Veterinærforlig II fra 2012, Veterinærforlig III fra 2017, Dan Jørgensens svinehandlingsplan, MRSA, Hundeloven, medicinhåndtering, sundhedsrådgivning, organisationsændring, brydning af lægemiddelpakninger, veterinæruddannelsens fremtid, det veterinære beredskab, Listeria, dyretransporter, overenskomster, dyrevelfærd og kontrol. Det er bare nogle af overskrifterne for emner, der har fyldt min kalender. Først som menigt medlem af DDDs hovedbestyrelse i fem år og derefter seks år som formand. Mine notesbøger vidner om deltagelse i et utal af møder rundt om i det ganske land og også uden for Danmarks grænser. Det har været spændende – til tider hektisk og altid lærerigt.
Den danske dyrlægestand er kendetegnet ved en meget høj grad af faglighed og standsfølelse. Dyrlæger er beskæftiget med mange forskellige typer af arbejde, men vi har alle en fælles baggrund. Det dybe kendskab til det normale, viden om det unormale, evnen til at indsamle data, konkludere, behandle, opstille behandlings- eller handleplaner og evaluere er værdisatte evner, uanset hvor dyrlæger er beskæftiget. Biomedicindifferentieringen på dyrlægestudiet var tidligere den mindst attraktive, men er i dag fyldt med studerende, der har den som deres førsteprioritet. Det erstatter tidligere tiders fokus på beskæftigelse med produktionsdyr. I dag er det heste og familiedyr, der fylder mest i det kliniske arbejde, og arbejdet inden for kødkontrollen har gennem tiden fuldstændig ændret karakter fra båndkontrol til ledelsesarbejde og andre kontrolopgaver. Det er dyrlægernes brede biologiske uddannelse, der giver os mulighed for at finde så mange forskellige former for beskæftigelse.
De mange overskrifter, nævnt i indledningen, viser, at DDD arbejder for mange emner af interesse for dyrlægerne. Mange områder er strengt regel- og lovbundet. Her skal DDD altid spille ind med faglighed, så vi opnår de bedste løsninger.
Jeg ser en lys fremtid for DDD, men det kommer ikke af sig selv. Medlemmerne kræver synlighed af DDD og udbytte for kontingentet. Det er helt naturligt. Som en lille forening, med så mange emner at beskæftige sig med, skal der hele tiden prioriteres og tænkes på det totale udbytte i forhold til kontingentets størrelse.
I gamle dage (sæt selv år på) var kommunikationen fra DDD altid skriftlig. Det var en passiv kommunikationsform, men i de gamle udgaver af Dansk Veterinærtidsskrift kan man læse medlemshenvendelser om faglige såvel som forretningsmæssige forhold. Dyrlægerne var engagerede og fagligt interesserede. I dag er DDD fortsat aktiv via DVT, men så sandelig også på de sociale medier. Den direkte medlemskommunikation på specielt Facebook kan give kontakt fra og til mange medlemmer i løbet af særdeles kort tid. Vejen fra medlem til forening har aldrig været kortere.
I år er der optaget 192 nye studerende på dyrlægestudiet. Velkommen på drømmestudiet. Antallet af studerende er gennem en årrække steget, og med en altid høj gennemførselsprocent stiger antallet af dyrlæger. På trods af, at traditionelle arbejdsområder er under forandring, har vi fortsat en meget høj beskæftigelse. Vi kan bruges ude i samfundet, og vi bidrager til den danske og internationale velfærd.
Carsten Jensen
Formand for Den Danske Dyrlægeforening
