Mange gode input og masser af ny viden
FVEs medlemslande samles to gange årligt og hver gang i 2,5 mødedag. Det kan som førstegangsdeltager være nogle lange og hårde dage; der ryger mange forkortelser gennem luften, og diskussionerne kan til tider være noget indforståede.
Men nu er det anden gang, jeg deltager, og så begynder der at tegne sig en mening med tingene.
En stor del af vores lovgivning kommer fra EU enten i form af forordninger eller direktiver, og derfor er dyrlæger på mange måder underlagt de samme vilkår i EU.
Alligevel er der meget forskellige arbejdsvilkår for dyrlæger, også inden for EU. Et godt eksempel er muligheden for avance på medicinudlevering. I de fleste lande syd for Danmark har dyrlæger stadig avance på salg af medicin, hvorfor deres incitament til at begrænse medicinforbruget ikke er så velfunderet som hos os.
Sygdomme og resistente bakterier respekterer ikke landegrænser, og i lyset af, at vi har en ivrig samhandel med resten af Europa, både når det gælder levende dyr og levnedsmidler, er det tvingende nødvendigt, at vi samarbejder. I de skandinaviske lande har vi en forpligtelse til at videreformidle den viden og de erfaringer, som vi har oparbejdet, efter at den begrænsede medicinavance blev indført, og rådgivningsdelen blev den bærende funktion i vores landpraksis.
Vi bør også samarbejde for dyrenes skyld. Masser af dyr transporteres på kryds og tværs af Europa under forhold, der for danske dyrlæger vil beskrives som urimelige og slet ikke i overensstemmelse med god dyrevelfærd. Hvad sker der, når dyrene bliver indsynet på transporter og forlader Danmark? Kommer de frem til det sted, der var tiltænkt, og hvordan er deres tilstand, når de når frem? Masser af hunde transporteres den anden vej fra Syd- og Østeuropa til velmenende danske hundekøbere, som måske ikke får den helt rigtige forklaring på hundenes oprindelse.
Der er mange store emner at diskutere med kolleger i internationalt regi.
Ved dette møde blev der vedtaget et politikpapir omkring halekupering af grise (se boks). Det har i 25 år ikke været tilladt at halekupere grise rutinemæssigt i EU. Men i mange lande, herunder Danmark, bliver langt de fleste grise fortsat halekuperet som en metode til at reducere risikoen for halebid og følgelidelser. Gennem det seneste par år har DDD sammen med myndighederne og erhvervet arbejdet på at skabe rammer for, at den udvikling kan vendes, så flere grise kan opdrættes med lange haler. Det vedtagne politikpapir kan være med til at understøtte den udvikling i hele Europa.
Fra Norge kom der en opdatering om udbruddet af hæmorragisk enteritis blandt hunde i september 2019. Årsagen var i november endnu ikke klarlagt, så det er svært at »tage ved lære af det«, men vi kan helt sikkert lære noget af de erfaringer, den Norske Dyrlægeforening gjorde sig, i forhold til at håndtere sådanne udbrud.
Jeg finder det oplagt, at vi får fastlagt retningslinjer for, hvordan vi skal håndtere ikke-anmeldepligtige udbrud af sygdomme blandt vores familiedyr og heste, da der jo ikke er nogen myndighedsforpligtelse hertil. Og samtidig få lavet en procedure for håndtering af pressen, FB, mv. i sådanne tilfælde. Vi kan få god hjælp fra vores norske kolleger til dette.
Efter et møde i FVE kommer man hjem med mange gode input, masser af ny viden og mange opgaver og områder, som vi kan tage fat på i Danmark. Og sidst, men ikke mindst, så får man mange gode og vigtige kolleger som venner, hvor man kan hente hjælp og viden fremover.
Hanne Knude Palshof
FVE-generalforsamlinger 7.-9. november 2019 i Bruxelles
Under FVE ligger UEVH, EASVO, UEVP, EVERI – samt FECAVA og FEEVA som associerede medlemmer.
Danmark var i november repræsenteret ved:
- Mette Rørbæk Gantzhorn fra Faggruppe Dyresundhed og Fødevaresikkerhed i UEVH
- Bente Pedersen fra Faggruppe Dyresundhed og Fødevaresikkerhed i EASVO
- Lærke Boye Astrup fra Faggruppe Biomedicin i EVERI
- Steen Bo Larsen fra Dyrlægevirksomhedernes Arbejdsgiverforening i UEVP
- Hanne Knude Palshof, formand for DDD, UEVP
- Christine Fossing, bestyrelsesmedlem, EVERI
- Vibe Pedersen Lund, DDDs sekretariat.
Diversitet og diskrimination i den veterinære profession
Formanden for British Veterinary Association (BVA), Daniella Dos Santos, fortalte om den britiske dyrlægeforenings arbejde med diversitet og diskrimination i den veterinære profession.
Hun fortalte, at 97 % af britiske dyrlæger er hvide, og at 80 % af de veterinærstuderende er kvinder.
Diversitet er dog mere end blot hudfarve og køn, men også fx alder, seksuel orientering, sundhed, osv., understregede Daniella Dos Santos.
BVA arbejder meget med rekruttering og fastholdelse i dyrlægefaget, da en undersøgelse har vist, at 40 % overvejer at forlade deres fag. Den hyppigste bevæggrund bag overvejelsen er, ifølge BVA, en følelse af ikke at passe ind.
- Det illustrerer netop vigtigheden af diversitet og beskyttelse mod diskrimination i den veterinære profession, sagde Daniella Dos Santos.
Hun refererede samtidig til en britisk undersøgelse, der viste, at 24 % af britiske dyrlæger selv havde oplevet eller været vidne til diskrimination i arbejdssammenhæng inden for de seneste 6 måneder.
Forskel i britiske praksisejeres vurdering af kvindelige og mandlige dyrlægers kvalifikationer
BVA har sammen med University of Exeter undersøgt forekomsten af kønsdiskrimination i den veterinære profession.
Undersøgelsen viste i et praktisk eksperiment, at 44 % af 260 adspurgte britiske praksisejere, der mente, at kvindelige kolleger ikke oplever kønsdiskrimination, ville tilbyde en mandlig dyrlæge signifikant højere løn end en kvindelig dyrlæge med tilsvarende kvalifikationer.
Forskellen i tilbudt løn var størst blandt de praksisejere, der i højest grad oplevede, at kvindelige dyrlæger ikke diskrimineres, i forhold til praksisejere, der var usikre på spørgsmålet om diskrimination.
Læs mere om undersøgelsen hos exeter.ac.uk.
Vibe Pedersen Lund
UEVH: Drøftelse af interessekonflikter, ansættelsesmæssige og faglige problemstillinger
Potentielle interessekonflikter for dyrlæger, som udfører offentlig kontrol, var et af de emner, som var oppe at vende på mødet i UEVH. Det udspringer særligt af, at det i nogle lande, på nogle områder, er praktiserende dyrlæger, som udfører offentlig kontrol, samtidig med at de fx kan have en økonomisk interesse i det, de kontrollerer.
Det er måske ikke en situation, vi umiddelbart kan nikke genkendende til i Danmark, men det giver stof til eftertanke. Har vi situationer, hvor dyrlæger i den offentlige kontrol har en interessekonflikt? Det behøver ikke være økonomisk, det kan også være tilfælde, hvor man skal kontrollere sine kolleger, studiekammerater eller andre, man arbejder sammen med.
Vi fik også præsenteret de foreløbige resultater af den europæiske undersøgelse af arbejdsforhold, løn og tilfredshed, som er sendt ud til dyrlæger, der er ansat i den offentlige kontrol. Generelt ser det ud til, at utilfredsheden er størst i de lande, hvor lønnen er lavest. De endelige resultater bliver samlet i en rapport, som forventes at
være færdig i begyndelsen af det nye år. Undersøgelsen er udarbejdet i samarbejde med EASVO. En mere faglig problemstilling, der kort blev berørt, er fodring med råt kød/foder til kæledyr. Det er et område, som UEVH gerne vil gå lidt mere i dybden med, og på næste møde skal medlems-landene drøfte et udkast til et politikpapir, som englæn-derne vil udarbejde. Af faglige problemstillin-ger skal også nævnes akva-kultur – både i forhold til velfærd, men også i forhold til sundhed og fødevaresik-kerhed, herunder i særdeles-hed dyrlægens rolle i denne produktion. Det er et områ-de, som UEVH kommer til at arbejde mere med, og hvor man vil udarbejde et politikpapir.
Mette Rørbæk Gantzhorn
Dyrlæger og EU zoo-direktiv
Ved et fællesarrangement for EASVO og UEVP blev et indlæg om implementering af zoo-direktivet 1999/22/EC om hold af vilde dyr i zoologiske haver præsenteret af Allan Muir fra EAZWV (European Association of Zoo and Wildlife Veterinarians).
Direktivet dækker zoologiske havers rolle inden for beskyttelse af vilde dyr og bevarelse af bioversitet samt betingelser for godkendelse og kontrol af zoologiske haver.
I EU findes der 5.000-6.000 zoologiske haver uden nogen central registrering. 410 zoologiske haver fra 48 lande er registreret i EAZA (European Association of Zoos and Aquaria). EAZAs principper for conservation ex-situ og in-situ blev skitseret - omfattende dyrearter, forskning, træning og uddannelse.
Zoo-dyrlægers organisering i EAZWV blev påpeget som en nødvendighed for, at »good practice« mht. dyresundhed, dyrevelfærd og conservation kan opretholdes i alle zoologiske haver.
Med henblik på at fremme »good practice« blev også samarbejdet mellem de zoo-kontrollerende embedsdyrlæger og zoo-dyrlæger nævnt som en vigtig faktor.
Koordineret træning og efteruddannelse på særlige områder vil gavne den indbyrdes kontakt samt gøre kontrollen mere givtig. Udveksling af viden og erfaring (guidelines) blev fremhævet på områder som sygdomsudbrud, velfærd, fodring, adfærd, EU-direktiver/national lovgivning, sundhedscertifikater og traces.
De danske tiltag med faglige temadage for både embedsdyrlæger og zoo-dyrlæger/zoologer blev nævnt som en god mulighed for at udvikle dette samarbejde.
Bente Pedersen
