Mobning på arbejdspladsen er et alvorligt problem

Arbejdsmiljø Mobning er en af de mest udbredte former for krænkelse på det danske arbejdsmarked. Ofte foregår mobning over længere tid, hvor man oplever ydmygende eller nedværdigende adfærd fra kollegaer og måske endda fra chefen.

20090120 112458 6 27Mb © Mikkel Østergaard / Ritzau Scanpix
Interview

Da Dyrlægeforeningen sidste år spurgte medlemmerne, om de har oplevet krænkelser på arbejdspladsen, svarede hver tredje deltager i undersøgelsen ja, og af dem, der har følt sig krænket mere end én gang, er der for langt de fleste tale om mobning, som netop er kendetegnet ved at være flere gange.

Hvis der er tale om en enkelt episode, er det noget andet. En overfusning, en voldsom konflikt eller grovkornet humor er ikke mobning, hvor ubehagelig og grænseoverskridende en enkelt episode end kan føles. Er der tale om mobning, skal der kunne trækkes en tidslinje, hvorpå der skal finde en række episoder sted.

For mobningens karakter er små giftpile, der bliver sendt afsted. Det kan være bagtalelse, bagvaskelse eller sladder. Det kan være tilbageholdelse af vigtig information eller bevidst fejlagtig information i spørgsmål, som har betydning for offerets arbejdsopgaver. Det kan være tilsidesættelse i forbindelse med løntillæg, avancement eller fordeling af opgaver.

Passiv mobning

At blive systematisk mobbet på arbejdet kan være decideret invaliderende, fortæller erhvervspsykolog i HumanAct Asger Neumann.

- Det kan gå så hårdt ud over ofrene, at de over tid begynder at udvikle noget af den adfærd, som de bliver mobbet for. De bliver mindre kompetente til at udføre deres job, og de bliver kejtede, utilnærmelige og unaturlige i deres sociale kontakt. Når ens menneskelige karakter bliver nedgjort, risikerer man at begynde at leve op til det, man er blevet dømt til at være, siger Asger Neumann.

Den aktive mobning har et udtryk. Der bliver talt grimt, eller der er et kropssprog, som ikke er til at tage fejl af. Men den passive mobning, som fx kan tage sig ud som idéer, der ikke bliver lyttet til, eller sammenkomster, der ikke bliver inviteret til, kan være lige så ødelæggende, vurderer Asger Neumann.

- Den passive mobning er svær at pege på, for mobberen kan altid sige, »hvad har jeg sagt, hvad har jeg gjort? Nej, det har hun da misforstået«. Mobbesager er i det hele taget ikke helt nemme at få styr på, for de består af små episoder, som hver for sig kan forklares med at være noget andet end det, de i virkeligheden er. Det er først, når man lægger dem sammen, at der bliver tale om mobning. Mobning er i høj grad omgivelserne ansvar, mener han.

- Det kan være helt umuligt for mobbeofferet at forsvare sig. Ikke mindst fordi modtagerne af mobberens budskab som regel i virkeligheden er »de andre«. Det er kollegerne, der skal se og mærke den position, mobberen har, når kniven føres. Det er urinstinkter i mennesket, som er på spil her. Man dominerer flokken ved at udstøde én i flokken. Muligheden for at styrke ens egen position øges. Når mobberen er på tomandshånd med offeret, ser vi ofte, at så er der pludselig ingen problemer. Det er når gruppen er til stede, at det er interessant, siger Asger Neumann.

Konflikt eller mobning?

Mobbesager stiller ofte ledelsen i en vanskelig position, vurderer han.

- Det skal hurtigt undersøges, om der er tale om mobning, hvor der er et klokkeklart offer. Eller om det er en eller anden konflikt, hvor de to parter begge kan have et medansvar. Jeg mener, at enkeltepisoder i vid udstrækning skal have lov til at udspille sig, fordi bølgerne kan gå højt, og uenigheden kan være stor på en arbejdsplads. Man skal for alt i verden ikke starte en decideret sag, hvis der i virkeligheden er tale om, at der er én, som er gået over stregen i affekt, og måske endda en anden, der har været for nærtagende, siger Asger Neumann og understreger, at mobning er et svampet begreb, som man skal passe på med at bruge i flæng.

Når der først er tale om reel mobning, er det vigtigt, at hele maskineriet kører i fulde omdrejninger.

- Ofte bliver ordet mobning brugt om konfliktsituationer, hvor der ikke er tale om systematisk og gentagende udskamning. »At blive mobbet« er blevet en del af sproget. Jeg har set en del eksempler på medarbejdere, der vælger at tale højt og kalde en negativ oplevelse for mobning, som efterfølgende bliver forfærdede over, hvor stort et apparat, der bliver sat i gang. Der bliver, og der skal blive, trykket på 10 knapper på én gang, hvis ordet bliver sagt højt. »Det var ikke meningen, at det skulle blive en stor sag«, siger de bagefter.

Men det er vigtigt at forstå, at mobning, på samme måde som seksuel chikane, ikke er en gratis omgang.

- Det kræver en ordentlig undersøgelse, som mange kan blive involveret i. Konsekvenserne er store for offeret, og der skal også være konsekvenser for den, der mobber. Derfor skal man overveje, om krænkelserne har karakter af systematisk udskamning over tid, eller om der er noget andet på færde, før man siger »mobning«. Man råber heller ikke »bombe!« i Kastrup Lufthavn uden, at det får en hel række konsekvenser, som er nøje beskrevet i fastlagte procedurer, siger Asger Neumann.

Er undersøgelsen gennemført, og er der ikke nogen tvivl om, at der er tale om mobning, så bliver det hele til gengæld meget enkelt, mener han.

- Der skal ikke snakkes for meget frem og tilbage. Man skal blot gå voldsomt til modstand mod, at det finder sted, hvad enten man er vidne til det, eller man er en leder, der har ansvaret for et team. Den øverste ledelse skal være helt klar på, at der, fuldstændig som i sager med seksuel krænkelse, er bestemmelser for, hvordan man skal forholde sig. Arbejdsmiljølovgivningen er ret præcis og konkret, og tillidsrepræsentationen skal inddrages.

- Når der først er tale om reel mobning, er det vigtigt, at hele maskineriet kører i fulde omdrejninger. Det skal stoppes, og det skal stoppes nu, siger Asger Neumann.