Velkommen. Er det ikke nogle dejlige lokaler, vi har fået? Det er faktisk første gang, at sektionen er samlet under et tag, siger sektionsleder og professor, dr.med.vet. Axel Kornerup Hansen og slår ud med armen med et stort smil, da han tager imod på sit hyggelige kontor på anden sal lige over for den gamle ridebane på Frederiksberg Campus.
Og der er bestemt tale om en opklassificering i forhold til, da jeg for en snes år siden selv var ph.d.-studerende ved Forsøgsdyrsenheden på Frederiksberg. Dengang var pladsen noget mere trang, og man måtte tage til takke med de skiftende lokaler, som KVL dengang tilbød rundt om på matriklen. I de nye lokaler er der etableret en stor fælles frokoststue, og der er investeret i en avanceret kaffemaskine. En frugtordning er der også blevet plads til med frit valg mellem økologiske og konventionelle pærer og bananer.
Axel Kornerup Hansen er leder af Sektion for Eksperimentelle Dyremodeller. Sektionen står både for undervisning af veterinær- og andre studerende i de grundlæggende videnskabelige discipliner som patologi, farmakologi og immunologi, og den har sin egen forskning og er også med i beredskabet.
Spurgt om, hvordan sektionen begyndte, fortæller Axel Kornerup Hansen om en hård etablering i 2010.
- Vi var dengang igennem en større sparerunde, hvor 5 medarbejdere i vores sektion blev fyret på blot en enkelt dag. I alt blev 50 medarbejdere fyret på hele KU LIFE (nu KU SUND, red.). Vi lagde derfor en streng strategi, hvor professorer og lektorer blev bedt om at komme med en plan for, hvad de fremover ville forske indenfor, og hvordan de ville skaffe økonomiske midler til deres forskellige medarbejdere. De skulle hver især mindst have tilknyttet en kandidatstuderende, en ph.d.-studerende og en postdoc. Det var en hård start, men få uger efter mødte alle frem med konstruktive forslag og ideer til, hvordan det kunne ordnes – og siden er det gået støt fremad.
Forskningen bør altid gavne samfundet
I Sektion for Eksperimentelle Dyremodeller er der pt. omkring 65 ansatte. Heraf er de fem professorer, og tre er lektorer. Sektionen skaffer i høj grad selv sine forskningsmidler, idet der kun er faste bevillinger til omkring tolv årsværk.
Som en samlet enhed består sektionen af fem forskergrupper, der dog i praksis arbejder tæt sammen om forskning og undervisning.
Forskergrupperne omfatter to immunologiske grupper, forsøgsdyrvidenskab, præklinisk og klinisk farmakologi og toksikologi samt eksperimentel farmakologi og toksikologi. Sektionen indgår også i beredskabet, idet immunologerne står for laboratorieundersøgelser af minksygdomme. Og ifølge Axel Kornerup Hansen er det vigtigt for sektionen, at dens forskning løser reelle problemer i samfundet.
- Det er jo derfor, vi er her, og hvis man skal være attraktiv og kunne trække forskningsmidler til, skal man altså kunne lave noget, der kan bruges ude i samfundet. Hvis man ikke gør det, bør man vende blikket indad.
Axel Kornerup Hansen fortæller, at flere af sektionens forskere i særlig grad har fokus på betydningen af det tidlige liv. Det være sig, hvordan opdræt af forsøgsdyr påvirker deres senere anvendelse som modeller inden for diabetes, fedme og aterosklerose, eller hvilke konsekvenserne der er ved, at mange børn i dag bliver taget ved kejsersnit. Også betydningen af C-vitaminmangel tidligt i livet bliver undersøgt af en forskergruppe, som udfører forskning i absolut international klasse. Det er derfor også lykkedes sektionens forskere at opnå bevillinger inden for sådanne områder, som mange af dem ikke i samme grad ville have været i stand til tidligere.
Axel Kornerup Hansen fremhæver, at en vigtig del af sektionens forskningsmæssige succes skyldes, at man har kunnet rekruttere de allerdygtigste medarbejdere, og at dette har stillet krav om et godt miljø, hvor forskerne føler sig vel til rette. En dag spurgte han eksempelvis et par af de unge forskere på sektionen, hvordan det ideelle forskningslaboratorium så ud for dem?
- De svarede, at når man går ind i laboratoriet og får lyst til at anvende et eller andet måleapparat, så skal man kunne gøre det, uden først at skulle spekulere på, hvem man skal spørge, og hvem der nu skal betale. Det er derfor også, hvad vi praktiserer — at vi bruger al udstyret og holder mulighederne åbne.
Veterinært eller humanmedicinsk fokus?
Nogle vil måske hævde, at sektionen i lighed med flere andre grupper på det tidligere KVL har fjerner sig fra det veterinære til fordel for humanmedicinen, og at dette risikerer at skade veterinæruddannelsen på længere sigt. Axel Kornerup Hansen medgiver, at sektionen også har et stort ansvar for at uddanne dyrlæger, der skal ud at praktisere i klinisk praksis:
- Ja, men vi gør da også sindssygt meget ud af, at de veterinærstuderende også bliver undervist af dyrlæger, der har øje for de kliniske aspekter af faget. At eksempelvis immunologerne sørger for at få en diskussion med de studerende om, hvor ofte det er nødvendigt at vaccinere husdyrene – så de bliver fagligt klædt på til det kliniske arbejde og ikke bare tager det for gode varer, når chefen siger, at hundene behøver at blive vaccineret hvert år. Det er eksempelvis også vigtigt, at underviserne i farmakologi har forståelse for klinisk brug af lægemidlerne og ikke kun har en teoretisk indsigt. Derfor foregår der eksempelvis også klinisk forskning på hunde, som er med til at sikre, at underviserne har fingeren på pulsen.
Samarbejde med industrien
Medicinalindustrien er ubetinget blevet Danmarks største eksportbranche, og her er Sektion for Eksperimentelle Dyremodeller om nogen et vigtigt bindeled med Københavns Universitet. Novo Nordisk har traditionelt haft mange dyrlæger ansat, og derfor ser Axel Kornerup Hansen det også som en ekstrem vigtig opgave at uddanne dyrlæger, der kan bruges af industrien til lægemiddelforskning. Her er det vel at mærke dyrlæger, som skal udvikle lægemidler til mennesker, idet den danske lægemiddelindustri ikke udvikler ny veterinærmedicin. Et tydeligt udslag af samarbejder med industrien udgøres af LIVEFARM, som er et samarbejde mellem Novo Nordisk og Københavns Universitet.
Med det store optag af veterinærstuderende ser sektionslederen det også nødvendigt for beskæftigelsen af dyrlæger i Danmark, at medicinalindustrien fortsat kan bruge de nye dyrlæger, som bliver uddannet.
Patent på vaccine mod type I-diabetes
Axel Kornerup Hansens egen forskning er i disse år centreret omkring tarmsystemets flora, og hvordan den påvirker dyremodeller og menneskers sundhed. Mus reagerer anderledes i adfærdstest, hvis man ændrer på tarmfloraens sammensætning, og derfor er det en variabel, som han gerne vil have styr på.
Han fortæller, at det i begyndelsen var vanskeligt at finde lydhørhed for bakteriefloraens betydning for dyremodeller, men at det har ændret sig fundamentalt sidenhen.
- På en europæisk forsøgsdyrskonference i 2007 var der nærmest ingen, der ville tro på, at harmløse tarmbakterier havde nogen som helst betydning for dyreforsøg. Blot tre år senere blev jeg inviteret til at arrangere en session om emnet på den samme konference, og på den store europæiske FELASA-konference i Prag i maj i år var det et stort emne med mange foredrag.
Axel Kornerup Hansen har blandt andet forsket i tarmfloraens betydning for, om musemodeller udvikler diabetes, og hvordan kosten influerer på dette. Han og kollegaerne har for et par år siden solgt et patent på en vaccine, som skal kunne forebygge Type-I-diabetes hos prædiabetiske børn. Axel Kornerup Hansen forklarer:
- Faktisk var det blot et biprodukt af vores øvrige tværfaglige forskning i sektionen, at vi en dag opdagede, at gliadin kan forebygge diabetes hos mus, når blot det gives tidligt nok til dem i livet.
Gliadin er den alkoholopløselige del af glutenproteinet, som kan føre til fødevareallergi hos nogle mennesker. Hvis gliadin gives tilstrækkeligt tidligt i livet, eksempelvis som næsedråber til nyfødte gnavere, opnås der derimod tolerance mod senere at udvikle det inflammatoriske respons i tarmsystemet, hvilket ellers fremmer udvikling af type I-diabetes hos prædisponerede.
Gliadin er et konkret eksempel på den samfundsmæssige nytte af sektionens forskning. Den bliver i øjeblikket testet præklinisk, idet den har potentiale til at kunne stoppe udvikling af insulinkrævende diabetes hos mennesker. ♦
