Kejsersnit som værktøj i saneringen

8651?.Name Maaling Avl & Opformering har søsat et stort projekt, hvor de sammen med dyrlæger fra Porcus foretager kejsersnit på søer hjemme på egne gårde. Målet er, at sundhedssanere besætningen og samtidig bevare avlssvinenes gode gener.

Kejser 2 09 © Porcus
Interview

I et års tid vil Claus Petersen, ægtefællen Maria, medarbejdere, fire dyrlæger og svigerforældrene, som også er dyrlæger, lave kejsersnit på i alt ca. 180 søer. Stedet er lejede stalde ved Sønderborg – ca. 10 km fra Maaling Avl & Opformerings egen ejendom, som ligger ud til Flensborg fjord ved Broager. Straks grisene er kommet til verden i sterile omgivelser, køres de til lejede usmittede stalde ved Sommersted ca. 55 km nordpå. Efterhånden som staldene hjemme i Broager bliver sygdomsfrie, forventes første grise født ved kejsersnit at komme hjem.

- Vores sundhedsstatus er rød SPF, og vi har mykoplasma og den ondartede lungesygdom AP-12, som er kommet ind i besætningen via indkøbte dyr for mange år siden. Selvom dyrene ikke er klinisk syge, påvirker sundhedsstatussen vores salg af avlsdyr i både ind- og udland, fortæller Claus Petersen og fortsætter:

- Vi har til gengæld så gode gener i besætningen, at vi ikke bare vil sanere besætningen med nyindkøbte dyr. Efter kun fem år som avlsbesætning opnåede vi i 2014 at ligge nr. 1 som den genetisk bedste Landrace-besætning i Danmark. Og det har vi gjort nu i fem år i træk. Det er vi stolte af, og det er også begrundelsen for, at vi vil bevare generne i besætningen ved hjælp af kejsersnit.

I DanBred konkurrerer avlsbesætningerne i Danmark indbyrdes om at opnå højest muligt indeks på avlsdyrene- og kuldene. Maaling har været opformeringsbesætning med produktion af YL-sogrise i mere end 10 år og siden 2010 også avlsbesætning. I dag er der ca. 950 Landrace- og DD-søer på Maaling. Der produceres årligt ca. 27.000 smågrise. Heraf ca. 9.000 YL-sopolte til salg, ca. 3.000 LL og DD-polte til egen udskiftning og til salg samt ca. 3.000 LL og DD-orner til dansk KS og salg. De sælger ca. 12.000 galtgrise ved syv kg. Derudover drives knap 300 ha med planteavl, og medarbejderstaben er på i alt 14 ansatte.

Dyrt projekt

SPF i Vejen har erfaring med at lave kejsersnit på søer, og det ville derfor være oplagt at bruge dem til at gennemføre projektet. Afstanden og logistikken betyder imidlertid, at Claus Petersen hellere ville satse på at gennemføre projekt i lokalområdet, og da han erfarede, at Porcus Svinefagdyrlæger har erfaring med at lave kejsersnit i en importeret Pietrain-besætning, faldt valget på at samarbejde med dem.

Sammen med svinedyrlæge Kristian Viekilde har han detaljeret gået samtlige processer igennem, hvilket har været et stort arbejde. Det er et større logistisk arbejde at få det hele til at passe sammen, men med den rette planlægning og en detaljeret køreplan går det. Og sikkerheden er ifølge Claus Petersen meget vigtig, da det hele ellers vil være tabt. 

Vi forventer at kunne beholde et højt avlsmæssigt niveau.

- Det er en dyr måde at sanere på. Det kommer til at koste over en million kr., men vi forventer at tjene pengene hjem igen. Vi forventer at kunne beholde et højt avlsmæssigt niveau, som vil gøre det muligt at sælge afkom fra kejsersnitsdyrene, lyder vurderingen.

Sådan foregår det

Af gode grunde får journalister og andet godtfolk ikke lov til at komme i staldene og slet ikke lov til at overvære kejsersnittene. Så den anden tirsdag, det store kejsersnitteam er på opgave, placerer jeg mig foran døren med »ingen adgang«-skiltet.

Operationen kører efter et nøje planlagt skema. I dag er seks af de drægtige søer klar til kejsersnit, og hver time vil et kuld smågrise blive afhentet. Inde i den urene zone står de fire dyrlæger fra Porcus og bedøver soen, tager livmoderen ud, desinficerer den og fører derefter den sterile livmoder ind i det sterile rum via en slags »vandlås« med kraftig desinficerende væske. Her står Claus Petersens svigerforældre, Helle og Peter Johannsen, som begge er dyrlæger, klar og tager grisene ud af livmoderen. Grisene lægges derefter i en flamingokasse, som er foret med karklude og strømper med opvarmede ris. Og soen aflives med en sprøjte og sys pænt sammen.

- I det sterile rum er der overtryk, og luften kan derfor kun ledes ud. Samtidig er der sat en UVC-lampe i ventilationen, som dræber evt. smitte i indsugningsluften. Når kasserne er klar, stilles de i et udslusningsrum, hvorefter chaufføren, som skal køre grisene til Sommersted, skynder sig at afhente dem. Det tager under et minut at læsse de tre-fire kasser afhængigt af, hvor mange grise der er i kuldet, fortæller Claus Petersen, som selv har rollen som en af chaufførerne i den store mission.

Transporten foregår i nyvaskede og rengjorte personbiler. Varmen er sat på højeste trin, så den 50 minutter lange køretur til Sommersted kan føles lang, men alt skal være på smågrisenes præmisser. Chaufføren har selvfølgelig også været i bad, og tøjet har aldrig set en gris før.

Moderlig omsorg

De seks kejsersnit denne dag fører til 75 grise. Pasningen af de nyfødte varetages af tre kvindelige medarbejdere. De har allerede før opstart af projektet haft travlt med at etablere ammesøer og malke råmælk ud til de nyfødte – håndmalkning.

- De gør et kæmpe arbejde, som kræver ekstrem meget tålmodighed. Mælken fryses ned i 100 ml engangsflasker, og mælken tildeles med sonde til alle smågrise to-tre gange i løbet af det første døgn. Ammesøerne har taget godt imod de nytilkomne. Jeg forventer, at overlevelsesprocenten kommer til at ligge på et normalt niveau – dog lavest i Duroc, som altid er sværere at holde liv i de første dage end Landrace-smågrisene, forklarer han.

Det bliver 2020, før missionen er gennemført, og Claus Petersen kan evaluere og høste frugten af den kostbare indsats. Men belønning i form af højere avlsindex og hurtig fremgang, føler han sig ret sikker på at opnå. De bruger stadig meget tid på at lave de rigtige avlskombinationer og vurderer nøje på hver enkelt drægtighed, så de får udvalgt de avlsmæssigt rigtige til kejsersnit.

Pattegrise hjælpes til verden med kejsersnit, og de nuværende gode gener besvares i besætningen.

Dyrlægens syn på værktøjet

- Kejsersnit er bestemt en dyr, men effektiv måde at sanere på, idet vi efterlader al sygdom og starter på en frisk. Ved normal sanering med udskiftning af dyr ved forekomst af mycoplasma og lungesyge skal der bruges store mængder antibiotika efterfølgende. For mycoplasmas vedkommende dagligt i tre uger. Det slipper vi for her, forklarer Kristian Viekilde og understreger, at sandsynligheden for at blive fri for lungesyge ved almindelig sanering er ret lille – succesraten ligger helt nede mellem 10 og 15 pct.

Trods den høje succesrate ved at anvende kejsersnit til sanering, vurderer han, at de høje omkostninger betyder, at metoden næppe finder udbredelse til andre end avlsbesætninger.

- I Porcus kan vi gøre det billigere end SPF i Vejen. Det skyldes nok, at vi kan lave op til ni kejsersnit om dagen, og at hele opsætningen af blandt operationsstue og sterilt rum hjemme på egne gårde er midlertidig og forholdsvis billig, fortæller Kristian Viekilde og tilføjer, at en lige så vigtig årsag til at udføre det hele hjemme i lokalområdet er at undgå transporterne af de højdrægtige søer.

Én udfordring er selve kejsersnittene, men hele planlægningen af saneringen med udvælgelse af avlssøer til kejsersnit, timing af insemineringer, flytning af søer, etablering af ammesøer og opbygning af råmælksbank på de rette tidspunkter er mindst lige så omfattende.

- Det hele er meget komplekst, og tingene skal gå op i en højere enhed. Bare sådan noget som transporten af de nyfødte grise til usmittede stalde skal være helt driftssikker. Transporten foregår af flere personer i totalt rengjorte biler, og det dur bare ikke, at der sker en punktering lige før afhentning af grisene. Man må gardere sig mod alt – ellers får man stress, uddyber han.

Umiddelbart kan Kristian Viekilde ikke se nogen ulemper ved at bruge kejsersnit som saneringsværktøj, især hvis de laves i nærområdet. Han mener dog, at det ikke giver mening, hvis der kun er mycoplasma i besætningen – her ville han nøjes med en medicinsk sanering, da det er meget billigere. Og han har ingen etiske problemer med kejsersnittene som saneringsværktøj.

- Jeg ser ikke noget problem i, at soen bliver medicinsk aflivet efter kejsersnittet, og mens den fortsat er bedøvet, i stedet for at blive lappet sammen og leve et par måneder før slagtning. Soen er jo et produktionsdyr og ikke et kæledyr, minder han om.