EU-Kommissionen drager nytte af danske dyrlægers viden og kompetencer

Susanne Dittmann Rasmussen arbejder på andet år som national ekspert i Bruxelles. Hendes opgaver omhandler dyresundhed, dyrevelfærd, beredskab og implementering af nye strategier inden for fødevaresikkerhed.

- Min første opgave hernede var at udarbejde en projektbeskrivelse til et toårigt projekt med et budget på 1,5 millioner euro i det vestlige Balkan. Formålet med projektet er at forbedre landenes veterinære beredskab for at gøre dem klar til at blive optaget i EU. Hvis ikke landene har samme veterinære sundhedsstatus som de øvrige EU-lande, kan de ikke handle frit inden for EU. For at opnå status fra OIE (World Organisation for Animal Health) som fri for visse husdyrsygdomme skal landene kunne demonstrere, at deres veterinære beredskab kan håndtere udbrud af sygdommene, siger Susanne Dittmann Rasmussen og forklarer, at det handler om, at de effektivt skal få inddæmmet og stoppet udbruddet og få opsporet smittekilden.

- Derudover skal de kunne dokumentere, at dehar et effektivt beredskab ved at etablere solide overvågningsprogrammer for en række smitsomme husdyrsygdomme. Projektet skal hjælpe dem med at etablere overvågningsprogrammer og beredskabsplaner, så de kan opnå den ønskede sygdomsfri status.

Aktuelt arbejder Susanne Dittmann Rasmussen med at søge midler til projekter i Rumænien og Bulgarien. Projekterne skal hjælpe de to lande med at ændre deres landbrugsstruktur hen imod færre meget små landbrug.

- I både Rumænien og Bulgarien er der rigtig mange små hobbybrug med et par køer eller grise. Mange af de meget små brug er ikke registreret, og det gør det vanskeligt for myndighederne at opspore smitteveje og smittekilder ved eventuelle udbrud af smitsomme sygdomme. Hvis man opnår at få færre meget små husdyrhold, vil det også blive lettere for de veterinære myndigheder at kontrollere, om landmændene overholder gældende lovgivning.

Udover projektarbejdet er det også en af Susanne Dittmann Rasmussens arbejdsopgaver at følge med i de to støtteprogrammer for forskning og innovation, der kører lige nu i EU.

- Her har jeg sammen med mine kollegaer mulighed for at påvirke, hvilke forsknings- og innovationsområder der ydes støtte til. I mit direktorat har vi fokus på dyrevelfærd og -sundhed. Man ønsker et bredt ansøgerfelt, og derfor er kriterierne bredt formuleret. Hvis man fx søger om midler til at forske i udvikling af en vaccine mod afrikansk svinepest, vil man højst sandsynligt kunne opnå økonomisk støtte til det.

Dertil har Susanne Dittmann Rasmussen en del mødeaktivitet, blandt andet møder, hvor medlemslandenes veterinærchefer informerer hinanden om aktuelle sager i deres respektive hjemlande.

Kæmper for åbne markeder

Anette Haurum har været udstationeret som national ekspert siden 2017. Hun arbejder med at øge adgangen til tredjelande under hensyntagen til fødevaresikkerhed og dyre- og plantesundhed. Hendes arbejde i EU-Kommissionen minder meget om de opgaver, hun varetog i Fødevarestyrelsen.

- Jeg var ansat i international handel og arbejdede med import og eksport og kom af sted til Kommissionen med en god faglig ballast. Hernede arbejder jeg mest med markedsadgang i forhold til eksterne handelspartnere. Mine områder er Japan og Indonesien. Så når der er problemer med markedsadgang i et af de to lande, skal jeg hjælpe med at få markedet åbnet igen. Hvis der fx udbryder afrikansk svinepest eller fugleinfluenza i et af medlemslandene, skal jeg kæmpe for, at markederne åbner så hurtigt som muligt eller kæmpe for, at de kun lukker for import fra det område, hvor udbruddet er. Det vil sige, at de skal anvende princippet om regionalisering.

Her begrænser man restriktionerne for import til kun at omfatte den region, hvor udbruddet forekommer, i stedet for at udelukke hele landet, fortæller Anette Haurum.

- Det kræver selvfølgelig, at man har styr på, at sygdommen ikke spreder sig. Men her har vi gode kort på hænderne i EU. Vi beviser dagligt, at vi kan styre regionaliseringen. De medlemslande, der lige nu er ramt af afrikansk svinepest, kan stadig handle fra deres sygdomsfrie områder på det indre marked, og vi ser ikke nogen spredning via kommerciel handel. Den spredning, vi oplever, opstår enten fra vildsvin eller fra ulovlig privat indførsel.

Et andet eksempel på handelsrestriktioner er Japans krav i forhold til BSE (Bovin Spongioform Encephalopati).

- De stiller skrappere krav end de internationale standarder, og vi prøver løbende at påvirke dem til at åbne for medlemslandenes oksekød. Vi arbejder kontinuerligt på at løse problemer med markedsadgange og med at få åbnet nye markeder.

I Anette Haurums kalender fylder møderne også en hel del.

- Vi har behov for en tæt kontakt med medlemsstaternes eksperter og erhvervet i forhold til arbejdet med adgang til markeder. Det bliver til mange møder hver måned.

Respekt for dansk faglighed

Både Susanne Dittmann Rasmussen og Anette Haurum trives i deres arbejde som nationale eksperter. Og det skyldes i høj grad, at der er respekt om deres faglighed.

- Jeg føler helt klart, at der bliver lyttet til de danske eksperter med respekt, fordi vi har systemer, man kan se fungerer, siger Susanne Dittmann Rasmussen.

Anette Haurum er helt enig:

- Vi bliver værdsat meget både af Fødevarestyrelsen og af Kommissionen. Og det er også det, der er hele tanken bag ideen med at udsende nationale eksperter. Det er en form for gensidig udveksling, hvor Kommissionen drager nytte af vores viden, erfaringer og kompetencer, og hvor vi giver konkrete eksempler på, hvordan man løser udfordringerne i Danmark. Omvendt får Fødevarestyrelsen en nemmere adgang til de forskellige direktorater i EU, og vi vender hjem med nye kompetencer og et europæisk netværk. På mit kontor er vi 17 kollegaer fra 11 forskellige lande. Det er et meget berigende miljø at arbejde i, og der er en stor interesse for, hvordan vi gør tingene i Danmark.

Susanne Dittmann Rasmussen ser gerne, at der kommer flere eksperter fra Nordeuropa.

- Det er velkendt, at der er store kulturelle forskelle imellem medlemslandene, og at man anskuer dyrevelfærd og brug af antibiotika forskelligt rundt om i Europa. Og vi vil gerne have mange eksperter fra Danmark, så vi kan være med til at præge udviklingen i den rigtige retning, siger hun.

Startvanskeligheder

Selv om de begge to nu har en veletableret hverdag i Bruxelles, var der dog visse udfordringer til at begynde med.

- Det tager noget tid, inden man kommer på plads og får styr på det hele. Men det er jo ikke anderledes, end hvis man skifter til et nyt job i Danmark. Alting er nyt. Der er nye kollegaer, nye arbejdsprocedurer, nyt it-system og nye måder at journalisere på. Dertil kommer alle de uskrevne regler, man også lige skal finde ud af, siger Susanne Dittmann Rasmussen.

Anette Haurum kan nikke genkendende til den oplevelse:

- Men med hjælp fra gode og støttende kollegaer kom jeg hurtigt ind i arbejdsopgaverne.

Selv om både Susanne Dittmann Rasmussen og Anette Haurum er vant til engelsk som arbejdssprog, var det en smule anstrengende for dem i starten.

- Så er det godt at drikke en kop kaffe med en dansk kollega eller at skype med familien hjemme i Danmark, siger Anette Haurum.

Susanne Dittmann Rasmussen kan mærke på sproget i sit direktorat, at der er rigtig mange fransktalende kollegaer.

- Jeg har været til flere møder, hvor de vælger at snakke fransk. Så må jeg lige gøre opmærksom på, at så godt er mit skolefransk heller ikke. Så slår de over i engelsk.

Vis interesse for at blive sendt ud

Hvis man ønsker at arbejde som national ekspert i EU-regi, understreger både Susanne Dittmann Rasmussen og Anette Haurum, at det er helt nødvendigt, at man viser interesse for at blive udsendt over for ledelsen. Ansættelsen som ekspert er midlertidig og løber over to år, hvorefter man kan blive forlænget i yderligere to år. Undtagelsesvis kan man blive forlænget med to år mere eller indtil det projekt, man arbejder med, er slut.

Der er også mulighed for at blive udsendt som national ekspert i faglig uddannelse (NEPT) i en kortere periode på tre til fem måneder. Den type udsendelse har et mere direkte uddannelsesmæssigt sigte for den, der bliver sendt ud.

- Hvis man har udlængsel, kan man sagtens få den udlevet i Fødevarestyrelsen. Jeg vil gerne opfordre danske dyrlæger til at søge til EU. Vi har utrolig meget, vi kan byde ind med fra det danske system og fra vores uddannelse, siger Susanne Dittmann Rasmussen.

Du kan læse mere om arbejdet som nationale eksperter på udenrigsministeriets hjemmeside: um.dk.