Skæve hofter og haltheder er ofte i gråzonen

Med 20 års erfaring i Kødkontrollen må Hanne Reedtz sande, at kreaturer med skæve hofter og haltheder er fysiske skavanker, som embedsdyrlægerne ser igen og igen, når kreaturerne ankommer
til slagteriet. Og ifølge embedsdyrlægen hænger det sammen med, at det kan være svært at vurdere, om koen er transportegnet eller ej, eller om den eventuelt kan transporteres som skånetransport, hvor den er adskilt fra de andre dyr og har ekstra strøelse.

Men det er er heldigvis for nedadgående, at hun og kolleger ser dyr, der ikke burde have været transporteret.

- Der er meget færre dyrværnssager i år og sidste år, end der har været de foregående år. Vi har også gjort et meget stort arbejde på slagteriet for at uddanne chaufførerne, sådan at de bliver bedre til at vurdere, om de skal tage et dyr med eller ej, siger Hanne Reedtz og forklarer, at det oftest er chaufføren og landmanden, der bliver enige om, hvorvidt et dyr er transportegnet eller ej.

Er de i tvivl, kommer den praktiserende dyrlæge ind over, når dyr sendes afsted til slagteriet.

De typiske problemer

Skæve bækkener er et af de store problemer i gråzonen, fortæller Hanne Reedtz.

- Årsagen til et skævt bækken er ofte et ledskred, hvor ligamentet oppe i hoften springer, så lårbenet
ikke længere fæstner inde i ledskålen, men bevæger sig ud i muskulaturen. Det er ret alvorligt, og er en type skade, der tit er årsag til nødslagtning.

- En anden årsag til hofteskred er, hvor der decideret er et brud på bækkenet, som gør, at hoften synker i den ene side.

I år har vi lavet to dyreværnssager, der begge handler om hofteskred. Sidste år havde vi også flere sager med hofteskred, og jeg tror forklaringen kan være, at det er svært for både landmanden og for den praktiserende dyrlæge at vurdere tilstanden, fordi den er lidt lunefuld. Koen kan faktisk i nogle tilfælde gå udmærket, men stadigvæk have et gammelt brud eller en luksation i hoften, som gør, at den ikke er transportegnet.

Hanne råder til, at hvis man som praktiserende dyrlæge bliver bedt om en transportegnethedsvurdering af et dyr med bagbenshalthed, er meget opmærksom på, om dyret har et skævt bækken.

Hofteskredsproblematikken kompliceres ved at, dyrlægen ikke altid bliver bedt om at se på et dyr, der er skredet ud, før et stykke henne i forløbet, og der er det ifølge Hanne Reedtz for sent at nødslagte det, fordi nødslagtning bruges, når der er sket en ulykke, og så skal dyret slagtes
her og nu.

- Det samme gælder mange klovlidelser. Hvis behandlingen af dyret ikke har den ønskede effekt, og dyret er så halt, at det ikke kan transporteres levende til slagteriet, er det svært at gøre noget ved det, og så vil den eneste løsning nogen gange være at aflive det og sende det til DAKA.

Og det er nogle af de problemstillinger, der er svære – for hvad skal man gøre ved de dyr, som ikke kan transporteres, men som er slagteegnede?

Har I en dialog med praktiserende dyrlæger om det her?

- Ja, og der er flere, der tager kontakt. Vi vil gerne tale med de praktiserende dyrlæger, men vi kan sjældent i det konkrete tilfælde sige, om dyret er transportegnet eller ej – men vi kan tale om nogle generelle ting om det, dyrlægen har stillet som diagnose, siger Hanne Reeds og tilføjer, at de på kreaturslagteriet i Aalborg har haft praktiserende dyrlæger inde på slagteriet sammen med deres klienter.

- Vi har en god dialog om transportegnethed, og vi kan vise video og foto af dyr, der ikke skulle være sendt afsted. På den måde håber vi, at både landmænd og dyrlæger bliver bedre klædt på til at vurdere transportegnethed.

Skader og alder

De alvorlige skader, som embedsdyrlægerne ser hos unge dyr, er typisk brud af ledhovedet på bagbenet oppe i hoften.

- Vækstlinien på ledhovedet er et sårbart punkt hos ungdyr, og der sker af og til brud, når kalvene pøler og springer på hinanden i besætningen. Når dyret kommer ind på slagteriet, kan vi se, at det er halt, og at dets bagbensmuskulatur er asymmetrisk, idet der ses atrofi af muskulaturen i den side, hvor bruddet er, da dyret typisk sparer benet. Et brud i en vækstlinje kan godt snyde, fordi dyret halter, men ikke altid er springhalt. Disse tilstande bliver til dyreværnssager, siger Hanne Reedtz og tilføjer, at kreaturer generelt har en tendens til ikke at vise så tydelig smerte, som man ellers kunne forvente.

- Vi ser også af og til tyrekalve med brækket horn og i sjældne tilfælde brækkede ben, som er sket undervejs under transporten, men det er heldigvis fåtallet.

Med hensyn til voksent malkekvæg, er det mere brugsskader, embedsdyrlægerne ser i gråzonen.

- Det er slidte dyr, der har malket meget og gået rundt i en besætning på måske et lidt hårdt underlag. De har af og til trykninger i lårene, lidt klovproblemer, ledbetændelse og som sagt hofteproblemer - de skæve hofter, fordi de er skredet ud på underlaget, eller hvis de er i brunst og
springer på hinanden og glider. Det er meget, dem vi ser, siger Hanne Reedtz og understreger, at når der ankommer et dyr til slagteriet, som ikke burde være transporteret, så reagerer vi på det.

- Der er nogle, der har en besætning, hvor de måske leverer 7 eller 8 køer, og de kommer typisk i samme skillerum i lastbilen, men hvis der er én, der er mager i forhold til de andre, er den meget udsat under transporten. Hvis den kommer ned at ligge, bliver den trådt på og kan komme voldsomt til skade. I et sådant tilfælde skal landmanden bede om, at det magre dyr bliver skånetransporteret.

Chaufførerne har et stort ansvar Hanne Reedtz har stor ros til chaufførerne, som hun synes, er kommet på et højt niveau. Og de vil ifølge Hanne gerne bruge tid på at have en dialog med embedsdyrlægerne på slagteriet, når de ankommer med dyrene.

- På slagterierne synes jeg, at vi gør et stort arbejde for bedre dyrevelfærd. Hvis vi ser, at der er nogle dyr med på transporten, som vi mener, har været på grænsen, taler vi med chaufførerne om det og viser, hvor vi mener, grænsen ligger henne, og hvad de må transportere og ikke transportere, siger Hanne Reedtz og understreger, at chaufførerne godt kan stå i et dilemma, hvor de egentlig ikke synes, dyrene er transportegnet, men en dyrlæge har skrevet en transporterklæring.

- Vi har haft en meget ulykkelig sag, hvor der var en chauffør-afløser, der havde taget et dyr, med, som en dyrlæge havde lavet en dyrlægeerklæring på, men som ifølge lovgivningen ikke var transportegnet. Dyrlægen blev dømt til en bøde, fordi han havde lavet en erklæring på et dyr, der ikke var transportegnet.

- Vi har tidligere haft en del sager om sene drægtigheder, som ikke er transportegnede, men det kan chaufførerne ikke se, og her står landmanden med ansvaret. Disse sager er heldigvis for nedadgående, og det tror jeg helt klart, er fordi, der har været så meget fokus på det.

- Vi prøver forbyggende at tage dialogen både med chauffører og landmænd, og der er jævnligt en landmand, der ringer og spørger ind til noget, og det gjorde de ikke før i tiden. Man kan sige, at landbrugene bliver større, men mange af dem bliver også mere professionelle.

Gode råd

Hannes Reedtz bedste råd til de praktiserende dyrlæger er at være sikker på lovgivningen på området, så man ved, hvad der er transportegnet, og hvad der ikke er.

- Hvis man er meget i tvivl, kan man sagtens ringe på slagteriet og få et godt råd.

Hun anbefaler ligeledes, at den praktiserende dyrlæge sikrer sig, at landmanden er bevidst om, at når der opstår en akut skade på et af hans dyr med fx en hofte, så skal dyrlægen inddrages med det samme.

- Hvis man bliver stillet over for spørgsmålet: »Må den her blive transporteret?«, så er det vigtigt at bemærke, hvorvidt hofterne er skæve. Bagbenshaltheder er lumske, og der skal man altid vurdere på bækken og hofte.

- Man skal også være opmærksom på, hvor strabadserende en transport egentlig er for et dyr, specielt hvis det har en skavank. Man tænker måske ikke altid på, at de står i en lastbil, og den drejer til højre, og den drejer til venstre, speeder og bremser og kører rundt i rundkørsler - et dyr, der har et ømt ben, bliver nærmest tvunget til at støtte på benet for at holde balancen i bilen. Et dyr kan godt syne transportegnet i besætningen, men transporten er så hård for den, at når den så kommer frem til slagteriet, så synes den overhovedet ikke transportegnet. Man skal derfor tage det med i vurderingen af transportegnethed - at selve turen i bilen faktisk er strabadserende.

Hanne Reedtz henviser også til Fødevarestyrelsens transportguide, hvor der er udførlige beskrivelser af transportegnede dyr og dyr, der må transporteres, hvis de er adskilt, og de dyr, der ikke må transporteres.

- Det er et godt redskab, som jeg godt vil opfordre til, at man får læst.