En rejse mod mere specialisering

9896?.Name Dyrlæge Thorsten Thude har været på mange kurser og studieophold i udlandet. Han rejser ud for at hente ny viden til værktøjskassen på et højt fagligt niveau.

Thorsten Thrude

Thorsten Thude er dyrlægekandidat fra 2001. Fagligt ligger hans interesser primært inden for kirurgi, billeddiagnostik samt kiropraktik og rehabilitering.

© AniCura Varde Dyrehospital
Interview

Tyskland, Østrig, England og senest USA. Det er nogle af de lande, hvor Thorsten Thude henter faglig viden og inspiration til det daglige arbejde som fagligt højt specialiseret dyrlæge på AniCura Varde Dyrehospital. Især i USA er det faglige niveau højt, mener han.

- Jeg har taget flere kurser i USA i brækkede ben. På mit seneste kursus var der 36 undervisere. De var alle sammen diplomater. Det vil sige, at de har en femårig efteruddannelse i praktisk dyrlægearbejde. I Danmark er der færre end ti. Niveauet er bare meget højere. I USA er de flere årtier foran os med hensyn til, hvad de kan og gør. Det er bestemt værd at rejse efter.

Thorsten Thude kommer hver gang hjem med ny brugbar viden. Som et eksempel fortæller han om en hund, hvor han og hans kollegaer havde foretaget en hudtransplantation, der ikke fungerede.

- Vi havde haft problemer med en hund, hvor vi flyttede hud fra brystet og ned på benet. Jeg snakkede med flere kollegaer her - hjemme, men ingen kunne give nogen forklaring på, hvad problemet var. Under et af mine studieophold i London spurgte jeg chefkirurgen til råds. Han kiggede et øjeblik på mine billeder og kunne med det samme se, hvad der var gået galt.

I USA fik Thorsten Thude også lov til at assistere ved flere operationer, så han nu er tryg ved at indføre nye metoder hjemme i Varde.

- Jeg var med til at operere beskadigede korsbånd med en anden metode, end den vi brugte. Den dyrlæge, jeg assisterede, havde lavet det 5-6.000 gange. Det er bare anderledes, og man er nødt til at rejse til udlandet, hvis man skal lære nyt på et vist niveau. De laver operationer, jeg ikke vidste, man kunne, såsom at bruge noget af lårmusklen som implantat ved en operation for brok. De har en helt anden tradition for efteruddannelse i USA.

I USA er de flere årtier foran os med hensyn til, hvad de kan og gør. Det er bestemt værd at rejse efter.

Og selv om Thorsten Thude har haft nogle meget fremsynede kollegaer, der allerede for 50 år siden opgraderede Varde Dyrehospital til et henvisningshospital med døgnvagt, mener han, at vi nok altid vil være fagligt bagud i forhold til visse steder i udlandet, hvor man har et langt støre flow af patienter.

- Udviklingen går jo allerede i retning af en masse små enheder, der tager sig af de mere almindelige ting og super-dyrehospitaler med avanceret teknologi og et meget specialiseret personale, der tager sig af alle de tunge patienter, men vi bliver formodentlig aldrig så dygtige herhjemme.

Evig balancegang

Ifølge Thorsten Thude er det i høj grad kunderne, der efterspørger den øgede specialisering.

- Kæledyret er blevet et fuldgyldigt familiemedlem og skal behandles derefter. Hvor man tidligere ville aflive en hund med et brækket ben, skal den nu behandles lige såvel, som hvis det var ens barn, der havde brækket benet. Og hvis hunden har behov for at blive opereret med søm og skruer, så bruddet hele bedre, og efterfølgende genoptræning og fysioterapi, får den også det.

Af og til oplever Thorsten Thude kunder, der vil fortsætte ud over det rimelige, fordi ekspertisen er der.

- Så er det vores pligt at sige stop. Men det er klart, at ens grænse bliver rykket hele tiden, når vi kan mere og mere. Det er en evig balancegang.

Som eksempel nævner Thorsten Thude en 12 år gammel hund med mavedrejning, som han opererede en nat i en weekend. - Det kom bag på mig, at de gerne ville have hunden opereret. Der var ikke noget fagligt forkert i at gøre det, men det var en hund med sine bedste år bag sig, og det koster mange penge at få det lavet klokken to lørdag nat.

Specialiseringen har en pris

Det er ikke udelukkende kundernes ønsker, men også Thorsten Thudes egne faglige ambitioner, der driver ham.

- Jeg trives i høj grad med at arbejde med komplicerede patienter. Vi er 16-17 mand på arbejde hver dag og råder over mere end 1.000 kvadratmeter. Vi har opbygget et sted, hvor vi får både mange og tunge patienter. Og når man har så mange specielle patienter igennem, bliver man også dygtigere. Før havde vi måske en hund med en brækket albue et par gange om året – nu har jeg lige haft to tilfælde inden for en uge. Omvendt har specialiseringen også en pris, erkender Thorsten Thude.

- Jeg ved meget om mit eget område, men knap så meget om, hvad mine kollegaer arbejder med, fx inden for reproduktion, og jeg kommer væk fra det generelle dyrlægearbejde.

Samtidig mister Thorsten Thude også den helt tætte kontakt til kunderne.

- Jeg kender ikke alle kunderne ved fornavn. Jeg kan godt gå nede i byen og møde nogle kunder, der takker mig, fordi jeg opererede deres hund for flere år siden. Det var en kæmpe lettelse for dem, at hunden ikke skulle aflives, men jeg har måske kun hilst på dem to gange. Så jeg kan slet ikke huske dem. Den kontakt kan man godt hævde går tabt, men det kommer jo an på, hvad man brænder for rent fagligt. Jeg bliver udfordret af at skubbe til grænsen hele tiden. Når jeg gør mig klar til en vanskelig opera - tion, er det ligesom at stå på toppen af en sort piste på ski. Jeg er 100 procent koncentreret og står lige på kanten. Det er det billede, jeg har inden en operation. ♦