"Det er et vilkår: Her starter vi altid fra nul"

9604?.Name I Al Ma’wa-reservatet i Jordan lever traumeramte dyreflygtninge fra nogle af verdens krigszoner. Dyrlæge Raghad Zaytoon kæmper en evig kamp for at hjælpe dyrene tilbage til et værdigt liv.

IMG 0821 © Mathias Glistrup
Udsyn

Sortbjørnen Sukkar går i cirkler. Rundt og rundt og rundt i sin indhegning med tunge skridt, der er lige dele tålmodige og rastløse. Han emmer af sorg, men ligner samtidig et dyr, der for længst har fortrængt, hvad følelser som sorg overhovedet er. Sukkar vil formentlig altid bære traumerne fra årene i en af verdens værste krigszoner. Og kender man til de rædsler, han har været ude for, virker det at gå i cirkler pludselig ikke som den værste skæbne.

I 2017 blev Sukkar sammen med 12 andre store dyr reddet fra Magic World, en forladt zoologisk have lidt uden for den krigshærgede syriske storby Aleppo. Havens ejer var adskillige måneder forinden flygtet fra krigen og havde efterladt dyrene til en uvis skæbne midt i en af verdens mest blodige krigszoner.

Nu bor Sukkar med sin bror Loz i Al Ma’wa for Nature and Wildlife – et 110 hektar stort reservat en times kørsel nord for Jordans hovedstad Amman. Her lever de et fredeligt liv i sikkerhed fra krig og sult omgivet af dyrepassere og dyrlæger, hvis eneste mission er at hjælpe dyrene tilbage til et sundt og værdigt liv.

Al Ma’wa er det eneste af sin slags i hele Mellemøsten. Det er bygget på statsejet og fredet jord, der er hjem for mere end en tredjedel af alle vilde plante- og dyrearter nord for Amman. Områdets fire meter høje elektriske hegn er bygget rundt om gamle oliventræer for at undgå at slå dem ihjel. Her bor kun de største rovdyr, dem, der ligger allerøverst i fødekæden. Dyr, der ligesom Sukkar alle kommer fra krigsramte områder i Syrien, Irak og Gazastriben.

- Det er et ret enestående sted, siger Raghad Zaytoon, en 27-årig jordansk dyrlæge, der har arbejdet med de firbenede flygtninge i reservatet i årevis. Hun er, på trods af sin unge alder, respekteret udi sit felt og en undtagelse i en region, der ellers ikke går så meget op i dyrevelfærd.

- Folk her i Mellemøsten har generelt en rigtig ringe mentalitet, når det handler om dyr. Det er vanvittigt. De ser stadigvæk dyr som enten mad eller værktøjer, de går i forfærdelige zoologiske haver og kender slet ikke til vigtigheden af at give dyr et værdigt liv. Uvidenhed er den største ende for sådan nogen som os, siger hun.

IMG 0781 (1)
Dyrlæge Raghad Zaytoon.
© Mathias Glistrup

Sult og granater

Da nyheden om Magic World i 2017 nåede frem til den internationale dyrevelfærdsorganisation Four Paws, fik de pludselig travlt.

Den Disneyland-inspirerede zoologiske have med det magiske navn havde i årevis været et tilløbsstykke i Syrien. Med et eventyrligt design, 50 forlystelser, et akvarium og omkring 300 vilde dyr, der talte alt fra nilkrokodiller, tigere og løver, geparder og leoparder til lamaer, aber, skildpadder og slanger, var stedet på mange måder noget særligt. Men en altødelæggende borgerkrig satte en brat stopper for magien. Efterhånden som kampene rykkede nærmere og nærmere, måtte ejeren til sidst redde sit eget liv og flygte ud af landet.

Four Paws iværksatte en stor redningsaktion for de tilbageværende dyr i 2017. Et enormt logistisk mareridt, der foruden officielle tilladelser fra de syriske, tyrkiske og jordanske regeringer også krævede tæt koordinering med krigens stridende parter. Aleppo var i 2017 stadig plaget af hårde kampe, og de interimistiske tjekpoints på landevejene skiftede hænder fra dag til dag.

Til de frivillige fra Four Paws’ store overraskelse var der dog stor hjælpsomhed at hente hos de mange militser, der bekrigede hinanden i og omkring Aleppo. Selv den islamistiske og Al-Qaeda-affilierede oprørsgruppe Hayat Tahrir Al-Sham, der brugte den forladte zoologiske have som base, mente, at dyrene var værd at sætte alt ind for at redde.

Da holdet endelig nåede frem til Magic World, blev deres umiddelbare forfærdelse bekræftet. Ud af de omkring 300 dyr, der havde levet i Magic World, var kun 13 nu i live. Nogle af de mere sjældne dyr som jaguarer og en hvid tiger var blevet solgt på det sorte marked, nogle var slagtet og spist af soldater og militser, mens andre løbende var blevet dræbt i den konstante bomberegn, der hamrede ned over islamisternes positioner. Resten var over tid sultet ihjel i deres små bure og lå som rådne eller mumificerede kadavere i hele parken.

De få dyr, der var tilbage, var slemt tilredt. Da det endelig lykkedes at føre dyrene over grænsen til Tyrkiet og godt 1.100 kilometer nordpå til den tyrkiske by Karacabey, kunne dyrlægerne lave de første lægetjek. Alle 13 dyr – 5 løver, 2 tigere, 2 plettede hyæner, 2 Husky-hunde samt sortbjørnene Sukkar og Loz – var i ringe tilstand. De var dehydrerede og alvorligt underernærede, nogle havde åbne sår, og deres kroppe var dækket af tæger og snavs. Dyrlægerne på stedet tog blodprøver, tjekkede deres øjne og vaccinerede dem.

Det blev til de allerførste poster i dyrenes medicinske journaler. Ud over disse indledende tests vidste Raghad Zaytoon og de andre dyrlæger i Jordan intet om de patienter, de snart skulle modtage.

- Det er svært, når man ikke har noget info på dyrene overhovedet. Vi ved ikke engang, hvor gamle de er, eller hvilken race de tilhører – det er formentlig gadekryds af alt muligt, fordi deres ejere har parret dem tilfældigt og indavlet dem. Men det er et vilkår: Her starter vi som regel altid fra nul, fortæller Raghad Zaytoon.

Sortbjørnen Sukkar blev sammen med 12 andre store dyr reddet fra Magic World, en forladt zoologisk have lidt uden for den krigshærgede syriske storby Aleppo.

Døden fra luften

Sådan var det også med Sukkar. Testene fra Tyrkiet viste, at han overordnet set var rask. Men han var tynd og afkræftet og måtte undergå omfattende operationer i munden, fordi tænderne var ødelagte af at have gnavet i tremmerne af det bur, der omgav ham i Aleppo.

De første 45 dage i det nye reservat viste Sukkar udprægede tegn på psykologiske traumer. Han var stresset og løb panisk rundt i sin indhegning, klatrede op ad indhegningen og gav ikke meget for den elektricitet, der løber gennem stålwirerne. Siden har han vænnet sig til sit nye hjem og nøjes nu med at gå i cirkler, hver gang mennesker nærmer sig.

Men det største traume viser sig, hver gang en helikopter flyver over området. Instinktivt springer Sukkar i skjul, banker på væggene eller graver huller i jorden. Han har været vant til, at der i kølvandet på en helikopter som regel følger et øredøvende brag fra bomber.

Få kilometer fra Al Ma’wa ligger en jordansk militærbase, og det tog noget tid at få dem til at forstå, at det gik ud over dyrene, når de fløj ind over reservatet. Men det tog kun et enkelt opkald fra prinsesse Rania, kongens storesøster, der gennem sin velgørende fond finansierer Al Ma’wa, før militæret var indforstået med at flyve udenom. Det hænder dog stadig, at en håndfuld soldater flyver ind over reservatet, fordi de vil se dyrene. Sidste gang var kun 14 dage siden, fortæller dyrepasserne på reservatet, og så måtte prinsessen atter ringe og brokke sig, fordi dyrene igen krøb i skjul.

- Men på trods af tilbagevendende traumer har de her dyr en utrolig evne til at se fremad. Der er sket en helt utrolig forvandling, siden de ankom her. Det er nogle helt andre dyr i dag, siger Raghad Zaytoon.

Psykologiske ar

De fleste fysiske skader har dyrlægerne fået bugt med. Åbne og overfladiske sår med granatfragmenter kunne lappes, dødt kød med maddiker skæres fra, og tænder og pels plejes så godt, som det er muligt.

Det største problem har været den gennemførte fejlernæring, dyrene blev udsat for i Aleppo. Derfor får hvert enkelt dyr sin egen skræddersyede kost, der typisk består af kød, frugt og et såkaldt predator powder - et vitaminpulver, der skal give dyrene det, de har manglet i årevis.

De psykologiske traumer er dog sværere at få bugt med. Mange af reservatets beboere har set deres søskende sulte ihjel. Nogle har måttet spise ligene efterfølgende for ikke selv at dø af sult. Arbejdet med at rehabilitere foregår hver dag i samspil mellem dyrlæger som Raghad Zaytoon og dyrepasserne på stedet. Det handler om at genopbygge tilliden til mennesker, give dem rigeligt med føde og ting at lege med. Og langsomt, men sikkert, har de fleste dyr i Al Ma’wa fundet deres vej tilbage til livet.

- Men det bliver svært at få dyrene ud af deres gamle dårlige vaner. Sukkar vil formentlig altid gå i cirkler, når han bliver usikker, siger Raghad Zaytoon.

- Det loop er nærmest umuligt at bryde.

En evig indsats

Trods det hårde arbejde med at rehabilitere de dyr, der allerede findes i Al Ma’wa-reservatet, får dyrlægerne ikke lov at hvile på den hidtidige succes. Hårdt trængende dyr fra hele regionen bliver ved med at vælte ind til reservatet.

På grund af sin beliggenhed er Jordan et velkendt transitland for den illegale handel med eksotiske dyr. Løver og tigere, som sheiker i de olierige Emirater forsøger at anskaffe sig som kæledyr, bliver regelmæssigt konfiskeret af de jordanske myndigheder. Skildpadder og slanger ligeså.

Og da internationale dyrevelfærdsorganisationer i maj måned i år ringede og fortalte, at de ville evakuere 45 plagede dyr fra en forfærdelig zoologisk have i Gazastriben, var det også Raghad Zaytoon og resten af holdet i Jordan, der måtte tage imod med åbne arme.

- Vi kan ikke sige nej, siger hun.

- Der er ingen andre alternativer end os. ♦