Annonce Banner Banner Banner

Dyrlæger har da journalpligt - ikke?

Journal Selvom det ikke står direkte i Dyrlægeloven, har du som dyrlæge indirekte pligt til at føre journal.

COLOURBOX6529788 © Colourbox
Nyhed

Ingen lov fastlægger som udgangspunkt journalpligt for en dyrlæge, hvilket ellers er tilfældet for læger og andre sundhedspersoner. Som dyrlæge er du dog forpligtet til at overholde Dyrlægeloven, og medlemmer af Den Danske Dyrlægeforening skal endvidere efterleve foreningens Etiske Kodeks, der sætter retningslinjerne for, at foreningens medlemmer arbejder med den fornødne omhu og samvittighedsfuldhed.

Retningslinjer og lovgivning

Den Danske Dyrlægeforenings hovedbestyrelse har senest i 2014 revideret og vedtaget Etisk Kodeks for foreningens medlemmer. Kodeks beskriver bl.a., at:

»Det anses for god etik

  • At dyrlægevirksomheden udfærdiger en journal, som kan benyttes i kvalitetssikringssammenhæng, og som kan benyttes af dyrlægen/ dyrlægevirksomheden i offentlige og forsikringsmæssige forretninger.
  • At udlevere kopi af journal, røntgenbilleder, scanningsbilleder mv. til anden dyrlæge, når dyrlægevirksomheden i konkrete tilfælde anmodes herom.
  • At udlevere epikrise, røntgenbilleder, scanningsbilleder mv. til dyrets registrerede ejer, når dyrlægevirksomheden i konkrete tilfælde anmodes herom.
  • At undlade at udlevere kopi af journal, røntgenbilleder eller scanningsbilleder mv. til lægmand, med mindre der er tale om dyrets ejer jf. ovenstående.«

Endvidere skal dyrlæger overholde dyrlægelovens §11 stk. 3, hvori det angives, at »en dyrlæge skal føre optegnelser over anvendte, udleverede og ordinerede receptpligtige lægemidler«, ligesom der er helt specifikke krav til optegnelser, når det kommer til produktionsdyr.

De fleste dyrlægepraksis har i dag et elektronisk patientjournalsystem (EPJ) til at håndtere bl.a. journalisering og registrering af anvendt og udleveret medicin. Men det er kun inden for det seneste årti, at dyrlægestuderende har modtaget undervisning i systemernes journaliseringsform og den problemorienterede tilgang til patienten. Der er derfor stor forskel på, hvad den enkelte dyrlæges journal indeholder af informationer.

Det Veterinære Sundhedsråd har i 2002 udtalt, hvilke hovedelementer der bør indgå i en journal (se boks), således at dyrlæger kan opfylde Dyrlægelovens §8 stk.1, der beskriver, at dyrlægen skal udføre sin gerning med omhu og samvittighedsfuldhed. Og her er der rum for fortolkning.

Journalen er din sikkerhed

Hos DDDs sekretariat får vi ganske ofte telefoniske henvendelser fra dyreejere, der ønsker at klage over en dyrlæge. Klagerne kan gå på økonomiske forhold, kommunikation – eller mangel på samme, behandlingsmetoder osv. Kravene til dyrlægerne er også blevet større i takt med Dr. Google’s indtog og den rivende udvikling, som det veterinærfaglige område undergår disse år. Implicit stilles derfor større krav til, hvad der generelt opfattes som omhu og samvittighedsfuldhed, idet vi er forpligtede til at holde os fagligt opdaterede.

DDD behandler imidlertid ikke klager over dyrlæger – det gør til gengæld Fødevarestyrelsen og/eller Center for klageløsning, som er første instans, inden sagen evt. går til Forbrugerklagenævnet. I denne sammenhæng er det vigtigt, at du som dyrlæge har ført journal over patienten, da en klagesag, der ender i en af instanserne ovenfor angivet, kræver, at du fremlægger bevis for undersøgelse, diagnose, behandling, prognose og ejer-instruks. Journalen tjener dermed dig som dyrlæge til at vise, at du arbejder med omhu og samvittighedsfuldhed i din gerning som dyrlæge, og aftaler og oplysninger til klienten vedrørende dyrets sundhed, behandling og pleje kan eftervises og dokumenteres ad den vej.

Dyrlæger skal blive bedre til at kommunikere

Når en dyreejer henvender sig til DDD, tager vi gerne en generel snak, men vi ikke går ind i de enkelte klagesager. Således opfordrer vi altid til, at der (genop)tages en fornuftig dialog med den pågældende dyrlæge, som dyreejeren er raget uklar med. Det Veterinære Sundhedsråd har tidligere beskrevet, at klageforholdene oftest drejer sig om mangelfuld kommunikation eller misforståelser, som har ledt til dyreejerens klage. Det er også tilfældet for hovedparten af de henvendelser, som vi får i DDD.

Udviklingen i samfundet bærer generelt præg af faldende tiltro til autoriteter, og dyreejeren vil derfor udfordre dyrlægernes kompetencer i forhold til kommunikation og forventnings afstemning. Med alle de muligheder, der eksisterer i dag for behandling af fx familiedyr, er det vigtigt at lytte aktivt til klienten og sikre sig, at denne har forstået forløbet, og at dyrlægen selv har forstået klientens ønsker/muligheder. Sidst, men ikke mindst, er det vigtigt, at aftaler føres til journal. Det er en udfordring i en travl hverdag, men væsentligt at der afsætte tid til dette. Både for klientens, dyrets, kollegaens og ikke mindst din egen skyld.