Ernæring og tarmmikrobiomet

Familiedyr Klinisk Ernæring Specialservice er en integreret del af Universitetshospitalet for Familiedyr på KU SUND. Charlotte Reinhard Bjørnvad og Ida Nordang Kieler fortæller her om klinikken og deres forskning i tarmmikrobiomet.

CRB Og Mette Rasmussen Stuegang © KU SUND
Interview

Allerede da Charlotte Reinhard Bjørnvad – dyrlæge, professor, ph.d. og europæisk specialist i veterinær komparativ ernæring – i 2002 skrev sin ph.d.-afhandling om ernæring af præmature og neonatale grise, var det hendes ambition, at Universitetshospitalet for Familiedyr, KU SUND, skulle have mere fokus på ernæring. Det er i den grad lykkedes. Ernæring er nu en integreret del af alle behandlingsplanerne på Universitetshospitalet, og Charlotte Reinhard Bjørnvad er leder af Klinisk Ernæring Specialservice, som pt. består af fire dyrlæger og en veterinærsygeplejerske.

Ernæringsark og foderplaner

- Et af de værktøjer, vi har fået implementeret i klinikken, er et ernæringsskema, som vi bruger til at udregne patienternes energibehov. På denne måde kan vi hurtigt vurdere, om dyret dækker sit energibehov, og vi derfor skal lede efter andre årsager til fx vægttab, forklarer Charlotte Reinhard Bjørnvad.

Et andet tiltag fra ernæringsgruppen er ernæringskonsultationer.

- Vi har både patienter, som er henvist via deres egen dyrlæge, og patienter, hvor ejer selv har fundet vej til os. Vi rådgiver om ernæring af både raske og syge dyr og laver løsninger baseret på tilgængelige kommercielle diæter eller skræddersyede balancerede hjemmelavede diæter – alt efter, hvad der er praktisk muligt og passer med ejers ønsker. Vi tiltrækker også folk med stærke holdninger til, hvad de ønsker deres dyr må spise og ikke spise, siger Ida Nordang Kieler - dyrlæge, ph.d., postdoc og resident i veterinær komparativ ernæring. Hun fortæller, at de to yderpoler er dem, der primært foretrækker at fodre deres dyr med kød, og dem, der ønsker at fodre rent vegansk.

DSC00306
Charlotte Reinhard Bjørnvad
© KU SUND

Vægttabsklinik

Vægttabsklinikken er ligeledes et ernæringsservicetiltag. Her er det veterinærsygeplejerske Mette Hedelund Rasmussen, der primært står for opstart af vægttabsforløb og løbende klientkontakt og kontroller.

- Mette er helt fantastisk til at motivere ejerne og holde dem til ilden, fortæller Charlotte Reinhard Bjørnvad.

- Et vægttabsforløb vil typisk vare 9-12 måneder, da vægttabet skal ligge på 1-2 % af kropsvægten om måneden. Patienterne kommer til kontrolvejning hver 3.-4. uge, men de kan også blive kontrolvejet hos egen dyrlæge, og så foregår kontakten med vægttabsklinikken på e-mail.

- Det er rigtigt vigtigt at motivere, men det er mindst lige så vigtigt ikke at komme med for mange ændringer på én gang. Derforin troduceres ekstra motion i form af lidt længere gåture og evt. i terræn gradvist undervejs i forløbet. Nogle patienter begynder som ortopædiske patienter og introduceres så også til vægttabsklinikken. Hvis en patient – eksempelvis en hund med rumperet korsbånd, som behandles konservativt med fysioterapi – også har behov for at tabe sig, så sørger vi for, at de to konsultationer ligger i forlængelse af hinanden, fortæller Charlotte Reinhard Bjørnvad.

Interessant nok oplever de fleste ejere en tydeligt gladere hund eller kat, så snart vægten begynder at aftage, og det er jo i sig selv meget motiverende.

På mit spørgsmål, om det ikke er lidt besværligt som statsejet institution, at man ikke må anbefale et fodermærke frem for et andet, svarer Ida Nordang Kieler, at det slet ikke er noget problem.

- Der findes mange forskellige gode mærker af hundefoder. De store veterinære mærker er de aktører på markedet, som sørger for, at der forskes og skaffes nye resultater på fagområdet. Der er dog også mange andre gode mærker, som anvender disse forskningsresultater, og derfor ligeledes sælger godt hundefoder.

Tarmmikrobiomet

Både dyr og mennesker har flere forskellige mikrobiomer. Et mikrobiom er en population af mikroorganismer i eksempelvis urinvejene på huden eller i mavetarmkanalen.

- Mavetarmkanalens mikrobiom er det, man i daglig tale omtaler som tarmfloraen, hvilket dog er et ord, der i virkeligheden er ret misvisende, eftersom flora har med planter at gøre, og det er det jo ikke, forklarer Ida Nordang Kieler.

- Der foreligger mere viden og forskning om det humane tarmmikrobiom end de forskellige veterinære tarmmikrobiomer. Størst viden findes der om musens. En måde at beskrive et mikrobiom på er ved sekventering i forhold til mikrobiomets kapacitet til eksempelvis produktion af NH3 og omdannelse af fibre til kortkædede fedtsyrer. Der foreligger på nuværende tidspunkt en sekventering af hele genomet for mennesker, mus, grise og hunde. Det har vist sig, at hundes tarmmikrobiom overlapper mere med mennesker end med mus og grises, så hunde ville være en oplagt model for mennesker, fortsætter Ida Nordang Kieler, som i sin forskning arbejder på at få kortlagt kattens tarmmikrobiom.

Der foreligger mere viden og forskning om det humane tarmmikrobiom end de forskellige veterinære tarmmikrobiomer.

Tarmmikrobiomet i diagnostik

Hos individer med systemisk sygdom er tarmmikrobiomet ændret. Dette har man eksempelvis fundet på patienter med lymofom.

- Dysbiosen, altså ændringen i mikrobiomet, består i en nedsat diversitet, som man har målt ved at kortlægge genomet fra hhv. raske og syge individer, forklarer Charlotte Reinhard Bjørnvad og tilføjer:

- Det store spørgsmål er så bare, om det er sygdommen, der ændrer mikrobiomet, eller det er ændringen i mikrobiomet, som er årsag til sygdommen. Man ved fra studier på mus, at man med fækal transplantation har kunnet overføre sygdomskarakteristika, der er med til at holde sygdommen ved lige. Humant, forklarer Ida Nordang Kieler, anvendes det ændrede mikrobiom i forbindelse med systemisk sygdom nu som en diagnostisk biomarkør for nogle sygdomme.

- På veterinærsiden er man kommet langt med at finde en biomarkør for coloncancer på universitetet A&M i Texas. Noget tyder på, at der er geografiske ændringer i mikrobiomet fra verdensdel til verdensdel, så det, man mangler veterinært, er internationale multicenterstudier, som forhåbentlig kan kortlægge biomarkører, der gælder i hele verden, fortæller hun videre.

Et skridt på vejen i den retning er et forskningsprojekt, som Ida Nordang Kieler har foretaget i samarbejde med dyrlæger fra Zürich i Schweiz, hvor de har foretaget 16s RNA-gensekventering, som er en billigere metode end helgenom (shotgun) sekventeringen.

- Her har der ikke været en tydelig forskel i genomet fra de to landes katte. Det skyldes formodentlig, at katte spiser mere ensartet end mennesker, siger Ida Nordang Kieler.

Tarmmikrobiomet i behandling

Skridtet efter diagnostik er naturligvis behandling, og humant har der været god effekt af at behandle den ret aggressive hospitalsbakterie Clostridium difficile med fækal transplantation i form af bl.a. kapsler.

- En infektion med Clostridium difficile giver kronisk diarré og bugsmerter, og efter fækal transplantation er patienterne blevet symptomfrie, fortæller Charlotte Reinhard Bjørnvad.

- Veterinært er der publiceret få studier, hvor hunde er blevet behandlet med fækal transplantation. Et kuld hvalpe med parvovirus blev behandlet med fækal transplantation som støtteterapi. Der kunne dog ikke konkluderes større overlevelse hos hvalpene, behandlet med fækal transplantation, fortæller hun videre.

Fra mus og mennesker, som har fået foretaget en fæcestransplantation, ved man, at mikrobiomet vil revertere tilbage til udgangsmikrobiomet, men så kan man gentage behandlingen.

- Til flere patienter har vi haft fæcestransplantation som næste skridt, hvis den nuværende behandling ikke virkede, men indtil videre har det ikke været nødvendigt, fortæller Charlotte Reinhard Bjørnvad.

DSC00322
Ida Nordang Kieler
© KU SUND

Rent praktisk gives transplantationen enten rektalt eller i ventriklen vha. en sonde. To portioner fæces fra donorhunden opslemmes i vand. På hund viser publicerede case-rapporter en succesrate på omkring 50 %. For de hunde, det virker på, responderer 30-50 % efter første fæcestransplantation, mens de resterende har brug for gentagne behandlinger.

På kat er der publiceret en enkelt caserapport om fæcestransplantation, og katten blev kureret.

- I behandlingen af gastrointestinale sygdomme er det ændringer i diæten, som giver den største effekt behandlingsmæssigt, forklarer Charlotte Reinhard Bjørnvad og understreger, at 75 % af hunde med kroniske GI-problemer kan helbredes med kostomlægning, hvor allergener udelukkes, og patienten får en diæt med en bedre fordøjelighed.

- De sidste 25 % af patienterne har vi kunnet håndteres ved at lægge probiotika og/ eller immunmodulerende steroider eller ciclosporin oveni kostomlægningen.

Ida Nordang Kieler tilføjer, at i forhold til anvendelse af probiotika kan det hos patienter med akut diarré måske give ½ døgns mindre diarré.

- De probiotika, som findes på markedet pt., er ikke målrettet forskellige sygdomme. Men man kan formodentlig i fremtidenudvikle mere målrettede probiotika til forskellige sygdomme, når fremtidig forskning kan afgøre, hvad der mangler i patienternes tarmmikrobiom ved forskellige sygdomme, spår hun.

Til flere patienter har vi haft fæcestransplantation som næste skridt, hvis den nuværende behandling ikke virkede

Tarmmikrobiomet og fedme

På mus har det vist sig muligt at overføre et fedmemikrobiom fra et individ til et andet ved hjælp af en fæcestransplantation. Man formoder, at fedmemikrobiomets population er bedre til at udnytte energien i foderet end andre tarmmikrobiomer.

- I et studie, foretaget på Universitetshospitalet, var vi også i stand til at forudsige, hvor hurtigt hundene i studiet tabte sig ud fra deres tarmmikrobiom, fortæller Ida Nordang Kieler.

I sin nuværende forskning tager hun prøver af tarmmikrobiomet hos kuld af kattekillinger, som har fået den samme kost adskillige gange i løbet af deres første leveår, for at undersøge, om der findes et fedmemikrobiom hos katte.

Mikrobiomets fremtid

Spørgsmålet om, hvad Charlotte Reinhard Bjørnvad og Ida Nordang Kieler ønsker sig af forskningen i mikrobiomet fremover, er let for dem at besvare. De håber, at finde flere biomarkører både i tarmmikrobiomet og andre mikrobiomer, som kan anvendes diagnostisk, samt metoder til at modificere mikrobiomerne behandlingsmæssigt.