For professor og dyrlæge Tim Kåre Jensen og hans kolleger på Veterinærinstituttet har de seneste år været præget af omvæltninger, afskedigelser og usikkerhed, efter instituttet mistede den veterinære beredskabsopgave til Statens Serum Institut og Københavns Universitet. Men midt i alle de økonomiske og arbejdsmæssige udfordringer sker der også positive ting. Faktisk tager Tim Kåre Jensen imod i det høje, lyse atrium i bygning 202 med hele to af slagsen.
- Det er ikke offentliggjort endnu, men vi har lige genvundet udbuddet på faldvildtet for de næste fire år, afslører veterinærpatologen tilfreds.
Miljøstyrelsens myndighedsbetjening betyder, at der fortsat skal undersøges omkring 1.000 stykker vildt om året på DTU. Hidtil er den opgave blevet løst i Veterinærinstituttets sektionslokaler på Bülowsvej. Men fremover skal hjorte, ørne og ulve transporteres til Lyngby, hvor der under kælderen i bygning 202 er indrettet det, der må være enhver veterinærpatologs drøm.
- Den anden positive ting er et nyt mistankerum. Vi har fået etableret et topmoderne mistankerum med BSL3-status, hvor vi blandt andet kan håndtere dyr, der bærer zoonotiske infektioner, forklarer Tim Kåre Jensen, der har været tovholder på hele projektet fra den spæde start.
Midlerne stammer tilbage fra 2009, hvor der i en bred politisk aftale blev afsat midler til renovering af universiteternes laboratoriefaciliteter. Målet for det nye Center for Diagnostik er at kunne servicere de danske dyrlæger med diagnostik af høj kvalitet såvel som de zoologiske haver, landbruget og altså også fortsat Miljøstyrelsen. Kort sagt alle de opgaver, der ikke vedrører det veterinære beredskab.
Fra bådparkering til Ossabaw-grise
Vi bevæger os ned i kælderen. Det var her Tim Kåre Jensen fandt de lokaler, der egnede sig så glimrende til at blive omdannet til nye, moderne sektionslokaler og laboratorier. Et ufravigeligt krav var blandt andet, at der skulle være nem adgang udefra til at levere større dyr som hjorte og kvæg.
- Det var DTU Aqua, der rådede over pladsen, så de har selvfølgelig været nødt til at finde et nyt sted til deres båd, forklarer Tim Kåre Jensen om det store, højloftede lokale, der nu er sektionsstue.
Senest er en af DTUs egne Ossabaw-grise blevet dissekeret på et af de store stålborde. Som en del af universitetets forskningsprojekt i fedmerelaterede livsstilssygdomme. Grisene holder til på Risø og DTU, der sidste år var heldig at få den europæiske eneret til at avle og udbyde de specielle amerikanske grise til forskning.
- De er efterkommere af iberiske svin, som blev bragt til øen Ossabow af spanske opdagelsesrejsende for 500 år siden. Siden har de levet i isolation. De er blandt andet interessante i forskningsøjemed, fordi de er i stand til at opbygge nogle enorme fedtdepoter, og størrelsesmæssigt ligner deres organer menneskers, forklarer professoren.
Den seneste Ossabaw-gris, han havde under kniven, var polstret med intet mindre end 10 centimeter fedtvæv subkutant. Men organerne var fuldkommen upåvirkede, fandt Tim Kåre Jensen ganske overraskende ud af, da han kiggede nærmere på grisens indre.
Sektionslokalet har store foldedøre til parkeringspladsen og kran i loftet til hjorte og andre store dyr. Der er tre stålborde, flere stinkskabe, en autoklave og direkte adgang til et stort kølerum.
- Det eneste, der ikke er, som jeg kunne drømme om, er gulvet. Jeg ville gerne have haft kuvertfald, så vandet løber direkte til afløbene. I stedet samles det i hjørnerne, så det tager lang tid at gøre rent, ærgrer Tim Kåre Jensen sig og håber, det kommer med tiden.
Mistankerum er klar
Et er det nye, lyse og rummelige sektionslokale, der står klar til at servicere hele landet med alskens obduktionsopgaver af kæledyr, produktionsdyr, vildt og zoo-dyr. Noget andet er det rum, som professoren for alvor glæder sig til at tage i brug, nemlig det nye laboratorie, der med sit topmoderne sikkerhedsudstyr klassificeres under biosafety level 3. Det såkaldte BSL3 eller »mistankerummet«, som det vil blive kaldt i daglig tale på DTU, har netop bestået sin trykprøvetest og kan få sin premiere inden for få uger. Her kan selv de mest risikobetonede biologiske prøver undersøges på en måde, der både beskytter omgivelserne og den enkelte medarbejder mod smittespredning.
- Vi havde også et BSL3-rum på Bülowsvej, men det var ikke i denne kaliber, forklarer Tim Kåre Jensen, mens han taster den kode ind til dørlåsen, som kun en lille håndfuld medarbejdere på DTU kender.
Et slusesystem med automatisk dørlåsesystem og indadgående luft-flow leder først ind i omklædningsrummet, hvor man iklæder sig både heldragt og åndedrætsværn. Dernæst skal man igennem endnu en sluse for at entrere selve laboratoriet.
- Når man skal ud igen, skal man tage et kemisk bad, forklarer Tim Kåre Jensen og peger på en sprøjteflaske, der er placeret i hjørnet.
Selve undersøgelsesrummet er indrettet med sektionsbord, arbejdsbord til vævsundersøgelser og en autoklave. Nu er det dermed slut med at benytte de velkendte gule bøtter til bortskaffelse af det patologiske affald.
- Tidligere behandlede vi det som hospitalsaffald og desinficerede det i beholdere. Men med de nye autoklaver kan vi opvarme det i en trykkoger til 120 grader og få det kørt væk af DAKA.
Autoklaven kan også benyttes til sterilisering af vores knive og sakse. Hertil kommer en obligatorisk dunktank, så også prøver kan forlade rummet med hundrede procent steril overflade.
- Beholderen dyppes i desinfektionsvæske og kan så udtages fra den anden side af væggen. Det er en fast regel, at det kun er samme medarbejder, der har udtaget den, som må samle den op igen, forklarer veterinærpatologen.
Hvad skal på bordet?
Det er ikke kun Veterinærinstituttet, der kommer til at få glæde af det nye mistankerum. Alle institutterne, der vedrører life science, vil komme til at benytte det, når de skal behandle materiale, som kræver en høj grad af personbeskyttelse.
- Det er nødvendigt for et universitet som DTU at have et laboratorie af denne kaliber, konstaterer Tim Kåre Jensen.
Men hvad skal Veterinærinstituttet bruge et mistankerum til, når man ikke længere har de beredskabsmæssige opgaver?
- Der vil stadig være opgaver, som kan kræve den høje grad af personbeskyttelse, som et BSL3-laboratorie kan give. Som fx en abe fra zoo med TB eller anden sygdom, som kan smitte videre til mennesker.
Men der er endnu også uafklarede forhold, som kan komme i spil. Hvad skal Tim Kåre Jensen og hans kolleger fx stille op med en død havørn? Det er en af de situationer, der nu skal afklares.
- De sidste fem år har vi nok haft ti tilfælde af havørn, kongeørn og glente, som er blevet forgiftede. På grund af den nuværende situation med den hyppigt forekommende aviær influenza i vilde fugle skal rovfuglene også undersøges for fugleinfluenza. Men da vi ikke længere har beredskabsopgaverne, må vi i princippet ikke få rovfuglene ind, da overvågningen af fugleinfluenza går forud. Så for nuværende skal disse fugle fremover sendes til KU/SSI, og så får vi ikke efterfølgende mulighed for at undersøge dem for forgiftninger.
Men med de nye BSL3-faciliteter håber Tim Kåre Jensen, at han vil få mulighed for at udtage en prøve for fugleinfluenza, som så kan sendes til SSI, hvorefter DTU kan arbejde videre med fuglen for at konstatere, hvorvidt der er tale om endnu en forgiftning med pesticider.
- Der har været tale om pesticider, typisk carbofuran eller paration, som begge er nervegift, og som har været forbudt i Danmark og EU de sidste mange år. I enkelte tilfælde er det blevet lagt ud i en død fasan. Vi har konstateret, hvordan giftkornene sidder fast i svælget på fuglene, og jeg synes, det ville være utroligt ærgerligt, hvis vi ikke fremover kan følge disse sager til dørs.
Snart vil det første dyr lande på bordet i BSL3-rummet. Hvilket og hvornår vil tiden vise, men mistankerummet er trykprøvegodkendt og klar til brug, glæder Tim Kåre Jensen sig.
