Alvorligt smitsomme husdyrsygdomme i Europa

Aviær influenza (AI)

Andet halvår af 2018 begyndte med en lang række fund af HPAI hos vildfugle i det nordlige Europa, hovedsagelig H5N6. I Sydeuropa - Bulgarien og Italien - blev der fundet udbrud i fjerkræ med den tidligere type HPAI H5N8, mens de udbrud, der blev observeret i Nordeuropa, var forårsaget af HPAI H5N6, som også fandtes hos vildfugle i området.

Lavpatogen (LPAI), subtype H5 og H7

Der observeres løbende tilfælde af LPAI i EU-landene. De fleste af fundene sker i forbindelse med de overvågningsaktiviteter, der gennemføres på området, og er sjældent associeret med kliniske symptomer. Der blev dog ikke rapporteret om fund af LPAI i andet halvår af 2018.

Højpatogen (HPAI), subtype H5 og H7

Tyskland
Tyskland rapporterede den 1. september 2018 om et udbrud af HPAI H5N6 i en hobbybesætning, der blev betragtet som »andre fugle i fangenskab«, hvilket indikerer, at besætningen ikke indgår i den kommercielle sektor, hvorfor det i henhold til OIEs regler ikke er tilladt, at der indføres handelsmæssige restriktioner overfor landet. Besætningen bestod af 113 ænder, 3 gæs og 17 høns, alle sjældne eller truede arter. Elleve ænder og de tre gæs var døde akut med kliniske symptomer på AI. Laboratorieundersøgelsen viste, at dyrene var døde af HPAI H5N6, hvorfor de resterende straks blev aflivet.

Bulgarien
Bulgarien har i sidste halvår af 2018 registreret 17 udbrud af HPAI H5N8 (Fig. 1). Syv af disse i andebesætninger, 4 i hønsebesætninger - heraf tre konsumægbesætninger - og seks i baggårdsbesætninger. Udbruddene har været koncentreret til den centrale del af landet i Plovdiv-regionen, som har en stor fjerkrætæthed specielt af andebesætninger til foie grasproduktion. Mange af besætningerne havde dårlig smittebeskyttelse. Der er indført hyppig officiel kontrol af implementeringen af smittebeskyttelsestiltag i besætningerne.

Med henblik på at få kontrol over sygdommen i andebesætninger stilles der nu krav om, at hvis der inden for et år har været to udbrud af HPAI i en andebesætning, skal den braklægges i 6 måneder.

HPAI i vildfugle

Danmark
I løbet af august-september 2018 blev der fundet en række tilfælde af HPAI H5N6 hos vildfugle omkring og i Smålandsfarvandet mellem Sjælland og Lolland-Falster (Fig. 2). I forbindelse med fældningen fandtes store samlinger af edderfugle, grågæs og svaner, og det var blandt disse, man observerede dødsfald forårsaget af HPAI H5N6. Der blev også påvist H5N6 hos gråænder fra nogle vådområder omkring Slagelse og også hos fasaner i området. Endvidere fandtes en havørn fra Næstvedområdet, der var død af infektionen.

Fødevarestyrelsen fik via erhvervs- og hobbyorganisationer udsendt anbefalinger til fjerkræholdere om at have fokus på smittebeskyttelse, og det var måske årsagen til, at der ikke blev observeret spredning fra vildtbanen til tamfjerkræ. Infektionen døde ud mod slutningen af september.

Newcastle disease (ND)

Sverige
Sverige påviste et tilfælde af ND den 17. oktober 2018 i en konsumægbesætning med 5.000 dyr nær Göteborg. Der var ingen kliniske symptomer, men nedsat æglægning og lægning af æg uden skal. ND-virus var en paramyxovirus type 1, genotype VIa. De seneste tilfælde af ND i Sverige har været uden typiske kliniske symptomer, kun nedsat æglægning og lægning af æg uden skal. Der er derfor iværksat en undersøgelse af virusisolaterne fra de seneste års udbrud for at se, om der har været en genetisk drift, således at patogeniciteten er blevet reduceret.

Afrikansk svinepest (ASF)

ASF fortsætter med at brede sig i vildsvinebestanden fra øst mod vest. I Rumænien bredte sygdommen sig eksplosivt i baggårdsbesætninger hen over sommeren. Udbruddene hos tamsvin fremgår af figur 3. Næsten alle udbrud i tamsvinebesætninger ligger, som det fremgår af figur 4, i perioden juni-september. Der er forskellige forklaringer på dette. Dels er mulighederne for kontakt mellem tam- og vildsvin større om sommeren (dårlig smittebeskyttelse), og der fodres mange steder med nyslået græs eller hø fra områder, hvor der findes vildsvin, men de seneste undersøgelser har vist, at stikkende insekter, der forekommer i stor mængde i de varme sommermåneder, kunne være en smittekilde.

Udviklingen i ASF hos tam- og vildsvin i de berørte lande i perioden 2017-18 fremgår af Tabel 1.

Estland
Estland har de seneste par år ydet en stor indsats ved jagtmanagement med henblik på at reducere vildsvinebestanden. Bestanden er reduceret fra 5-10 dyr/km2 til ½-1 dyr/km2. Det har betydet, at der nu kun findes relativt få dyr, der er inficeret med ASF-virus, og de er koncentreret i den nordøstlige del, hvor vildsvinebestanden er størst. I andet halvår af 2019 blev der kun påvist ASF i 58 undersøgte vildsvinekadavere.

Letland
Letland registrerede i alt syv udbrud af ASF i tamsvin, hvoraf de seks var i baggårdsbesætninger, mens det syvende var i en kommerciel besætning på 16.400 dyr. Der er i perioden fundet 279 ASF-inficerede vildsvin fordelt over det meste af landet, men den største forekomst er i den vestlige del af landet, som først har fået infektionen inden for det sidste års tid.

Litauen
Der har i andet halvår af 2018 været rapporteret om 31 udbrud af ASF i tamsvinebesætninger. Heraf var de to udbrud i kommercielle svinebesætninger, som ikke levede op til smittebeskyttelseskravene, mens resten var i baggårdsbesætninger. Der er påvist ASF i 1.005 vildsvin, hvoraf de fleste er dødfundne dyr.

Polen
I Polen blev der påvist 67 udbrud af ASF i tamsvinebesætninger. De fleste af disse udbrud var i små besætninger med ringe smittebeskyttelse. Alle udbrud var i perioden fra juli til medio september. Udbruddene var beliggende langs grænsen til Kaliningrad-regionen, hvorfra infektionen spredte sig i løbet af første halvår 2018, og ved grænsen til Ukraine og Hviderusland.

Der blev i alt påvist ASF hos 941 vildsvin i 2. halvår af 2018, og disse fandtes spredt over det meste af det afficerede område i Polen.

Tjekkiet
I Tjekkiet har der ikke været set nye tilfælde af ASF hos vildsvin siden midten af april. Dette fund var i et flere uger gammelt kadaver, hvilket indikerer, at den tjekkiske tilgang med indhegning af udbrudsområdet har været en succes.

Ungarn
Den 21. april 2018 blev der fundet et dødt vildsvin i Heves-området nord for Budapest, og den 16. maj 2018 fandtes et ASF-inficeret dødt vildsvin i det østlige Ungarn 1 km fra den ukrainske grænse. Den 2. oktober 2018 blev der fundet ASF i et nedskudt vildsvin midt imellem de to tidligere inficerede områder.

Påvisningen af ASF hos vildsvinene nord for Budapest blev gjort nær en »containerby«, hvor der bl.a. boede mange ukrainske bygningsarbejdere. Det formodes, at disse kunne have medbragt ulovligt indførte fødevarer fra hjemlandet, der kunne have indeholdt infektiøst ASF-virus. Fødevarerester kunne enten have været smidt i naturen eller i skraldespande, som vildsvinene i området har fourageret i. Efterfølgende udviklede infektionen sig i området, således at det ASF-afficerede område nu går fra det centrale til det østlige Ungarn. I andet halvår af 2018 blev der i alt fundet 116 ASF-inficerede vildsvin i de tre områder.

Rumænien
Efter at ASF i slutningen af juni 2018 var begyndt at cirkulere mere eller mindre kontrolleret i Tulcea-regionen i Rumænien op mod grænsen til Ukraine, skete der en eksplosiv udvikling i perioden juli til september, hvor der blev rapporteret om intet mindre end 776 udbrud, primært i baggårdsbesætninger.

Denne ukontrollerede udvikling skyldes primært illegale flytninger af dyr. Der har været et meget dårligt tillidsforhold mellem småsvineproducenter og myndighederne, som bevirkede, at folk flyttede deres dyr, når der var rygter om udbrud af ASF i nabolaget, og på den måde blev sygdommen spredt totalt ukontrollabelt.

Et tydeligt tegn på, at smittespredningen skyldes menneskelig aktivitet, var, at der kun blev fundet 174 inficerede vildsvin. Vildsvinefundene var ganske vist inden for områderne med udbruddene hos tamsvin, men kun i en begrænset del af det afficerede område (Fig. 5).

Bulgarien
I Bulgarien blev der den 31. august påvist et udbrud af ASF i en baggårdsbesætning i byen Tutrakantsi i den centrale del af landet. Besætningen havde syv svin, hvoraf de fire var døde af sygdommen. Der var i alt 97 svin i landsbyen, som alle blev aflivet. Smittekilden menes at være inficeret svinekød importeret fra Rumænien, hvoraf rester var smidt ud til svinene.

Ukraine
Ukraine har i andet halvår af 2018 indrapporteret i alt 57 udbrud af ASF i tamsvinebesætninger. Disse udbrud har primært været i baggårdsbesætninger. Der er i samme periode indrapporteret 10 fund af ASF hos vildsvin. Sammenlignet med ASF-udviklingen i EU-landene skal tallene for udbrud i tamsvin og vildsvin nok tages med forbehold. Hvis der cirkulerer ASF i en vildsvinebestand, vil dødeligheden være markant større. Spredningen af ASF hos tamsvin er højst sandsynlig via menneskelig aktivitet som fodring med inficeret madaffald og illegale flytninger. Der er forlydender om, at man i nogle lande uden for EU ved udbrud afliver de syge grise, men slagter de »raske«, herunder også de dyr, der er i inkubationsfasen, men endnu ikke har fået kliniske symptomer. Kød fra sådanne dyr kan bidrage til spredning af sygdommen bl.a. i forbindelse med fodring med køkkenaffald.

Asien
ASF har i løbet af 2018 bredt sig østpå i Sibirien og spredt sig herfra til Mongoliet. Den 3. august 2018 blev det første udbrud af ASF rapporteret i det nordøstlige Kina, og i løbet af den resterende del af 2018 blev sygdommen spredt over stort set hele landet, dvs. over en distance på flere tusinde kilometer. Spredning med en sådan hastighed kræver stor menneskelig aktivitet. Der slagtes åbenbart mange dyr i Kina, der må have været i inkubationsfasen med ASF, hvilket muliggør spredning med inficeret kød. Sygdommen er spredt rundt med inficerede fødevarer, som folk har bragt med sig efter familiebesøg, og da det er almindeligt, at grise fodres med køkkenaffald, er der stor mulighed for spredning af sygdommen.

Bluetongue (BTV) type 4 og 8

Bluetongue forekommer stadig endemisk i nogle lande. BTV type 8 har cirkuleret i Frankrig siden 2015, mens epidemien af BTV type 4 på Balkan døde ud i løbet af 2017 for dog at fortsætte i Italien og på Korsika (Fig. 6).

BTV 8

Tyskland
Tyskland har været fri for bluetongue siden 2009. Den 7. december 2018 blev der meget overraskende påvist et tilfælde af BTV-8 i en besætning på 91 dyr i Baden-Würtemberg tæt ved den fransk-tyske grænse. Tilfældet blev fundet ved den løbende overvågning, uden tegn på kliniske symptomer hos dyrene. For at sikre sig, at der ikke var tale om en falsk positiv reaktion, blev alle 91 dyr undersøgt ved PCR, og her viste det sig, at to af dyrene var positive for BTV type 8. Ingen af de 91 dyr i besætningen viste kliniske symptomer på bluetongue. Besætningen havde ikke haft kontakt til andre besætninger inden for de seneste 100 dage. Det vides derfor ikke, hvordan infektionen er kommet til landet, men infektionen er sandsynligvis et »spill-over« fra Frankrig via inficerede vektorer.

Frankrig
Frankrig har siden 2015 haft cirkulerende BTV-8 i deres kvægbestand. Der ses ingen kliniske symptomer på sygdommen, så der sker kun påvisning i forbindelse med overvågning. Smittekilden er ukendt, men det formodes, at det kunne være sæd tappet fra tyre, inden BTV 8-epidemien begyndte i 2006. Hele det franske territorium er én stor restriktionszone for BTV-8. I sidste halvår af 2018 blev der påvist 32 udbrud af BTV-8, alle i forbindelse med overvågning og uden kliniske symptomer. Disse har primært været i den østlige del af landet, heraf nogle tæt på den tyske og schweiziske grænse.

Frankrig har siden november 2017 også haft cirkulerende BTV-4, der sandsynligvis er indført fra Korsika. Der har i andet halvår af 2018 været to udbrud af BTV-4 alle beliggende tæt ved grænsen til Schweiz. I forbindelse med disse udbrud er der heller ikke observeret kliniske symptomer.

Schweiz
Der blev i 2. halvår af 2018 påvist 91 udbrud af BTV-8 i kvæg i Schweiz. Der fandtes, som i Frankrig, ikke kliniske symptomer, men alle tilfælde blev fundet ved overvågning. Spredningen til Schweiz er enten sket ved handel eller via vektoroverførsel fra Frankrig.

BTV-4

Italien
På det italienske fastland blev der i sidste halvår af 2018 registreret 33 udbrud af BTV-4. De er, som det fremgår af figur 6, spredt over hele fastlandet fra nord til syd. Disse udbrud er sandsynligvis et »spill-over« fra BTV-4-epidemien på Balkan, idet der hen mod slutningen af denne epidemi skete en overførsel af smitte til Puglia-regionen (»støvlehælen«) på det italienske fastland. Der ses kun få eller ingen kliniske symptomer. De fleste tilfælde findes ved den løbende overvågning.

Spanien og Portugal
I det sydlige Spanien i Andalusien blev der påvist 13 udbrud af BTV-4. Disse udbrud var primært hos får. Som ved BTV-tilfældene i de øvrige EU lande blev udbruddene påvist ved overvågning. I Portugal blev der rapporteret om syv udbrud af BTV-4 i området omkring Lissabon. Fælles for udbruddene af bluetongue i Spanien og Portugal er, at smitten stammer fra udbrud i Nordafrika, hvorfra inficerede mitter overføres i forbindelse med sandstorme fra Nordafrika. Der gennemføres løbende vaccination mod bluetongue i de to lande.

BTV-1

Der har i en årrække floreret BTV-1 på Sardinien. Der blev i sidste halvår af 2018 påvist 13 udbrud. Der er problemer med bekæmpelsen i dette område, da en del af bønderne ikke ønsker at arbejde sammen med myndighederne om at få vaccineret deres dyr.

Fåre-gedepest (Peste des Petits Ruminantes)

Bulgarien
I slutningen af juni 2018 rapporterede Bulgarien om udbrud af fåre-gedepest i to besætninger beliggende i Burgas- og Yambolregionerne tæt ved grænsen til Tyrkiet. Begge tilfælde var karakteriseret af begrænset klinik og begrænset dødelighed.

I løbet af juli 2018 fandtes yderligere fem udbrud i Yambol-regionen.

Der blev gennemført et stort aktivt overvågningsprogram i hele den sydøstlige del af Bulgarien i løbet af september, og her blev der undersøgt over 16.000 dyr. Der blev fundet 102 serologisk positive eller tvivlsomme, men alle var negative for cirkulerende virus ved PCR-undersøgelse.

BSE

BSE-forekomsten i EU ligger stadig på et lavet niveau. Der er i 2018 kun rapporteret ét enkelt udbrud fra Storbritannien. Det var hos en fem år gammel ko. Det viste sig at være et tilfælde af klassisk BSE – den foderrelaterede type. Det vides ikke, hvordan dette hænger sammen, da koen er født mange år efter foderforbuddet.