Annonce Banner Banner Banner

Tema: Arbejdsmiljø

11 måder veterinærfaget sandsynligvis vil ændre sig på i fremtiden

Profession Samlet set vil vi som dyrlæger få langt flere jobmuligheder i fremtiden og et langt mere alsidigt arbejde.

Shutterstock 268450493 © Shutterstock
Analyse

Det moderne veterinærfag har ændret sig dramatisk over de sidste tredive år. Der uddannes flere kandidater end nogensinde, og arbejdsløsheden er i bund. Praksis lukker, men der opstår nye muligheder lige så hurtigt. Dette tilskrives en større differentiering af kandidaterne i forhold til tidligere. Ændringerne sker fortsat og afspejler naturligt det samfund, vi er en del af. Her er en række bud på, hvor de største ændringer vil ske i de kommende år.

1. Klinikken

Vi lever i en »altid på«-kultur. E-mail, mobil, sociale medier. Familiedyrsejerne forventer en hurtig service med tilgængelighed, når de ønsker det. De ønsker en fagligt høj kvalitet til konkurrencedygtige priser med en personlig kontakt til dyrlægen. Hvis de får dette, roser de dyrlægen på Facebook, Twitter og andre online-websteder. Og hvis de er skuffede, vil de være lige så hurtige til at sende en negativ feedback. De klinikker, det mest sandsynligt vil lykkes for i fremtiden, er dem, der formår at matche disse høje forventninger.

et stigende konkurrencepres, der pålægges ved onlinedeling af familiedyrsejernes oplevelser, vil fungere som et forstørret »mund-til-mund« med nyheder om god – og dårlig – service, der spreder sig hurtigere end tidligere. Dette vil føre til højere servicestandarder, fx ISO-certificering af dyrlæger og deres praksis.

2. Klinikker og praksis vil vokse i størrelse

Der har været en betydelig ændring af klinik/praksisejerskab i det sidste årti, og denne tendens vil sandsynligvis fortsætte. I øjeblikket ejes ca. 30 % af klinikkerne og praksis af kapitalfonde, og det forventes, at denne andel vil stige i årene, der kommer. Det betyder, at de fleste familiedyrsejere snart vil tage deres kæledyr til veterinærklinikker, der ejes af en virksomhed, snarere end til den traditionelle uafhængige dyrlæge, der driver sin egen lille virksomhed. Denne ændring vil medføre fordele — fx stordriftsfordele, effektive protokoller, standardisering af behandling. Men kan også have ulemper — fx et højere fokus på indtjening, mindre klinisk frihed, mere fjernstyring af daglige klinikhændelser mv.

3. Der vil være en stigende specialisering af dyrlæger

Et stigende antal dyrlæger vil uddanne sig yderligere efter kandidateksamen. De vil udvikle ekspertise og opnå kvalifikationer inden for nicheområder såsom fjerkræ, svin, heste, smådyr, fødevarer og farma. Og i næste niveau også få kompetencer inden for fx bløddelskirurgi, ledkirurgi, kiropraktik, toksikologi, forsøgsdyr, øjendyrlæger m.fl.

Dyrlæger vil se dette som en vej til at tiltrække mere lukrativt arbejde fra kolleger i almen praksis og få spændende jobs i industrien. Og derudover er der en dyb faglig tilfredshed med at udføre arbejde på det højest mulige niveau af dygtighed og viden. Dette vil også øge chancerne for at få stillinger i de respektive fagområder.

4. Der vil blive større brug af teknologi

Teknologiniveauet er såvel i klinikken som i fødevare- og farmaindustrien er vokset markant i det sidste årti og vil fortsætte med at vokse med fremskridt inden for softwareprogrammer, elektronisk overvågning, diagnostisk udstyr og terapeutisk behandling. Telemedicin vil have større indflydelse, og bærbar teknologi vil begynde at opbygge big data, som bliver mere og mere nyttige til overvågning af dyresundheden og fødevaresikkerheden. Teknologien begynder også at have indflydelse på styring af arbejdsbyrden på klinikker, i praksis og i industrien og vil skabe effektivitet og forbedret service for vores klienter.

5. Omkostningstrykket vokser på dyrlæger

Forbedret teknologi medfører højere omkostninger: Fx koster en MR-scanner langt mere end en nu gammeldags røntgenmaskine. Med lignende dyre forbedringer overalt (laboratorieudstyr, kirurgisk værktøj, endoskopi osv.) vil omkostningerne til dyrebehandling uundgåeligt skulle stige for at imødekomme disse højere driftsomkostninger.

Kun ca. 25 % af kæledyrene er forsikret. Der er derfor et stort spørgsmål om, hvorvidt de resterende 75 % af kæledyrsejere vil være i stand til og villige til at betale for denne type »guldstandardservice«. Konkurrencepres kan føre til, at nogle dyrlæger vil tilbyde lavere kvalitet, men med mere overkommelige behandlinger.

I en specialiseret fremtidig veterinærsektor er 80 - 100 % af kæledyrene forsikret, så mens der er mindre øjeblikkeligt pres fra kæledyrsejere, begynder kæledyrsforsikringsbranchen at se den fortsatte eskalering af veterinæromkostninger som uholdbare. Behandlingskvaliteten er måske bedre, men er den prismæssigt overkommelig selv for forsikrede kæledyr?

6. Dyrlæger vil få en bedre balance mellem arbejdsliv og familieliv

For tredive år siden var hovedparten af danske dyrlæger ansat i praksis. Dengang var det standard at arbejde i vagtordninger. Forpligtelsen var at være »på tilkald«, hvilket bare kunne betyde bemanding af telefonen eller undtagelsesvis involvere arbejde hele natten og weekenden. I disse dage forventer yngre dyrlæger ikke at blive bedt om at udføre vagtarbejde. Dedikerede ambulante veterinærtjenester er ved at blive standard i den urbane veterinærverden. Og med flere ansatte dyrlæger i industri og administrative stillinger vil dyrlæger alt andet lige få en sundere balance mellem arbejdsliv og familieliv.

7. Kontorarbejdspladserne

Du har ingen fast kontorplads. Du har ingen faste mødetider. Du har måske ikke engang et fast arbejdssted, men flere mulige arbejdssteder, som du kører rundt til. Og alligevel forventes det, at du arbejder tæt sammen med dine kolleger og for en fælles vision og mission. Du arbejder heller ikke for din chef, men i et team med en række tværgående projekter og opgavefællesskaber. Og du forventer selv, at dit arbejde giver dig en identitet, et tilhørsforhold og gør en forskel. Er dette fremtid, eller er der allerede nogle, som kan nikke genkendende til situationen?

Scenariet har ændret sig. Kontorarbejdspladsen, som vi kender den, er i opbrud. Rejsen er gået fra enmandskontorer til åbne kontorlandskaber for at spare plads og for at erstatte private kontorfabrikker med vidensdeling og fællesskab. Samtidig har den gradvise teknologiske transformation fra fastnettelefoner, stationære computere og bunker af papirsagsmapper til smartphones, bærbare computere, tablets, wifi, Skype og digitale sagsgange betydet, at vi ikke længere nødvendigvis behøver være lænket til et fast skrivebord eller en fast arbejdsplads.

Fremtidens kontorarbejdspladser spås at blive aktivitetsbaserede. Dette vil gælde for dyrlæger såvel som andre faggrupper. Der vil opstå nye fællesskaber, både fagligt og personligt. Og dyrlæger vil i stigende grad opleve, at de arbejder sammen med mange andre faggrupper. Fleksibiliteten vil passe bedre til moderne organisationer i løbende forandring. Og til fremtidige generationer af medarbejdere med større krav om frihed til at tilrettelægge livet som hele mennesker, der arbejder, er sammen med familien og er ude med vennerne.

8. Fremtidens dyrlæge er en kvinde

I mange år dominerede mandlige studerende landbohøjskolen. I 1967 var 85 % af de veterinæruddannede mænd. Men i 1982 var forholdet mellem mænd og kvinder 50:50, og året efter overgik antallet af kvinder, der uddannede sig til dyrlæge, antallet af mænd. Nu er næsten 90 % af kandidaterne kvinder. Og på tværs af erhvervet som helhed ligger forholdet mellem kvinder og mænd nu på 70:30. Næsten alle veterinærsygeplejersker er kvinder, og de fleste dyrlæger, der forlader erhvervet ved pensioneringsalderen, er mænd. Der er derfor flere grunde til, at den veterinære arbejdsplads skifter fra at være mandsdomineret til at blive kvindedomineret.

9. Digitalisering i praksis, i landbruget og andre steder i veterinærfaget

Dansk landbrug er kendt for hurtigt at implementere nye teknologier, herunder i de seneste årtier også at udnytte digitale løsninger til indsamling af data og styring af bedriften. Et godt eksempel her er »systemet« KIK (kvalitet i kyllinger), som indsamler data fra alle aspekter af slagtekyllingeproduktionen.

Big data spås at få en enorm betydning i fremtiden og vil sandsynligvis afløse den fødevarekontrol, vi kender i dag. Flere digitale muligheder vil i fremtiden blive et væsentligt element i dyrlægerne hverdag.

10. Forskning i fremtiden

Der er over de seneste år skabt en række videnskabelige gennembrud inden for life science, der har medført fundamentalt nye muligheder for at løse en række globale udfordringer relateret til bl.a. sundhed og sygdom, fødevarer og ernæring samt klima og miljø. Life science er en væsentlig dansk erhvervs- og forskningsmæssig styrkeposition, og industrier baseret på life science genererer allerede i dag en stor andel af Danmarks eksportindtægter.

Strategiske investeringer i forskning inden for life science vil fremover styrke fundamentet for, at danske forskere og virksomheder kan udvikle nye innovative produkter, processer og løsninger, der kan bidrage til bæredygtighed og sundhed i hele verden. Innovation vil få en langt større betydning med mere samarbejde mellem forskning og industri. På et symposium, der for nylig blev holdt i DDD-regi, var der en bred enighed om, at dyrlæger fortsat vil få en central rolle i forskning i årene, der kommer.

11. Fremtidsudsigterne for dyrlæger

Når man ser på fremtiden, er de områder, hvor samfundet har mest brug for dyrlæger, de områder, der er relateret til one health-konceptet, herunder kæledyrssundhed i familien, fødevaresikkerhed og fødevarekvalitet, forebyggende sygdomsbekæmpelse, dyrevelfærd, lægemiddeludvikling og miljø.

Som allerede nævnt vil en af de vigtigste prioriteter for dyrlæger være at blive mere specialiserede på flere områder. Ligeledes kræves en bedre forberedelse til erhvervslivet, og forbedrede digitale færdigheder vil være altafgørende. Otte ud af ti dyrlæger bruger i øjeblikket mindst én type socialt netværk til professionelle formål. I fremtiden vil alle dyrlæger være at finde på digitale platforme.