Den videnskabelige definition af transportegnethed er væsentlig, fordi den bestemmer, hvordan vi kan måle begrebet. Der kan være mange forskellige vinkler at definere ud fra. Fx er dyrevelfærd videnskabeligt defineret inden for tre sfærer, hvor den indbyrdes vægtning af de tre har betydning for, hvordan vi kan måle på begrebet. Det kan fx være målinger på sygdomsforekomst, hvis dyrevelfærd defineres med primært fokus på dyrenes sundhed og funktion.
Mette S. Herskin understregede, at hvis man leder i den videnskabelige litteratur, findes der ikke en entydig definition af transportegnethed, men der gives ofte eksempler på, hvad der forstås ved ikke-transportegnet.
Sacha Lucassen stillede spørgsmålstegn ved, om der findes en juridisk definition? I Transportforordningens artikel 3 står der blot, at dyrene skal være egnede til den påtænkte transport, og at forholdene skal sikre, at dyrene ikke kommer til skade eller påføres unødig lidelse. Ikke-transportegnede dyr er definerede som syge og tilskadekomne dyr.
"The art of compromise"
- Lovgivning er "the art of compromise", så der er også undtagelser for reglen om, at syge og tilskadekomne dyr ikke må transporteres, fortalte Sacha Lucassen.
Fx må lettere tilskadekomne eller syge dyr transporteres, hvis de ikke påføres yderligere lidelser. Samtidig lægger Justitsministeriets vejledning til Transportforordningen op til, at transportegnethed skal bestemmes ud fra en helhedsvurdering under hensyn til dyrets tilstand.
Ifølge Europa-Parlamentets resolution fra februar 2019 er manglende transportegnethed den hyppigste årsag til overtrædelser af Transportforordningen på tværs af medlemsstaterne, og Europa-Parlamentet anmoder EU-Kommissionen om at udarbejde en udtømmende definition af transportegnethed, da manglen på en entydig definition anses for en af kilderne til de mange overtrædelser (1).
Sacha Lucassen påpegede, at retssikkerhed betyder lighed for loven, og at borgerne kan læse og forstå lovgivningen og dermed, hvordan de skal agere for at overholde den. At bestemmelserne i Transportforordningen er uklare, er derfor en udfordring for de aktører, der skal foretage vurderingen.
Hvordan løses et "wicked problem"?
Mette S. Herskin tog udgangspunkt i bæredygtighedsforskningens begreb "wicked problem", der beskriver et komplekst samfundsproblem, der ikke har en entydig definition, meget lig transportegnethed.
Centrale elementer i løsningen af "wicked problems" er fokus på inddragelse af interessenter, evidens og afprøvning i praksis, herunder fokus på værdimæssige konflikter samt formidling og uddannelse.
Hvad ved vi om relevante aktørers viden om transportegnethed?
For at opnå kompetencebevis til at medvirke til transport af dyr skal man i Danmark gennem undervisning af en uges varighed, heraf én dag vedrørende transportegnethed.
- Er det tilstrækkeligt til at klæde chaufførerne på?, spurgte Mette S. Herskin.
En nyere undersøgelse fra Aarhus Universitet viste, at de fleste chauffører svarede ja til at kende reglerne om transport af kreaturer, men ca. 50 % svarede forkert på to faktuelle spørgsmål om reglerne. Desuden svarede ca. 40 %, at de aldrig eller sjældent brugte information fra deres uddannelse til at vurdere dyrs transportegnethed. Deres bevæggrunde bag at tage et kreatur med, der ikke var egnet til transport var for de flestes vedkommende udtryk for en velovervejet beslutning, fx grundet ønske om at undgå madspild og om en hurtig afslutning på dyrets lidelser (2).
De fleste chauffører svarede ja til at kende reglerne om transport af kreaturer, men ca. 50 % svarede forkert på to faktuelle spørgsmål om reglerne.
En endnu ikke publiceret dansk undersøgelse fra 2018 viste, at de tilstande, der gav mest tvivl hos soholdere vedrørende transportegnethed var halthed, skuldersår og yversvamp – og adspurgt, svarede kun 19 %, at vejret havde en betydning for søernes transportegnethed. Størstedelen af chaufførerne manglede altså viden om søers temperaturfølsomhed og betydningen for transportegnethed.
En anden dansk undersøgelse viste, at der i bedste fald var moderat overensstemmelse i vurderingen af halthed hos køer både indenfor samme faggruppe og mellem hhv. dyrlæger, landmænd og chauffører (3).
Endelig viste en undersøgelse af danske udsætterkøer og –søers tilstand før og efter transport, at dyrenes tilstand forværres under transporten (4).
- Men kan dyr så siges ikke at påføres unødig lidelse under transport, som Transportforordningen foreskriver?”, spurgte Mette S. Herskin.
Mette konkluderede, at Transportforordningen giver mulighed for, at ny evidens kan lede til mere detaljerede bestemmelser for at lette fortolkningen af artikel 3. Hun håber derfor, at EU-Kommissionen vil tage det på sig at udarbejde en udtømmende evidensbaseret definition af transportegnethed i den nærmeste fremtid.
I den efterfølgende debat blev påpeget, at der også er behov for fokus på sammenhængen med manglende håndtering af syge og tilskadekomne dyr i besætningerne, da en indsats for færre overtrædelser vedrørende ikke-transportegnede dyr også bunder i korrekt vurdering og håndtering af dyrene i besætningen. Uddannelsen af de medarbejdere, der håndterer dyrene i det daglige, er i den forbindelse helt essentiel.
