Dyrevelfærdslov med forbehold

Dyrevelfærd Arbejdet arbejdet med regelforenklingen i den nye dyrevelfærdslov må ikke svække de nuværende danske regler på dyrevelfærdsområdet.

Leder

Først og fremmest godt nytår. Oven på et vanvittigt 2020 har vi behov for at se mod lysere tider, selv om der stadig er mange udfordringer.

Den 1. januar 2021 trådte den nye Dyrevelfærdslov i kraft og med den automatisk flere dyreartsspecifikke bekendtgørelser. Dyrevelfærdsloven er væsentlig for dyrlægers virke på den måde, at den sætter de overordnede rammer for god dyrevelfærd på alle områder og for alle dyr.

Det absolut vigtigste fremskridt er, at dyr for første gang bliver anerkendt som levende og sansende væsner og ikke – som tilfældet hidtil har være – som ejendom.

Et dyr er ikke en ting, men et levende væsen.

Den Danske Dyrlægeforening har i forbindelse med vores høringssvar til den nye lov understreget, at arbejdet med regelforenklingen ikke må svække de nuværende danske regler på dyrevelfærdsområdet. Lige så vigtigt er det, at der også trækkes synlige tråde ned gennem de tilknyttede bekendtgørelser. Desværre lader det meget tilbage at ønske i flere af de dyreartsspecifikke bekendtgørelser. Eksempelvis er kattene stadig nedprioriterede, og for de små drøvtyggere tillades fortsat operative indgreb som fx halekupering med elastrator (elastik) og dette uden forudgående bedøvelse eller behandling med smertestillende midler. De nye regler lever i Dyrlægeforeningens optik derfor ikke op til formålet om at fremme god dyrevelfærd, som ellers er hele intentionen med den nye lov.

De nye regler lever i Dyrlægeforeningens optik ikke op til formålet om at fremme god dyrevelfærd.

Vi savner også højere krav for uddannelse af personer, der beskæftiger sig med dyr, herunder beslagsmede, tandplejere og ansatte i produktionsdyrssektoren. Forudsætningerne for at kunne varetage dyrets tarv og sikre god dyrevelfærd er uddannelse og træning i at kunne se de problemer, der måtte opstå, og forstå, hvordan de løses bedst. Dyrlæger har på disse områder særlige kompetencer, som vi må værne om. Vi skal både beskytte vores rolle i relation til dyrevelfærd, som tager afsæt i faglighed og evidens, og samtidig medvirke til at sikre god dyrevelfærd gennem uddannelse og oplysning af andre faggrupper og offentligheden. I forbindelse med det kommende arbejde med modernisering af de dyreartsspecifikke bekendtgørelser, hvor der uden tvivl er plads til forbedringer, har Den Danske Dyrlægeforening rakt ud til fødevareminister Rasmus Prehn om at gå i dialog.

Viden om zoonoser er endnu et felt, hvor dyrlæger spiller en central rolle. Det veterinære beredskab i forbindelse med mink-sagen taler for sig selv, og der er næppe tvivl om, at vi også i fremtiden skal forvente, at nye store sygdomsudbrud og pandemier har deres ophav i dyrene og vil udfordre dyrs og menneskers sundhed. Derfor har vi også stillet os til rådighed for ministeren, når beredskabsplanen skal evalueres, og vi ønsker desuden, at veterinære kompetencer indføjes i den nye epidemilov.

Dette nummer af Dansk Veterinærtidsskrift sætter fokus på zoonoser. God læselyst!