
- Nogle gange kunne jeg godt drømme om, at jeg kun skulle bruge min tid på at være dyrlæge og ikke også skulle kæmpe med fundraising. Men alligevel kan jeg ikke forestille mig et mere inspirerende arbejde. Jeg er vild med de studerende og deres gode og kritiske spørgsmål. Deres undervisning skal selvfølgelig være evidensbaseret, så også af den grund er hesteforskningen altafgørende, siger Ditte Marie Top Adler.
