Problemer med klove og halte køer har bidt sig fast som et af kvægbrugets største velfærdsproblemer. Rigtig mange projekter har derfor gennem årene prøvet at få skovlen under problemet, uden at det har resulteret i de store forbedringer.
- Det er da heller ikke viden om klove, vi mangler, men der er brug for, at viden om løsninger bliver præsenteret for kvægbrugerne på en anderledes og ny måde, siger dyrlæge Anne Juul fra Sønderjysk Kvægpraksis i Løgumkloster.
Anne Juul har en efteruddannelse fra DDD vedrørende klovsundhed og har arbejdet med klovsundhed i opgaver og i specialet på dyrlægestudiet.
Sammen med kolleger i DDDs Faggruppe Kvægs står hun nu bag initiativet »Klovens År«, hvor ambitionen er at sikre en betydelig bedre klovsundhed og dermed bedre velfærd for malkekøer i løbet af et år.
Aktiv brug af Facebook
Et af de bærende tiltag i kampagnen bliver at producere korte informative klip til de sociale medier. Facebook skal på den måde bruges til at vise løsninger, som rammer lige ned i kvægbrugerens praktiske dagligdag i stalden.
Produktionen af videoklip er understøttet af en bevilling fra Mælkeafgiftsfonden, og ud over selve filmklippene er ambitionen at skabe debat og videndeling om klovproblemer og løsninger på Facebook.
For at samle de løbende opslag vil projektet også oprette en kanal på YouTube, hvor de producerede film kan findes og tilgås af alle interesserede.
Kampagnen vil også i et vist omfang bruge mere traditionelle informationskanaler som fagblade og nyhedsbreve.
Stor interesse ved kick-off
Kampagnens første initiativ har været at samle interessenter omkring kvægbrugerne til et kick-off møde, som foregik i Herning i slutningen af september. Der blev inviteret bredt til mødet, og der deltog repræsentanter fra Klovbeskærerforeningen, dyrlæger, rådgivere, mejerier, Seges samt KU og AU.
- Vi vil rigtig gerne aktivere hele kæden af interessenter, fordi problemer med klove jo har betydning for både økonomi og arbejde på bedriften. Men klovproblemer har også i høj grad en velfærdsvinkel med stor bevågenhed fra dem, som aftager produkterne mælk og kød, forklarer Anne Juul.
- Jeg ønsker derfor, at mejerierne og slagterierne vil bakke op og deltage i kampagnen. Det kan de fx gøre ved at øge fokus på klovsundhed i de leverandørprogrammer, de allerede har. De kan også etablere nye tiltag, der sikrer, at klovsundheden bliver vægtet mere i fremtiden. Hvis vi i fællesskab sætter fokus på området, har vi størst mulighed for at opnå forbedringer, understreger hun.
Kick-off mødet resulterede i, at der blev nedsat fem styregrupper med fokus på aktiviteter under områderne:
- Landmanden
- Dyrlæge/rådgiver
- Klovbeskærer
- Samarbejde mellem interessenter
- Kommunikation.
Med hensyn til kommunikation vil »Klovens År«, ud over de hyppige opslag på Facebook, også sikre, at indsatsen med artikler i nyhedsbreve og fagblade bliver koordineret.
Årshjul skal sikre fokus på alle tunge områder
Kampagnen løber gennem hele næste år, og allerede nu er der defineret et årshjul med aktiviteter. Det skal sikre, at indsatsen er koordineret, og at der kommer fokus på alle tunge problemstillinger gennem forløbet.
Årshjulet omfatter blandt andet et kvartal med fokus på digital dermatitis (DD), og senere går kampagnen tæt på diagnoser som såleknusning og på at udbygge forståelsen for hornrelaterede lidelser. Årshjulet omfatter også en uddybning af de økonomiske og velfærdsmæssige konsekvenser af dårlige klove, betydningen af dataregistrering og brugen af lister i DMS.
Anne Juul understreger, at samarbejde også er helt afgørende for succes med kampagnen, hvorfor koordinering og fælles indblik i de forskellige igangsatte indsatser er rigtig vigtigt.
De oplagte indsatsområder
Løsning af klovproblemer kan være komplekst og kræve indsatser på flere områder. Anne Juul udpeger især tre områder, hvor der efter hendes egne erfaringer tit kan ske forbedringer i stalden.
- Det kan handle om at igangsætte og fastholde en indsats med systematiske klovbade. I det tilfælde er det vigtigt med fokus på, om sengebåsens størrelse og indretning passer til køerne. Og så skal kvægbrugeren og personalet være gode til at opdage halthed tidligt og lave en umiddelbar afhjælpning af problemerne, siger hun.
Anne Juul oplever, at emner omkring fodring jævnligt bliver bragt på banen som en forklaring på problemer med klove og halthed. Kvægbrugerne efterspørger derfor ændringer heri for at løse problemer med klove.
- Det er nu ikke særlig dokumenteret, at selve fodringen har nogen større betydning i problemkomplekset omkring dårlige klove. Men jeg oplever ofte forhold omkring fodring som en undskyldning for, hvorfor problemer med dårlige klove ikke kan løses i lige netop denne besætning. Når landmanden nogle gange mener, at klovproblemer skyldes fodringen, er det ikke muligt at ændre på problemet før efter næste høst, uddyber Anne Juul.
Målbare fremskridt
»Klovens år« har som ambition at sikre en betydelig bedre klovsundhed og en bedre velfærd for malkekøer i løbet af det år, projektet løber. Initiativgruppen arbejder derfor med målbare mål, som skal dokumentere, at initiativet gør en forskel.
- Vores ambition er her blandt andet at sænke forekomsten af DD fra det nuværende niveau på knap 20 procent af køerne til under 15. Men også konkrete mål på antallet af klovbeskærere, som laver klovregistreringer, og antal af træk af klovudskrifter fra DMS vil vise, at der sker noget på området, forklarer Anne Juul.
Projektet har ikke sin endelige form endnu, og det samme gælder de målbare mål, som også vil blive konkretiseret i de kommende måneder. Det samme gælder indsatserne i årshjulet og i den løbende kommunikation.
Initiativgruppe
Rent formelt er det Faggruppe Kvæg, som står bag »Klovens År«. Og som initiativgruppe og ide-personer deltager herfra ud over Anne Juul også dyrlægerne Helle Slot (formand for Faggruppe Kvæg), Anne Skovbjerg og Kurt Bach.
Kurt Bach er ansvarlig for produktion og formidling af videoklip via Facebook og samtidig projektleder på bevillingen fra Mælkeafgiftsfonden.
Også Klovbeskærerforeningen og DDD har bidraget med finansiel støtte til kampagnen, som løber frem til udgangen af 2021.
Aktiviteter under »Klovens År« kan følges på DDD Faggruppe Kvægs side i Facebook. Her vil der også komme opslag med link til kampagnens Facebook og YouTube kanal, når de er oprettet.
God klovsundhed kræver systematik, opfølgning og praktiske løsninger
Hos mælkeproducent Stefan Thomsen i Tønder er det lige så vigtigt at holde øje og tage hånd om klovene i det daglige, som det er at fodre og malke.
Systematik, opfølgning og praktiske løsninger, som gør, at man også får fulgt op på en ko med klovproblemer, selv om det er weekend.
Sådan lyder de bedste råd fra mælkeproducent Stefan Thomsen, som har en bedrift med 260 Holstein malkekøer i området nær Tønder.
Han understreger, at klove skal have et dagligt fokus og ikke må glide i baggrunden som noget, der først bliver taget hånd om, når der er problemer.
- Helt på samme måde, som at vi fodrer hver dag, skal klovene også have bevågenhed, siger han.
Den løbende indsats
Tørre og rene klove er ifølge Stefan Thomsen et vigtigt forhold i stalden for at undgå klovproblemer og halte køer. Og med tre gange malkning i besætningen har han fokus på, at køerne ikke står for længe og venter til malkning.
Som en del af systematikken i besætningen bliver køernes klove spulet grundigt i malkestalden en gang om ugen. Det betyder, at eventuelle problemer bliver opdaget, og koen bliver separeret og behandlet umiddelbart efter malkning.
Vi opdager hurtigt, hvis vi slækker på vores faste procedurer.
- Rent praktisk har vi indrettet os med en klovboks i separationsafsnittet lige efter malkestalden. Her kan vi skille køer fra med behov for nærmere undersøgelse og behandling. Det betyder, at vi klarer eventuelle problemer med det samme. Det kan handle om beskæring, om forbinding, eller hvad koen nu har brug for, forklarer Stefan Thomsen.
Igen understreger han systematikken og den løbende indsats.
- Vi opdager hurtigt, hvis vi slækker på vores faste procedurer, og flere køer pludselig står med problemer, siger han.
Dyrlægens rolle
- Jeg synes, det er vigtigt, at dyrlægen har en grundlæggende viden om, hvorfor klovproblemer opstår. Det betyder, at hun kan forklare, hvad der ligger bag de enkelte diagnoser. To af de ansatte på bedriften i Tønder har gennemført specielle kurser i klovsygdomme og klovpleje. Det betyder, at de bruger dyrlægen som en vigtig sparringspartner til at få diskuteret de problemer, der opstår, og de løsninger, vi sætter i værk, siger Stefan Thomsen.
- I vores tilfælde har vi stor nytte af at have en dyrlæge med speciale i klove. Det betyder løbende inspiration og sparring med stor værdi, tilføjer han.
De hyppigste klovproblemer i Stefan Thomsens besætning er digital dermatitis, klovbylder – herunder i hvid linje – og sålesår.
