Der har igennem en årrække været en stigende interesse for produktion af insekter til foder og fødevarer. Det kom i første omgang til udtryk med udgivelse af den hidtil mest downloadede FAO-rapport »Edible insects: Future prospects for food and feed security« i 2013 (FAO 2013).
Insekter har traditionelt spillet en stor rolle som foder og især fødevarer i store dele af verdenen, men dette har ikke været gældende i den vestlige verden. At insekter nu også træder ind på denne scene, har sin forklaring i, at denne særlige produktionsform passer godt ind i flere af nutidens agendaer mht. cirkulær økonomi, bæredygtighed og forsyningssikkerhed specielt mht. proteiner.
Insektproduktion udmærker sig ved at være en særdeles ressourceeffektiv produktionsform med begrænset udledning af drivhusgasser samt begrænset vand- og arealforbrug og kan samtidig bidrage til at recirkulere næringsstoffer og mindske madspil. Bæredygtighed og miljø- og klimadagsordenen står således stærkt i forbindelse med produktionen af insekter til foder og fødevarer, mens en anden dagsorden – nemlig foder- og fødevaresikkerhed måske er mindre tydelig i debatten og vanskeligere at forstå for såvel forbrugere som producenter.
Insekter vil i lighed med andre foderstoffer og fødevarer nemlig kunne udgøre en risiko for mennesker, dyr og miljø, hvis ikke produktion og brug gennemføres på sikker vis. Derfor forudsætter udbredelse af insekter til foder og fødevarer, at der udarbejdes risikovurderinger, som kan danne grundlag for god og sikker praksis for produktion af insekter.
EUs Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) publicerede i oktober 2015 rapporten »Risk profile related to production and consumption of insects as food and feed« (EFSA 2015) om mulige risici ved anvendelse af insekter som foder og fødevarer. Rapporten identificerede en række risici, der potentielt kunne spredes via insekter, såsom sygdomsfremkaldende mikroorganismer, kemiske eller fysiske forureninger, herunder evt. hjælpestoffer fra produktionsmiljøet og naturlige giftstoffer i insekterne. EFSA konkluderede imidlertid også, at tilsvarende risici forekommer i enhver anden produktion af foder og fødevarer, og at de derfor i en voksende insektproduktion skal håndteres gennem konkret risikovurdering og tilpasning af hele produktionslinjen.
Muligheder under den gældende lovgivning
Traditionelt har befolkninger indsamlet insekter fra den vilde natur, men den nye interesse for insekter knytter sig primært til en lukket produktion af et begrænset antal insektarter (se faktaboks). Den kan på mange måder sidestilles med anden husdyrproduktion. Insekter er således lovgivningsmæssigt defineret som husdyr, og opdræt af insekter og deres anvendelse som foder og fødevarer er underlagt den eksisterende foder- og fødevarelovgivning i EU.
Denne lovgivning har til formål at sikre sundhed for mennesker, dyr og miljø, med et særligt fokus på at forhindre spredning af alvorlige husdyrsygdomme. I fodringsøjemed er lovgivningen derfor særlig restriktiv i forhold til brug af eksempelvis biprodukter af animalsk oprindelse samt køkken- og madaffald, da det let kan indeholde sammenblandinger af vegetabilske og animalske kilder. Således må insekter under den gældende lovgivning alene opdrættes på substrater (insektfoder), der også vil kunne anvendes til andre husdyrtyper. Dvs. substratet skal være af foderstofkvalitet. Insekter er imidlertid hvirvelløse dyr og adskiller sig biologisk fra traditionelle husdyr – bl.a. ved at have et naturligt fødegrundlag i organisk materiale, der ellers kategoriseres som affald, og som har en hygiejnisk standard, der ikke accepteres for husdyrfoder.
De opdrættede insekter kan anvendes både til foder, fødevarer og teknisk brug, men også i relation til anvendelsesmåder er der særlige lovgivningsmæssige krav. Anvendelsesmulighederne for insektbaseret foder reguleres især af »kannibalisme-forbuddet«, der har sin oprindelse i forebyggelse af prionsygdomme (TSE og BSE) og ønsket om at hindre spredning af smitsomme husdyrsygdomme. Under de gældende regler kan alle produktionsdyr, (undtagen drøvtyggere), fodres med hele, levende insekter, mens døde insekter kun må gives til aquakultur, pelsdyr og selskabsdyr. På grund af behandlingskravene for døde insekter til foderbrug vil slutproduktet høre til under definitionen »processeret animalsk protein« (PAP). Det resulterer i begrænsninger for anvendelse til specifikke dyrearter som nævnt ovenfor, mens fedtstoffer fra insekter kan bruges som foder til alle dyr.
I denne fil findes en oversigt over produktion af insekter baseret på forskellige substrater og potentielle anvendelsesmuligheder for insekterne og restmaterialet (frass). Øverst - grøn: Viser lovlige muligheder inden for den eksisterende EU-lovgivning. Midten - gul: Viser nuværende begrænsninger for anvendelse af insekter opdrættet på tilladte substrater. Nederst - rød: Viser potentialet for insektproduktion og anvendelse ved en udvidelse af accepterede substrater til opdræt af insekter.
Husdyrerhvervene har et stort behov for at finde nye, bæredygtige proteinkilder
Selvom insekter i århundreder har bidraget til menneskers føde i store dele af verden, har det ikke været en betydende del af den klassiske, europæiske diæt, hvorfor insekter og produkter heraf i EU betragtes som »novel food«. Det betyder, at virksomheder skal udarbejde en risikovurdering og få produktet godkendt efter novel food-reglerne, før de må markedsføres i EU.
Anvendelsen af opdrættede insekter til teknisk brug inkluderer ingen specifik regulering mht. anvendelse, men den grundlæggende definition af insekter som husdyr begrænser i vid udstrækning substratvalg og derigennem rentabiliteten af insektproduktionen.
Udnyttelse af det fulde biocirkulære potentiale
Opdrættede insekter kan bidrage til bæredygtig omsætning af organisk materiale til værdifulde ingredienser, foderstoffer og fødevarer, hvilket allerede sker i den unge, men hurtigt voksende insektindustri. Under de nuværende lovgivningsmæssige rammer anvendes organisk materiale af foderstofkvalitet, hvorved insektproduktionen konkurrerer med anden husdyrproduktion om det organiske materiale. Allerede under disse forhold bidrager insektopdræt til en mere bæredygtig og klimavenlig foder- og fødevareproduktion qua den høje foderkonverteringsrate, lav CO2-emmision og lille vand- og arealforbrug. Men der eksisterer et stort uudnyttet potentiale for yderligere positive effekter, hvis insektopdræt kan udvikles yderligere.
Det uudnyttede potentiale ligger dels i muligheden for, at insekter kan dyrkes på organiske materialer af lav værdi, der normalt klassificeres som organisk affald, og som ikke er tilladt at anvende til almindeligt husdyrfoder. Dels i at insektbaseret foder kan godkendes til flere husdyrarter og dermed substituere andre mindre bæredygtige ingredienser i husdyrfoder. Udnyttelsen af organisk affald til insektproduktion vil kunne bidrage til at fastholde det organiske materiale længere i foder- og fødevareproduktionskæden, inden det nedgraderes via biogas- og energiproduktion (forbrænding).
Den beskrevne udvikling af insektproduktionen forudsætter imidlertid omfattende ændringer af de lovgivningsmæssige rammer i EU, hvilket typisk kræver et langt og omfattende arbejde for såvel embedsfolk og politikere som forskere. Ændringer skal baseres på grundige videnskabelige undersøgelser og lege artis-risikovurderinger, idet det er helt centralt at sikre og dokumentere, at ændringerne kan gennemføres uden at sætte Europas høje fødevare- og veterinærstandard over styr. I Danmark har vi et godt og respektfuldt samarbejde mellem forskere, embedsfolk og virksomheder, der ønsker at udvikle industrien, og vi samarbejder med fagfæller i Norden og EU og med den europæiske insektbrancheorganisation IPIFF (International Platform for Insects for Food and Feed (ipiff.org).
Fokusområder nu og i fremtiden
I disse år er der særligt fokus på at etablere grundlaget for godkendelse af insektbaseret foder til de en-mavede dyr – fjerkræ og svin – hvor husdyrerhvervene har et stort behov for at finde nye, bæredygtige proteinkilder. I denne sammenhæng er der specielt behov for at etablere analysemetoder, der kan dokumentere oprindelsen af PAP i insektbaserede foderstoffer og således adskille insekt-PAP fra PAP fra andre typer af husdyr. Herudover er der fra branchen et stort ønske om videnskabeligt at dokumentere, at insektbaseret foder har en sundhedsgavnlig effekt for fx fisk og fjerkræ, da en sådan dokumentation vil styrke forretningsmodellen bag produktionen.
Et andet fokusområde er udvidelse af listen over organiske materialer, der må anvendes som vækstsubstrater for insekter. I juli 2018 udarbejdede DTU Fødevareinstituttet efter ønske fra Fødevarestyrelsen en fareprofil af godkendte og potentielle substrater til insektproduktion (DTU 2018), der især havde til formål at styrke myndighedernes grundlag for at arbejde mod ændringer af EU-lovgivning, der kan gennemføres uden at sætte foder- og fødevaresikkerheden over styr. Det er således af stor vigtighed, at der gennemføres eksperimentel- og pilotproduktion af insekter baseret på organiske materialer, der ikke har foderkvalitet. På den måde kan forekomst samt ophobning eller henfald af specifikke mikrobiologiske og kemiske farer beskrives. Data fra sådanne studier skal danne grundlag for risikomodeller, der kan bidrage til myndighedernes vurdering af mulighed for fremtidig godkendelse.
Insektbranchen er en ung branche med store perspektiver og muligheder for at bidrage til løsning af store samfundsmæssige udfordringer ift. ressourceeffektiv og bæredygtig produktion af foder og fødevarer, og hvor sidestrømme fra fødevareindustrien udnyttes optimalt. Det er imidlertid essentielt, at insektproduktionen udvikles uden at sætter foder- og fødevaresikkerheden over styr, og derfor er der behov for en stor forskningsmæssig indsats samt intensiv dialog mellem forskere, embedsfolk, virksomheder og brancher. Danmark har en lang og god tradition for at løse udfordringerne i et sådan forskningsbaseret samarbejde på tværs af aktører. Der er derfor gode muligheder for, at vi kan bidrage konstruktivt til arbejdet i EU for en ændret lovgivning og fremme mulighederne for udvikling af insektbranchen og den grønne omstilling.
