Fornyelsen af overenskomsten i klinisk praksis skulle have været på plads for længst. Faktisk udløb den 1. april sidste år, og siden har overenskomsten været i et slags vakuum, indtil den nye aftale blev stemt hjem den 26. marts. Det trak som bekendt ud med et nej fra de ansatte dyrlæger både første og anden gang. Og netop det forhold, at de ansatte i den grad har vendt tommelfingeren nedad til overenskomsten, er grunden til, at DA og ADO har givet hinanden hånd på, at overenskomsten skal skilles ad og bygges op på ny.
- Som jeg ser det, bærer den nuværende overenskomst præg af mange års forsøg på at tilpasse en umoderne kontrakt til en moderne verden. Det har resulteret i, at overenskomsten er kringlet og alt for nem at misforstå og mistolke, siger Ida Tingman Møller og understreger, at praksisverdenen har forandret sig, så der i dag ikke kun er én type klinisk praksis.
- Der er meget stor forskel på, om du er i stordyrs- eller smådyrspraksis. Og selv inden for fx smådyrspraksis, er der meget stor forskel på at være ansat på et stort henvisningshospital med indlagte patienter eller at være ansat på en mindre klinik.
Steen Bo Larsen er helt enig i, at spredningen i praksistyper og deres forskellige virkelighed er den største hurdle.
- Vi har i den ene ende de små praksis i tyndt befolkede områder, som prøver at levere varen i døgndrift. Og vi har de nye store sammenslutninger og fonde, som prøver at skabe volumen/kritisk masse, så de kan drive deres dyrlægevirksomheder med et fornuftigt overskud og med en fornuftig anvendelse af arbejdskraften. Vi kan og skal ikke bedømme, hvilken type som er bedst eller mest rigtig. Men arbejdsforholdene og lønningerne kan her ligge meget langt fra hinanden. I den lille biks kan der være mange timer, som ikke er honorerede - man hjælper hinanden på bedste vis. I de store konglomerater kan ting systematiseres, og lønnen kan tjenes ind på kortere tid, siger Steen Bo Larsen og fortsætter:
- Der er så stor spredning i praksistyperne, at en overenskomst for alle kan blive svær at styre. Måske skal det gøres pr. dyreart. Steen Bo Larsen ser også en udfordring i, at der er en stigende mængde af dyrlæger, som ikke ønsker at være praksisejere.
- Men hvem skal så drive praksisserne, spørger han og henviser til, at hvis det var mere lukrativt at være praksisejer, ville det være nemmere at give bedre løn.
- Vi skal gøre op med vores måde at se på praksisstrukturer for at kunne skabe bedre rentabilitet og dermed indtjening uden at sætte vores frie liv på spil. Men hvem tør, og hvem vil hellere være ansat? Hvor lidt vil man tjene for at bevare sin frihed? Og kan man så have ansatte?
Et andet kardinalpunkt: Lønnen
Selv om der er aftalt pæne lønstigninger, er det tydeligt, at mange mener, at lønnen er lav i klinisk praksis sammenlignet med andre brancher. Men spørgsmålet er, hvilke muligheder der på sigt er for at få hævet lønnen væsentligt.
- Målet for både DA og ADO er, at dyrlæger skal kunne tjene bedre. Og vi er enige om, at vi skal løfte bolden sammen. Jeg tror det er muligt, men der er både ansatte og chefer, der skal begynde at anskue verden på en anden måde, og overenskomsten kan måske være en hjælpestang i denne proces, siger Steen Bo Larsen og påpeger, at lønsomheden skal op.
- Praksisejerne skal kunne hæve prisen/ indtjeningen pr. time. I nogle tilfælde vil fleksibilitet i arbejdsstyrken kunne hjælpe på det. Og fleksibilitet har vi fået en del af i de sidste par overenskomster. Det er DA meget tilfredse med.
Ida Tingman Møller har også konkrete bud, hvad man kan gøre.
- Jeg tænker, at vi skal se på lønsammensætningen og måden, hvorpå vi afregner vagter. Vi kan få inspiration ved at skele til aflønning i andre brancher, der også har vagter og rådighed. Det kunne sagtens være, at vi kunne få gode idéer til, hvordan man kunne gøre det på andre måder, end den vi kender i dag. Det er et revideringsarbejde, som jeg ikke mener, vi kan gøre uden medlemmernes tanker og idéer, siger Ida Tingman Møller og påpeger, at der allerede er kommet en del forslag på Facebook.
- I den kommende tid skal vi have sat de idéer i system og have tilføjet endnu flere, så vi har noget at arbejde med.
Vi fik det, vi kom efter
Set med ADO-formandens briller er aftalen i sin helhed, det, hun mest tilfreds med.
- Jeg ved godt, at nogle synes, at vi fik for lidt i lønstigning. Men som jeg ser det, så gik vi ikke på kompromis i forhold til at få ét krav igennem frem for et andet. Vi fik alt, hvad vi kom efter. Vi kunne have været gået ensidigt efter få punkter, men det var ikke det mandat, vi havde fået fra medlemmerne.
- Der var både et ønske om generelle lønstigninger og arbejdsgiverbetalt pension, at man sikrede brugen af B-kontrakterne, at vi kiggede på, hvordan vi kunne hæve lønnen for »seniordyrlæger«, at normalarbejdstiden ikke blev udvidet, og at vi sikrede, at man ikke kunne afspadsere med en dags varsel. Og vi fik det hele igennem. Dét er jeg tilfreds med. Så kan man altid diskutere, om vi kunne have fået bedre løsninger på enkelte dele af overenskomsten, men det er min fulde overbevisning, at vi ikke kunne havde fået et bedre samlet resultat.
Set med virksomhedsejernes øjne
DAs formand er også tilfreds med de resultater, der er i den nye aftale. Det gælder bl.a. det øgede pensionsbidrag i lyset af, at flere og flere dyrlæger bliver lønansatte. Han er ligeledes vældig tilfreds med, at det bliver tydeligt, hvad der er bruttoløn (den fulde løn, red.), og hvad der er nettoløn (bruttoløn minus pension, red.).
- Jeg synes, det er fint, at der er kommet en ny løngruppe »seniordyrlæger«, som skal ses som en mulig lønløfter af fagligt dygtige dyrlæger uden ledelsesansvar. Vi har fundet et kompromis med hensyn til de aftalte vagtafregningsmodeller, men en overordnet ny overenskomst bør kunne gøre det bedre.
Steen Bo Larsen glæder sig også over, at der er defineret »kommaer« i emner som barns første sygedag, offentlige refusioner og ligeså, at ny lovgivning tager over på klausuler.
- Alt i alt synes jeg, det er en god aftale. Vi har fået øget fleksibilitet, præcisering af merarbejde, et fast merarbejdstillæg, muligheden for at flytte timer fra en normperiode til en anden, fleks på normalarbejdstiden og varsling til 28 dage, så det for os regnearkstyper passer ind i ugeskemaer over 4 uger
