Generalforsamling i coronaens skygge

Generalforsamling Følgerne af coronakrisen prægede formandens beretning på DDDs virtuelle generalforsamling. Det var også en beretning, der gav pejlemærker for det fremtidige arbejde i foreningen.

HKP GF © Pia Rindom
Referat

For første gang i DDDs historie blev generalforsamlingerne holdt online. Teknisk set var der valgt en løsning, der gav den mest stabile streaming, men det havde den ulempe, at deltagerne ikke kunne se hinanden fra distancen. Det meste gik godt uden for meget knas med teknikken, men meget var anderledes, da afstemninger og debat foregik digitalt, og deltagerne skulle benytte chatfunktionen for at komme til orde. Sidstnævnte var nok den største udfordring, idet der var en tidsmæssig forskydning, hvilket gjorde, at flere af de digitale deltagere oplevede, at mødet gik for hurtigt, og de blev koblet af, inden de kunne nå at sende en besked i chatten.

Generalforsamlingen skulle ligesom de øvrige generalforsamlinger i faggrupperne, ADO og DA oprindeligt have været afholdt i begyndelsen af oktober, men måtte aflyses på grund af corona-restriktioner.

Og det var også konsekvenserne af coronakrisen, der var afsættet for Hanne Knude Palshofs mundtlige formandsberetning. For DDD betød krisen blandt andet et intensivt arbejde med hjælp til myndighederne, information om smittebeskyttelse og -håndtering i klinisk praksis, genåbning af veterinæruddannelsen, løsning af praktikproblematik og meget mere. Formanden lagde vægt på, at DDDs internationale kontakter undervejs har været værdifulde og har kunnet bidrage med nyttige informationer.

Krisen affødte ligeledes et stort kommunikationsarbejde for DDD. I første omgang om coronavirus og familiedyr og så kom minkkrisen. Hanne Knude Palshof forklarede, hvordan mange dyrlæger blev berørt af krisen i deres virke både inden for forskningen, i myndighedsbetjeningen og på frontlinjen, hvor dyrlæger i Fødevarestyrelsen og de praktiserende minkdyrlæger var sat under et ekstremt pres.

- Vi holdt to dialogmøder, som var meget velbesøgte, og der er ingen tvivl om, at enhedsforeningen fik lov til at demonstrere sit værd. Vi fik dyrlægerne i Fødevarestyrelsen til at gå sammen med de praktiserende dyrlæger, der følte frustrationen lige på. Vi havde nogle rigtig gode møder, hvor bølgerne gik højt, men hvor man også fik forståelse for, at vi alle sammen sad i en klemme. Vi havde fået en opgave, der var utrolig svær at håndtere. En opgave, hvor vi ikke havde nogen indflydelse på, om den skulle effektueres. Og det var nok det, der var den dybe frustration, og hvor hurtigt det skulle gøres, understregede DDD-formanden.

Plusser til eftertiden

- Der er også kommet gode ting ud af coronakrisen. Vi er blevet enorm disciplinerede, sagde formanden og forklarede, at mange klinikker og hestepraksis har indført nye effektive arbejdsgange.

- Vi viste, at vi som stand kan håndtere smittespredning og hygiejne. Det er jeg rigtig glad for – det var en af grundene til, at vi i foråret kunne holde klinikkerne åbne. Der er utrolig få klinikker, der er blevet alvorligt ramt af corona og har været nødt til at lukke ned. Jeg er stolt af, at vi har kunnet gøre det her, understregede Hanne Knude Palshof.

Jeg er stolt af, at vi har kunnet gøre det her.

Hun fremhævede også det gode i, at coronakrisen har lært DDD at holde webinarer, hvilket har åbnet nye muligheder for at samle dyrlæger på tværs af foreningen. Blandt andet er der holdt webinarer om transportegnethed.

- Vi fik en fantastisk dialog. Jeg tror ikke, at vi ville have fået den samme meningsudveksling og samlet så mange, hvis vi havde gjort som i gamle dage, sagde formanden og understregede vigtigheden af, at både de praktiserende dyrlæger og dyrlæger i eksportkontrollen kalibrer synet på transportegnethed.

Dyrevelfærd i mange sammenhænge

Dyrevelfærd i bred forstand er et andet emne, som DDD har arbejdet intenst med blandt andet som følge af den nye dyrevelfærdslov, der trådte i kraft 1. januar i år.

- Loven var fra regeringens side tænkt som en opløftning af hele dyrevelfærden til at sige, at dyr er sansende og levende væsener. Desværre viste det sig, at det er en rammelov, som dækker over en masse gamle bekendtgørelser. Dem har vi protesteret indædt imod, og det er også gået op for ministeren, at alle bekendtgørelser til loven skal revideres, fordi lovens intention kommer ikke til udtryk, hvis man fastholder de gamle bekendtgørelser.

Dyrevelfærden i forbindelse med transport af levende dyr er også et emne, der ligger os meget nær, sagde Hanne Knude Palshof og forklarede, at DDD har fået henvendelser fra bekymrede dyrlæger, der står med transporterklæringer på dyr, der skal transporteres meget langt uden for EUs grænser, og hvor det er tvivlsomt, om dyrene kommer til at få de hvil, der er opført i logbogen, fordi der er formodninger om, at hvilestationer slet ikke findes.

- Fødevarestyrelsen har allokeret mange ressourcer til området – og det er vi rigtige glade for, og det er et område, som vi til stadighed vil følge tæt. Vi skal heller ikke negligere, at der er mange dyr, der transporteres rundt inden for EUs grænser. Vi har som dyrlæger ansvar for, at det sker på en ordentlig måde.  

DDD-formanden fortalte også, hvordan DDD ufortrødent arbejder videre med at få en kattelov, selvom det ikke lykkedes i forbindelse med den nye dyrevelfærdslov.

- Der er rigtig mange, der ikke aner, at det stadigvæk er tilladt, at lægmand kan aflive killinger inden for den første leveuge. Og når man fortæller politikerne det, så bliver de dybt chokeret, men det er deres ansvar at få lavet en kattelov.

Et andet problem er ulovlig hvalpeimport, der desværre bare er blevet større under coronakrisen.

- Det er klart, at det er et område, hvor man bliver nødt til at samarbejde på europæisk plan, sagde Hanne Knude Palshof og tilføjede, at Faggruppe Familiedyr er i gang med et stort arbejde på området.

Brug af medicin

DDD-formanden kom også rundt om tilgængeligheden af medicin og vigtigheden af, at dyrlæger kan dosere i den mængde og den længde, som de finder er nødvendigt i behandlingen af dyr.

- Vi mener ikke, at en eventuel lovgivning kan sætte rammerne for det. Det er os som brugere, og som har ordinationsretten, der ved, hvordan det skal gøres.

Behovet for telemedicin er ligeledes blevet endnu mere forstærket i forbindelse med coronakrisen, og på den baggrund har DDD udarbejdet et politikpapir med retningslinjer

– Næste skridt er at få gjort lovgivningen på området tidssvarende.

Vejen frem

Den sidste del af sin beretning brugte Hanne Knude Palshof på at fortælle om baggrunden for, hvorfor hovedbestyrelsen igennem 2020 har gravet sig ind til kernen af DDD og gentænkt foreningens eksistens og udviklingsmuligheder.

- Grundfortællingen skal vise os, hvor vi skal hen, og hvordan vi kommer derhen.

DDD ønsker blandt andet at komme tættere på medlemmer og vil have større relevans for dem.

- Vi vil have fornyet vores gamle forening, så vi får styrket vores position i samfundet og vores image.

DDD-formanden lagde vægt på, at det er en stor opgave, fordi mange opfatter dyrlægen som kliniker.

- Vi mangler den fortælling om, hvad dyrlæger også er. Mange tror, at dyrlæger arbejder med noget, der har med pels at gøre. Men det er der rigtig mange, der ikke gør.

Mange tror, at dyrlæger arbejder med noget, der har med pels at gøre. Men det er der rigtig mange, der ikke gør.

Hele foreningen skal have et kommunikationsløft, sagde DDD-formanden og forklarede, at effekten af det hele gerne skal være, at alle dyrlæger kan se sig selv i foreningen gennem hele livet og uanset, hvordan karrieren bugter sig.

Hovedbestyrelsen har målsat fem udviklingspunkter, der skal skubbe den »nye« forening godt frem.

- Det er en præcis og mere synlig italesættelse af Dyrlægeforeningens mærkesager og sejre. Det kan godt være, at de er små og ofte lang tid undervejs. Det kan også være nødvendigt at tale om det, der ikke lykkedes, men som der er arbejdet rigtig meget med.

- Vi skal lave en offensiv og tilpasset medlemskommunikation. Vi skal have øget fokus på life science, der dækker over alt, hvad der hedder pharma, biotek, industri, forskning og undervisning. Vi har en kæmpegruppe af dyrlæger, der arbejder her. Og så skal vi have fokus på de unge, for de er vores fremtid. Vi skal være mere til stede på skolen og i starten af deres arbejdsliv – her yder ADO en kæmpe indsats.

- Alt det skal gøre, at enhedsforening fremstår unik, og den viser det stærke fællesskab, vi har. Det er et langtidsprojekt – det tager sin tid, men nu er ruten lagt.

Hanne Knude gjorde det samtidig klart, at dyrlægers faglighed indgår i utrolig mange sammenhænge.

- Vores enhedsforening er stærk, og den bygger på et stærkt sammenhold.

Du kan se hele formanden beretning på ddd.dk (kræver login)