9 milliarder mennesker er estimatet for jordens befolkning i 2030. Det er 9.000.000.000 personer, der står op om morgenen, knokler for dagen og vejen, spiser og drikker, lever og dør.
Det er mange munde at mætte. Faktisk betyder det, at vi skal producere mere mad de næste 40 år, end vi har gjort de seneste 8.000. Det betyder også, at behovet for fødevarer af høj kvalitet og sikkerhed aldrig har været højere. Faktisk står vi nu i en situation, hvor 1 ud af ti bliver syg efter at have spist kontamineret mad, og 420.000 dør på årligt basis globalt set.
Der er et kæmpe behov for at højne den globale fødevaresikkerhed. Lande som eksempelvis Kina efterspørger europæiske kvalitetsfødevarer, mens lande som Etiopien, Colombia og Indien har behov for viden, udstyr og kompetencer til at kvalitetssikre deres egen produktion. Udfordringen bliver ikke mindre af global klimakrise, ekstrem fattigdom og politisk uro i flere lande. Men Danmark er faktisk et af de lande, der er godt rustet til at tackle denne udfordring med oprejst pande og bidrage med knowhow og løsninger internationalt.
Dansk samarbejde sætter internationale standarder
Danmark er et relativt lille land i forhold til, hvor meget mad vi producerer. Den danske fødevareklynge producerer fødevarer til tre gange så mange, som der bor i Danmark. Det siger noget om ambitionsniveauet for den danske fødevaresektor – det stopper nemlig ikke ved den danske grænse. Vi eksporterer faktisk fødevarer til over 190 lande.
Overalt i verden har vi samarbejdet, handlet og forsket med udenlandske virksomheder og organisationer, og på området for fødevaresikkerhed og -kvalitet udmærker den danske fødevareklynge sig særligt. Det gælder bl.a. udveksling af viden om mejeriproduktion med colombianske ostemagere, den danske særstatus i kinesisk svineeksport og vores status som det eneste 100 pct. salmonellafrie land i verden.
Og vi er anerkendt for vores fødevarekvalitet. Det er også derfor, 40 pct. af vores fødevarer sælges til en 20 pct. højere pris end EU-gennemsnittet internationalt.
Samarbejdet mellem staten, forskningen og erhvervslivet har sat Danmark på den piedestal inden for fødevarekvalitet og -sikkerhed, som den står på i dag. Vi har vendt vores lille geografiske areal til vores styrke: Der er ikke langt fra laboratoriet til marken eller fabrikken – eller fra tanke til handling.
De gode idéer høres og bruges uafhængigt af, hvem der kommer med dem. Tillid er alfa og omega i den danske fødevareklynge. Derfor er det danske egenkontrolsystem også enormt effektivt, fordi virksomheder og organisationer taler sammen igennem hele produktionskæden. Dermed sikrer vi også høj sporbarhed og fødevaresikkerhed i alle vores madvarer. Det sikrer en solid international førerposition for fødevaresikkerhed.
Tillid er alfa og omega i den danske fødevareklynge.
Innovation for fremtiden
Vores måde at samarbejde på har ikke bare fostret et unikt system for egenkontrol. Det har også gødet jorden for en stærk innovationskultur. Vi ved, at det er vigtigt at investere i forskning for at gøre landvindinger inden for innovation.
I et lille land med begrænsede naturlige ressourcer, er den viden, god forskning producerer, guld værd. Ny viden bidrager bl.a. til øget produktivitet og mere bæredygtig produktion. Lande, langt større end Danmark, ser til os for fødevareklyngens viden om fødevaresikkerhed, bæredygtighed og produktivitet. Skal vi beholde vores internationale anerkendelse, skal vi fortsætte med at være foran inden for innovation og fastholde investeringer i forskning og ny viden.
Fødevareteknologi er et godt eksempel på, hvordan forskning og udvikling har bragt danske løsninger ud til hele verden. Faktisk eksporteres 80 pct. af dansk fødevareteknologi til et interesseret, internationalt marked. Vi har fx udviklet teknologier til effektiv udskæring af kød, bakteriologiske undersøgelser af mejeriprodukter og komplekse dataanalyser til optimering af produktionskæder.
Data og analyse kommer til at spille en endnu større rolle i fremtiden, hvor globaliseringen konstant øges og dermed også risikoen for udveksling af sygdomme, når både mennesker, dyr og fødevarer krydser grænser. Derfor er det vigtigt at have den nødvendige teknologi til at undersøge, forudse og reagere på eventuelle fødevarerisici. Her bidrager den danske fødevareklynge både i ind- og udland.
Hvordan forbliver vi i førersædet?
Det er godt for den danske økonomi, at fødevareklyngen står stærkt på internationale markeder. Men det er endnu bedre for FNs bæredygtighedsmål, at fødevareklyngen accelererer fremskridtet imod delmål som »stop sult« og »sundhed og trivsel«.
Vi har i fællesskab sagt ja til at arbejde frem mod disse mål – og når vi har evnen, har vi også pligten. Derfor skylder vi os selv og verden at fortsætte med at sætte nye, højere standarder for fødevarekvalitet- og sikkerhed.
Vores kernekompetencer skal i spil, når vi konstant sætter barren højt. Innovation kommer ikke af sig selv, men af den kreativitet, viden og nysgerrighed, den danske samarbejdsmodel fostrer. I takt med at verden globaliseres, ser vi, at nogle lande lukker sig om sig selv – vores erfaring har de seneste 100 år været, at de bedste løsninger kommer i samarbejde. Både internt i Danmark, men også i udlandet.
Vi skal kunne innovere fra jord til bord og komme med nye ideer, nye råvarer, ny teknologi og nye måder at samarbejde og handle på. Det ultimative mål må være at levere fødevareprodukter, hvor kvalitet, sikkerhed, pris og bæredygtighed er i orden.
Fundamentet for fremtidens løsninger
Vi må godt være stolte af den danske fødevareklynge. Den danske samarbejdsmodel har udrettet utrolige ting – i særdeleshed hvad angår fødevarekvalitet og -sikkerhed. Hundrede års eksporttradition er et fundament for fremtidens løsninger.
For over hundrede år siden blomstrede andelsbevægelsen op i Vestjylland. Og selv om de dengang utvivlsomt har været begejstrede for en ny fornuftig og mere demokratisk produktions- og ejerskabsmodel, har de næppe forestillet sig, hvordan tanken er blevet gennemgående i fødevareindustrien i dag.
Samarbejdsmodellen åbnede for nye markeder og udviklede fødevareindustrien. Særligt inden for fødevarekvalitet og -sikkerhed, hvor Danmark var det første land til at introducere tvangspasteurisering af mælk, og i 1886 var der for første gang i Danmark en tredjepart til at foretage inspektion af et slagtehus, og ved århundredeskiftet åbnede Europas første forskningscenter for dyresygdomme.
De mange landvindinger, der har skabt en unik position internationalt for danske fødevareprodukter og -løsninger, skal vi fortsætte med at stræbe efter. Selv om det er nemt at kigge tilbage i historien og klappe sig selv på skulderen, skal det ikke være en sovepude – snarere en motivation. Vi har udrettet store ting, og vi vil gøre det igen!
Til trods for alle de udfordringer, der er forbundet med fremtidens fødevareproduktion, har vi god grund til at være optimistiske. Vi har en stærk samarbejds- og innovationskultur samt en global førerposition inden for bæredygtige, innovative og økonomiske fødevaresikkerhed- og kvalitetsløsninger.
Det skal vi være stolte af.
