Annonce Banner Banner Banner

Kvægdyrlægen skal fortsat sikre sunde dyr i en etisk produktion med høj dyrevelfærd og fødevaresikkerhed

Kvæg Fortsæt med at gøre det, I er bedst til – og rådgiv gerne med både kant og hjerte! Og så må I gerne deltage mere i den offentlige debat om fødevareproduktionen. Sådan lød det på et debatmøde om fremtidens kvægrådgivning på DDD-årsmødet i Nyborg.

Paneldebat Aarsmøde19

Peter Sandøe (th.) styrede paneldebatten om kvægbrugets udfordringer og dilemmaer. Fra venstre: Marc Reseke, Karsten Willumsen, Dennis Hansen og Troels Kristensen.

© Pia Rindom
Reportage

Dyrlægen kan måske godt opleve at stå lidt på sidelinjen i den offentlige debat, hvor klima og bæredygtighed lige nu fylder rigtig meget for kvægbruget. Men kvægbruget skal også i fremtiden levere på områder som sunde dyr, etisk produktion, høj dyrevelfærd, sikre fødevarer og lavt forbrug af medicin. Og det er kerneområder, som kvægdyrlægen fortsat vil være den bedste til at rådgive om.

Sådan lød det fra professor Peter Sandøe fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på KU SUND i hans oplæg om dyrlægens rolle som rådgiver på fremtidens kvægbrug på DDD-årsmødet.

Sammen med korte oplæg fra fire indbudte eksperter kiggede Peter Sandøe på de udfordringer og dilemmaer, som præger kvægbruget i disse år. Og sammen gav de deres bud på, hvordan udviklingen vil påvirke kvægdyrlægens arbejde. Mødet blev afsluttet med en paneldebat.

Nok at tage fat på

I forbindelse med dyrevelfærden i dansk mælkeproduktion oplever Peter Sandøe, at der gennem de sidste 20-30 år er sket et skift i forbrugernes opfattelse.

- Tidligere var det opfattelsen i den brede offentlighed, at malkekøer har et godt liv, og at specielt svin og fjerkræ har det hårdt i en moderne intensiv produktion. Men den opfattelse har nu ændret sig, og i dag mener mange, at også malkekøerne har det hårdt. De fleste malkekøer lever indendørs i stalde hele året, hvor underlaget er beton, og mange senge er uden blødt underlag. Det betyder, at mange køer er halte og har trykninger på haser og andre skader, siger han.

På den måde er der nok at tage fat på, og ikke mindst problemerne med halte køer har stået på længe og er derfor noget, som der skal tages anderledes fat på i kvægbrug og sundhedsrådgivning, lød opfordringen.

Bliver malkekoen "disruptet"?

"Koen er færdig om 10 år", lød det for nylig i en overskrift i Politiken. Og det var en forudsigelse, som Peter Sandøe tog op som en brik til fremtidsbilledet.

Essensen i Politikens artikel er, at i løbet af relativt få år vil de unikke proteiner til den humane ernæring, som kvæg i dag leverer i mælk og kød, kunne dyrkes langt mere effektivt med ny teknologi i store tanke og industrianlæg. På den måde kan koens dage være talte, fordi mælkeproduktion i fremtiden slet ikke skal foregå i enheder med marker, foder, stalde, gylle og malkekøer.

Ingen ved helt, hvor hurtigt udviklingen vil foregå. Men Peter Sandøe og de eksperter, han har dialog med, vurderer, at der nu nok er behov for mælke- og kødproduktion på den nuværende måde en 20-30 år endnu.

- Om det så går med koen, som det gik for typograferne, må tiden vise, sagde KU-professoren.

Fravalg af mælk og kød bliver mere udbredt

En af de trends, som vil påvirke fødevareproduktionen, er udviklingen mod, at flere forbrugere fravælger kød og mælk og i stedet vælger en kost baseret på vegetabilske produkter. Samtidig spiser andre forbrugergrupper kød i mindre mængder og indfører kødløse dage.

Som repræsentant for den forbrugergruppe, som helt fravælger mælk og kød, gav Dennis Hansen fra Dansk Vegetarisk For-ening et oplæg på mødet. Han har levet som veganer i cirka fem år, og baggrunden for det valg var en stigende bevidsthed om dyretik og afstandtagen fra den måde, den animalske produktion foregår. Han fik den første inspiration til at blive veganer, da han så dokumentaren »Det store svinerige« i 2014, og han og familien valgte at fase mælk, kød og animalske produkter helt ud af kosten.

- Ud over at jeg og min familie har fået bedre samvittighed omkring dyreetikken og miljøet, har vi også fået færre udgifter til køb af fødevarer, og samtidig har jeg fået det bedre og føler mig sundere, fortalte Dennis Hansen.

Som eksempler på en række aktuelle problemfelter for kvægbruget nævnte Dennis Hansen slagtning af højdrægtige køer, tidlig adskillelse af ko og kalv, høj dødelighed hos kalve af jerseyrace og aflivning af samme.

Der er ikke en specifik statistik for antallet af veganere i Danmark, men data viser, at en stigende andel af befolkningen er vegetarer. I 2010 kunne de næsten ikke måles i statistikken, men i 2018 levede 2,4 pct. af danskerne vegetarisk, og ser man alene på gruppen af unge under 35 år lever 5,5 pct. af dem vegetarisk. 70 pct. af vegetarerne er kvinder.

Bland jer mere i debatten!

- Dyrlæger er fagpersoner med stor indsigt i mange af de emner, som rør’ sig i den offentlige debat om fødevareproduktion. Det er derfor vigtigt, at I blander jer, når I har noget at bidrage med til debatten.

Sådan lød opfordringen til dyrlægerne fra Marc Reseke fra Tænketanken Frej.

- Mange forbrugere ved ikke, at de ikke ved noget om de svære fagligheder, som tit ligger bag diskussionerne om bl.a. andet etik og dyrevelfærd. Så de holder sig ikke tilbage med skråsikre meninger, siger han.

Hans pointe er, at dyrlæger godt ved, at tingene er komplicerede og derfor måske holder sig tilbage fra at deltage i debatten.

- Men netop omkring svære fagligheder er det vigtigt, at dyrlægerne spiller en rolle som stemmer med forstand på tingene, lød det.

I det hele taget skal kvægbruget og dyrlægerne italesætte de problemer, sektoren arbejder med.

- Hvad er den største udfordring aktuelt vedrørende dyrevelfærd?, spurgte han forsamlingen.

- I skal gøre som Lego, der var ærlige omkring deres høje forbrug af plastic og gennem deres kommunikation om, at de nu gør noget ved problemet, er de blevet miljøhelte frem for det modsatte, uddybede han.

Ud over at fremme en mere bæredygtig fødevareproduktion er et af formålene med Tænketanken Frej at sikre bedre forstå-else mellem land og by – og her ser Marc Reseke dyrlægerne som en faggruppe, der ved at være mere synlige kan udbygge forståelsen på et fagligt grundlag.

Dyrlæger er fagpersoner med stor indsigt i mange af de emner, som rør’ sig i den offentlige debat om fødevareproduktion.

Marc Reseke,
Tænketanken Frej

Behov for dokumenteret dyrevelfærd i fremtiden

- Jeg ser fortsat dyrlægerne som helt centrale i sundhedsrådgivningen, og så skal de hjælpe med at sikre dokumentationen af dyrevelfærd og medicinforbrug i kæden frem mod forbrugeren.

Det var et par af hovedbudskaberne fra kvægbruger Karsten Willumsen, som er næstformand i Landbrug & Fødevarer, Kvæg og som driver en stor produktion af kalvekød hjemme på bedriften nær Ikast.

Karsten Willumsen vurderer, at det digitale kommer til at spille en meget stor rolle i dokumentationen til forbrugerne. Herunder vil gennemsigtighed og data om kæden fra gård til forbruger med den såkaldte Blockchain-teknologi blive meget central. Her skal dyrlægerne altså være med og spille en aktiv rolle.

- I forbindelse med sundhedsrådgivning efterspørger jeg høj faglighed og gerne dyrlæger, som rådgiver med »kant« og som udfordrer min ledelse. Og så skal de give råd, som giver værdi og mening. Endelig må rådgivningen også gerne involvere hjerte og motivere handling og forandring på bedriften, sagde Karsten Willumsen.

Produktiviteten vil fortsat stige

Seniorforsker Troels Kristensen fra AU i Foulum præsenterede hovedpunkterne fra en ny fremskrivning af mælkeproduktionen til år 2040, som universitetet har lavet. Rapporten Fremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion portrætterer syv forskellige bedriftstyper, som vil tegne fremtiden.

Her vægter en række værdier og parametre som bl.a. produktivitet, klima, miljø, dyrevelfærd, naturlighed og teknologi med forskellig vægt. Og et af hovedbudskaberne i rapporten er, at fremtiden vil blive karakteriseret af mange forskellige bedrifts-typer.

- Det bliver derfor en udfordring for kvægdyrlægen at virke som rådgiver i den mangfoldighed af bedriftstyper, som tegner sig, sagde Troels Kristensen.

Fremskrivningen giver også en vurdering af, om produktiviteten vil fortsætte opad. Og her ser forskerne ikke, at loftet er nået.

- En gennemsnitsko yder i dag godt 10.000 kilo mælk om året og de bedste køer over 20.000 kilo. Så ud fra det ser vi ikke, at vi har nået et biologisk eller fysiologisk maksimum. Det betyder, at gennemsnitsydelsen og produktiviteten sandsynligvis fortsat vil stige, lød vurderingen fra Troels Kristensen

Omkring succes i selve rådgivningsprocessen finder Troels Kristensen det helt afgørende, at dyrlægen giver sig tid til at lære og forstå den enkelte landmands værdigrundlag og mål.

- Uden fokus og forståelse herfor er det svært at motivere til de nødvendige forandringer, lød det.