Annonce Banner Banner Banner

Robusthed er altafgørende

Malkekvæg Landbrugets store faglige og økonomiske udfordringer er anledningen til, at 24 yngre selvstændige landmænd er håndplukket til en ny eliteuddannelse med fokus på digitalisering, innovation og teknologi. 34-årige mælkeproducent Line Revsbech fra Ørsted på Djursland er en af de udvalgte. DVT har mødt mælkeproducenten, der belært af fortiden ved, hvor vigtig robusthed er.

Mms Img9020250782058625293 (002) © Privat
Interview

Med en baggrund som landmand og agrarøkonom overtog Line Revsbech som 24-årig forældrenes gårde, samlede 330 holsteinkøer i en ny stald med sengebåse og fem malkerobotter og satte svinene ud på grund af finanskrisen, som også ramte ejendommen. I dag passer hun malkebesætningen plus opdræt og 400 ha jord med foder- og salgsafgrøder sammen med ægtefællen Søren, forældrene og to ansatte.

- Mine opgaver er bl.a. at lave foderplaner, inseminere, budgettering og andet kontorarbejde. Derudover sidder jeg i bestyrelsen i den lokale landboforening, fortæller den højgravide mælkeproducent, som skal nedkomme med parrets fjerde barn til maj. Det ældste barn er otte år.

Håndplukket til ny eliteuddannelse

Line Revsbech planlagde at blive dyrlæge, men to dage før studiestart, meldte hun fra, fordi hun ikke mente, at dyrlægejobbet ville give hende den frihed og hverdag, som landmandslivet kunne. Hun valgte i stedet at blive agrarøkonom og hilser nu - mere end 10 år efter eksamensbeviset er i hus – chancen for at blive testpilot i et eksklusivt bachelormodul velkommen.

Modulet strækker sig over 2019, og bag initiativet står Miljø- og Fødevareministeriet, SEGES og VIA University College. Målet med talentprogrammet er at klæde dygtige danske landmænd på til fremtiden og opkvalificere og inspirere dem mere strategisk med innovation og forretningsudvikling i egen virksomhed. Uddannelsen bygger på en kombination af innovationsteori og praksisbaseret læring.

- Det var et tilbud, jeg trods snarlig barsel ikke kunne sige nej til. Jeg har altid haft lyst til at lære mere og udvikle vores bedrift, så vi kommer på forkant med de aktuelle klimaudfordringer og forbrugerkrav. Jeg ser også frem til at få et netværk af andre engagerede yngre landmænd fra forskellige driftsgrene at sparre med. Foreløbig har vi kun haft to undervisningsdage, hvor vi blev sat sammen i mindre grupper med folk med andre driftsgrene. Det tegner godt, fortæller hun.

Da krisen kradsede

Livet har ikke altid været nemt for Line Revsbech. Finanskrisen ramte hårdt, og to gange har besætningen været hårdt ramt af sygdom. Den ene gang faldt oven i købet sammen med en langvarig indlæggelse på sygehuset med barn nr. to.

- Første gang var i 2012, hvor mælkeydelsen faldt fra 35 til 25 kg over én nat, køer drattede om umiddelbart efter malkning, og man kunne trods obduktion ikke finde ud af, hvad der var galt. Men mistanken faldt på det nye kraftfoder, vi havde fået leveret om fredagen og som var brandvarmt om mandagen. Man kunne imidlertid hverken finde farlige bakterier eller svampesporer i det. Vi fik derfor aldrig konstateret, hvad der var galt og placeret et ansvar.

- Vi havde dyrlægen på besøg hver dag i tre måneder, 15 køer døde, kvier, der havde fået ko-foderet lagde sig ned, og vi overvejede at lukke besætningen – dyrenes immunforsvar var lig nul, og de fik alle mulige sygdomme. Det var meget voldsomt, fortæller Line Revsbech og beretter, at det hele faldt sammen med, at hun lige havde født deres andet barn, som er meget syg og indlagt på neonatal og senere børneafdelingen flere gange i det første halve leveår med blandt andet synkeproblemer.

Årsagen kunne lægerne imidlertid ikke finde.

- Fire måneder efter udbruddet sidder jeg en dag og snakker med dyrlægen og fortæller om problemerne med vores søn. Dyrlægen har lige fundet ud af, at vores dyr også er smittet med B-streptokokker, og han fortæller, at B-streptokokker sætter sig i halsen hos mennesker. Det havde sygehuset aldrig hørt om, og lægen troede derfor ikke på sammenhængen. Jeg bad derfor lægen om at kontakte dyrlægen, og heldigvis kontaktede hun Landbohøjskolen, som anbefalede ikke at afvente prøvesvar, men straks sætte en behandling i gang. 10 dage senere var vores søn rask.

Mælkeydelsen faldt fra 35 til 25 kg over én nat, køer drattede om umiddelbart efter malkning.

Langvarigt forløb

Forløbet har lært Line Revsbech at sætte hygiejne og forebyggelse endnu højere på dagsordenen og holde øje med indkøbt kraftfoder ved at sætte et termometer i stakken, så snart det leveres. Dyrlægen har eget tøj hængende på gården og på grund af streptokokkerne kommer der ikke længere børnehaver og skoleklasser på besøg - desværre.

Det tog et par år før besætningen og mælkeydelsen var tilbage på det gamle niveau.

Nyt sygdomsforløb

- I 2016 blev besætningen så ramt igen. Vi oplevede nedgang i mælkeydelse, huldtab, ødemer, blødninger i tarmen og køer med kattedrikkende adfærd, nogle køer med pludselig død. Igen var det vanskeligt at finde årsagen, men det pegede i retning af kronisk botulisme. En sygdom, man kan anerkende eller ikke anerkende. Vi valgte, at det var tid til nye øjne på besætningen og skiftede derfor besætningsdyrlæge.

I samme forbindelse blev der nedsat et kvægproduktionsudvalg på bedriften under gårdrådet, hvor ejere, ansatte, en foderrådgiver og dyrlægen mødes to-tre gange om året. Her gennemgås kvartalsrapporter, tiltag siden sidst evalueres, og nye handleplaner sættes i gang.

- Det fungerer godt, og sidste år rykkede vi os over 700 kg mælk pr. årsko. En del af succesen kan helt sikkert tilskrives udvalget, hvor vi hele tiden holder fokus på, hvor vi skal hen, erkender Line Revsbech.

Sundhed og trivsel giver mælk

Aktuelt ligger dagsydelsen på godt 38 kg EKM svarende til en årsydelse på 13.000 kg EKM, celletallet på ca. 150.000 og antibiotikaforbruget til mastitis ligger på 0,07 behandling pr. ko. Antallet af døde køer er 3,3 procent, og dødfødte og døde kalve ligger på 5 procent. Det er ifølge Line Revsbech for højt, og målet er 0 døde dyr, som det har været tidligere. Det er selvfølgelig et højt mål, men de vil helst ikke miste dyr.

B-streptokokker er ikke noget stort problem længere, men enkelte dyr er nok bærere, da nogle tankprøver er fri, mens andre viser et lavt niveau.

Som leverandør til Arla er de også med i Arlagården Plus, som blandt andet indebærer, at dyrenes velfærd hver tredje måned observeres på staldgangen og indberettes. Line Revsbech oplever ikke at kunne bruge disse observationer til at forbedre dyrevelfærden på bedriften. Det er forhold, hun allerede er opmærksom på, og hun betragter derfor mest indberetningen, som noget Arla skal bruge i salgsarbejdet – og som hun derfor får en merpris for at udføre.

- Vi kigger meget på dyrene i det daglige arbejde, og klovbeskæreren kommer en gang om måneden. Vi har en rotation, hvor dyrene beskæres to gange om året, og er der særlige problemer, tager han dem selvfølgelig ved disse besøg. Det fungerer rigtig godt, og vi forbinder alt digital dermatitis – selv på størrelse med den mindste negl, siger hun.

Fokus på fremtidens udfordringer

Den offentlige kontrol, der følger med at være husdyrproducent, har Line Revsbech det ok med. Senest blev ejendommen udtaget til uanmeldt krydsoverensstemmelseskontrol. Der kom fire kontrollanter en hel dag, og hun oplevede en god stemning, selvom et sådant besøg udløser svedige håndflader. Der kan jo altid være en ko, der har tabt et øremærke og andre småfejl, understreger hun.

Alt i alt går det godt hos Line Revsbech og familien, men belært af fortidens ulykker ved de, hvor vigtig robusthed er. Hun håber derfor, at eliteuddannelsen kan hjælpe hende til at sætte yderligere fokus på den del – og så i det hele taget ruste hende endnu bedre til fremtidens udfordringer med øgede politiske krav om mindre miljø- og klimabelastning og vestlige forbrugertrends med mindre forbrug af animalske produkter. Hun har stor tiltro til, at digitalisering og ny teknologi kan blive en stor del af løsningerne i landbruget i de kommende år.