Som opfølgning på implementeringen af den politiske aftale om styrket kontrol med dyretransporter fra december 2018 har Den Danske Dyrlægeforening i november 2019 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer ansat i VeterinærSyd, VeterinærNord, VeterinærØst og Veterinærrejseholdet.
Undersøgelsen følger også op på DDDs undersøgelse af embedsdyrlægernes opfattelse af kontrollen på dyretransportområdet i november 2018 til januar 2019.
Den opfølgende undersøgelse blev udsendt til 123 embedsdyrlæger og besvaret af 77, hvilket svarer til en svarprocent på 63 %.
Resultaterne peger på, at langt de fleste embedsdyrlæger mener, at den styrkede kontrolindsats i nogen til høj grad har medført forbedret dyrevelfærd for grise til eksport. Men det er samtidig tankevækkende, at en gennemgang af svarene tyder på, at mange af de samme udfordringer stadig er tilstede som i DDDs undersøgelse fra for et års tid siden. Det tyder på, at der er fortsat lang vej og behov for at styrke kontrollen yderligere. Ligesom den første undersøgelse peger embedsdyrlægerne på en række forslag til justeringer af indsatserne i aftalen for at styrke kontrollen yderligere.
Det er samtidig tankevækkende, at en gennemgang af svarene tyder på, at mange af de samme udfordringer stadig er til stede.
Uklare vejledninger og tidspres
Overordnet viser DDDs spørgeundersøgelse, at en tredjedel af de adspurgte embedsdyrlæger ikke oplever at have modtaget tilstrækkelig oplæring, mens det gælder for 2 af de embedsdyrlæger, der har været ansat i under 1 år.
Det er især inden for indladningskontrol og konflikthåndtering, at der efterspørges mere oplæring, mens mange også nævner uklare og omskiftelige vejledninger og manglende tid til at sætte sig ind i og holde sig opdateret på løbende ændringer som en væsentlig udfordring i hverdagen. Resultatet er en oplevelse af, at retningslinjerne for kontrolopgaven, sanktioneringspraksis og sagsbehandling er uklare. Tidspres nævnes også som en barriere for at holde sig opdateret på gældende vejledninger, ligesom der er et ønske om øget fokus på kalibrering for at styrke kontrollens ensartethed.
Undersøgelsen viste også regionale forskelle på, hvordan arbejdsdagens varsling og planlægning opleves af embedsdyrlægerne. Hvor hver fjerde i VeterinærNord og –Øst oplever en hensigtsmæssig planlægning og varsling, så gælder det kun ganske få respondenter fra VeterinærSyd. Næsten 40 % oplever at have haft mere overtid i indsatsperioden end tidligere, hovedsagelig pga. omfanget af administrative opgaver.
Indladningskontrollen kan gøres bedre
DDDs undersøgelse viser, at det forøgede antal indladningskontroller overordnet har bidraget positivt til at forbedre kontrollen med belægningsgrad og øvrige forhold på lastbilerne. Rundspørgen viser dog også, at embedsdyrlægerne mener, at indladningskontrollens kvalitet og effekt kan forbedres – fx ved:
- Bedre oplæring og kalibrering
- Mere tid afsat til forberedelse af kontrollerne
- Forbedrede muligheder for at vurdere belægningsgrad objektivt gennem adgang til vejesedler og let tilgængelige oplysninger om lastbilens areal i TRACES.
Embedsdyrlægerne mener, at indladningskontrollen i langt højere grad kan gøres risikobaseret og rettes mod eksportører/leverandører/samlesteder med mange overtrædelser eller mistanker om overtrædelser indmeldt af embedsdyrlæger. Den risikobaserede kontrol skal også være rettet mod eksporter uden for normal arbejdstid og med primært fokus på samlesteder, hvor der ellers ikke er kontrol ved pålæsning.
I sammenligning med DDDs første undersøgelse så tyder den aktuelle undersøgelse på, at der er færre embedsdyrlæger, der ofte oplever mistanker om overlæs ved kontrol på samlesteder efter indsatsperiodens start. Over halvdelen oplyser dog, at de oplever det af og til.
Styrket kvalitet af kontrol med transportegnethed
Embedsdyrlægerne i undersøgelsen er enige om, at den ekstra synstid har bidraget positivt til deres muligheder for at syne grisene tilfredsstillende både på samlesteder og i eksportbesætninger. Dog opleves tidspres og de fysiske forhold, navnlig i besætninger, som begrænsende for kontrollens kvalitet. Den ekstra synstid har ikke den tilsigtede effekt, hvis ikke de fysiske rammer for kontrollen er på plads. Der bør fx stilles ensartede krav til eksportstederne, herunder rampernes udformning og lysforhold, så det er muligt at identificere syge og tilskadekomne dyr.
Embedsdyrlægerne mener, at fremdrivning i mindre grupper af 15 dyr i eksportbesætninger understøtter kontrolopgaven bedst muligt, mens kravet om at observere grisene fra begge sider opleves at stresse grisene unødigt, når de skal drives til at vende rundt på rampen.
DDD har derfor foreslået Fødevarestyrelsen, at fremdrivning i mindre grupper bibeholdes, så dyrene kan observeres enkeltvis, men uden kravet om at observere dyrene fra begge sider.
Tilstedeværelse af to dyrlæger samtidigt på samlesteder opleves kun at give merværdi for kontrollens kvalitet, hvis aflæsningen foregår langsommere, så det bliver muligt at observere dyrene enkeltvis. Embedsdyrlægerne oplever, at synshastigheden har været for høj på samlesteder i indsatsperioden. DDD foreslår derfor, at aflæsningshastigheden reduceres for at muliggøre observation af enkeltdyr.
For på sigt at muliggøre risikobasering af indsatsen med forøget synstid, foreslår DDD, at antal afviste grise registreres rutinemæssigt for alle transporter, så data kan anvendes til risikoudpegning af leverandører og transportører.
Nye principper for afregning
For at reducere tidspresset og højne kvaliteten af kontrollen foreslår DDD at ændre afregningsstrukturen, så transportøren betaler per synet dyr i stedet for per tidsforbrug.
Ligeledes foreslår DDD, at der kan pålægges et ekstra gebyr, hvis der skal bruges tid på at skrive rapport på afviste dyr eller sanktioneres. Dette bunder i, at DDDs undersøgelse viste, at halvdelen af embedsdyrlægerne oplever, at de ikke har haft nok tid til sagsbehandling og dokumentation i forbindelse med sanktionering i indsatsperioden. Den eskalerende myndighedsudøvelse medfører flere sanktioner, men embedsdyrlægerne oplever, at der ikke er afsat nok tid til sagsbehandlingen.
Endelig nævner flere, at indsatserne på transportområdet betyder øget tidspres på andre tilsynsopgaver, især på svineområdet.
Logbogskontrol før afgang
I DDDs første undersøgelse svarede kun 3 % af de adspurgte, at logbogens oplysninger stemmer godt overens med virkeligheden. Denne andel er 44 % i den opfølgende undersøgelse blandt de, der besvarede den første undersøgelse. Det tyder på, at præcisionen i logbogens oplysninger er forbedret, hvilket embedsdyrlægerne tilskriver det øgede antal indladningskontroller, men at der stadig er en høj andel af transporterne, hvor logbogen ikke stemmer overens med virkeligheden.
Årsagerne til diskrepansen er, som i den første undersøgelse, primært grisenes vægt eller den ankommende lastbil. Flere nævner også denne gang, at nogle eksportører desværre synes systematisk at angive grisenes gennemsnitsvægt til 25 kg, hvor grisene reelt vejer mere.
DDD mener derfor, at der er behov for, at embedsdyrlægerne får hjemmel til at kontrollere vejesedler før og efter læsning på samlesteder. Kun på den måde kan grisenes vægt vurderes objektivt i stedet for baseret på et estimat, da det opleves som upræcist og konfliktfyldt.
Derudover mener DDD, at logbogens oplysninger om lastbilen, antallet af grise og deres gennemsnitsvægt i langt højere grad bør verificeres – fx ved efterkontrol af vejesedler og hjemmel til administrative bøder ved urigtige oplysninger om grisenes vægt, der resulterede i overskridelse af arealkravet.
DDDs undersøgelse tyder også på, at der er behov for større fleksibilitet i kravet om ny logbog. Mindre ændringer i logbogen, der ikke medfører overtrædelser af fx arealkravet, bør tillades og hastebehandles mod et gebyr for at undgå unødig ventetid for grisene. Det er dog DDDs opfattelse, at en øget fleksibilitet skal følges af et forøget kontrolfokus på verifikation af logbogens oplysninger, så overensstemmelse mellem logbogen og de faktiske forhold forbedres. ♦
