Spørgsmålene fik frit løb på to møder den 8. marts i Fødevarestyrelsens lokaler i Vejen. Først om formiddagen, hvor Fødevarestyrelsen havde inviteret til et informationsmøde om den nye politiske aftale om styrket kontrol af dyretransporter med deltagelse af både transportører, svineproducenter, besætningsdyrlæger, embedsdyrlæger og erhvervets organisationer, og senere på dagen på et dialogmøde for Dyrlægeforeningens medlemmer. Her var det besætningsdyrlægerne i svinebesætningerne og embedsdyrlægerne, der kontrollerer dyrenes transportegnethed, der var inviteret til en dialog om vurdering af grises transportegnethed.
Med al tydelighed viste det sig på begge møder i Vejen, at dialog fremmer forståelsen. Et hav af spørgsmål og kommentarer efterlod et indtryk af, at rigtig mange af mødedeltagerne var kommet til møderne med en opfattelse af, at Fødevarestyrelsen har ændret praksis i forhold til kontrol og sanktionering af regler om transportegnethed.
Per Henriksen opklarede, at vurderingen af transportegnethed ikke har ændret sig, men at der løbende sker en kalibrering for at sikre, at vurderingen er så ensartet som muligt rundt om i Fødevarestyrelsens veterinærenheder. Praksis for sanktionering har dog ændret sig per 1. januar 2019, hvilket har resulteret i flere sanktioner, i tilfælde, hvor der tidligere blev vejledt om reglerne.
Der er en klar styrkelse af kontrollen på vej, hvilket skyldes, at regeringen og DF i december 2018 indgik en aftale med henblik på at styrke kontrollen med dyretransporter. Det er aftaleparternes håb, at den styrkede kontrol, der sættes i værk fra juli 2019, fører til bedre regelefterlevelse og dermed bedre dyrevelfærd.
I den nye aftale vil fokus i sanktioneringen i højere grad blive rettet mod transportøren og landmanden. Derudover kommer der en langt mere omfattende indladningskontrol – dvs. kontrollen ved pålæsning af grise til transportmidlet, som fører grisene ud af Danmark. Et andet væsentligt element i aftalen er, at der skal bruges dobbelt så meget tid til at syne dyrene i en 3-måneders periode. Det skal ske både langsommere, fra flere vinkler, og det evt. vil være to dyrlæger, der kommer til at foretage synet.
Frustrerede transportører
På informationsmødet var der flere, der kritiserede Fødevarestyrelsen for ikke offentligt at gå i rette med de oplysninger, som Dyrenes Beskyttelse har været ude med – om at op mod 9.000 grise på samlestalde hvert år dør eller aflives i forbindelse med eksport til udlandet. En gennemgang, som Fødevarestyrelsen har foretaget, viser, at det er ca. 7.000 grise, der hvert år tages fra og aflives, fordi de ikke egner sig til transport eller har handelsfejl og derfor sorteres fra af transportøren. Og det er kun et fåtal af de ca. 14 millioner af grise, der hvert år sendes ud af landet, der er selvdøde under transporten frem til samlestederne. Fødevarestyrelsen oplyste på mødet: 17 i januar 2018 og 17 i januar 2019. Per Henriksen medgav, at Fødevarestyrelsen hurtigere burde have reageret og korrigeret oplysningerne fra Dyrenes Beskyttelse.
Flere af transportørerne udtrykte også frustration over, at de risikerer at ende som »syndebukke« for et ansvar, som de mener, er landmandens.
- Det er landmanden, der sætter os i en rigtig dårlig situation, hvis ikke han gør sit arbejde ordentligt og sikrer sig, at alle dyr er transportegnede, når de forlader ejendommen, lød det fra en af møde- deltagerne.
I de mange spørgsmål og kommentarer på mødet var der også frustration over, at Fødevarestyrelsen ikke har taget transportbranchen med på råd – blandt andet i forhold til tiltagene i den politiske aftale. Der blev peget på flere forhold med logbøgerne, hvor det var tydeligt, at branchen har en anden opfattelse af, hvordan reglerne skal tolkes, og flere gav udtryk for, at de ikke kan »fuske« med logbøgerne, hvilket de føler sig anklaget for. »Tag os med i arbejdet«, lød opfordringen.
Fra 10 til 250
Fra 1. juli og til udgangen af 2019 øges antallet af indladningskontroller til 250 kontroller om måne- den. Dette svarer til godt 10 % af eksporterne i perioden. Per Henriksen redegjorde for, at konceptet med de 10 % vil blive revurderet efter årsskiftet, hvor der skal tages stilling til, om det fortsat skal være 10 %, eller kontroltrykket kan reduceres til fx 5 %.
- Når året er omme, vil det måske viser sig, at 10 % er for meget, fordi der ikke er problemer. Det er de rigtige lastbiler med det rigtige antal grise, og så er der ikke baggrund for at udføre kontrol i nogen særlig grad, sagde han og pointerede, at det er landmanden og transportøren, der skal få det til at ske.
Per Henriksen slog desuden til lyd for, at landmanden bruger Fødevarestyrelsens reviderede vejledning i transportegnethed til sammen med den praktiserende dyrlæge at få kalibreret, hvilke dyr der skal tages fra. Han understregede i den forbindelse, at en gris, der sendes ud på en transport, ikke som en gris i stalden kan sættes i sygesti. Den skal være veterinærfaglig »fit« under hele transporten frem til bestemmelsesstedet.
Altid en helhedsvurdering
På dialogmødet for Dyrlægeforeningens medlemmer orienterede embedsdyrlæge Stig Jessen, Det Veterinære Rejsehold, og embedsdyrlæge Anja Putzer, VeterinærNord om gældende regler på området, og om hvordan kontrollen foregår, og hvordan der sanktioneres. Først med en grundig gennemgang af de enkelte kontrolposter i hele det veterinærfaglige kontrolkoncept på transportområdet og dernæst tættere på nogle af de love, regler, guidelines, instrukser og udtalelser, der hjælper embedsdyrlægerne, når de skal vurdere, om en gris er transportegnet eller ej. Og der skal altid foretages en konkret dyrlægefaglig vurdering på baggrund af dyrlægens egne observationer, forklarede Anja Putzer.
- I overvejelserne indgår fx spørgsmål som: »Mener vi, at dyret bliver påført en unødig lidelse ved transporten?«, »Mener vi, at der er en risiko for, at en skade bliver forværret, eller at dyret bliver påført yderligere lidelser af transporten?«, sagde hun og understregede, at embedsdyrlægerne også tager bestik af dyrets mulighed for beskyttelse under transporten.
- Der er mange dyr, der er samlet på meget lidt plads, under forhold, hvor de er presset sammen med dyr, de ikke kender i forvejen.
Med billeder gennemgik Anja Putzer eksempler både på dyr, der er transportegnede, dem, der ikke er, og dem midt i mellem i det, man kan kalde gråzonen. Og det var også den type af eksempler mange af de fremmødte besætningsdyrlæger spurgte til, og som affødte en intens debat og strøm af spørgsmål om fx nulfejlskultur, og hvor mange centimeter et øresår må være. Til det slog Per Henriksen fast, at en klinisk vurdering ikke er matematik. Det er en helhedsvurdering, og man bør altid lade tvivlen komme dyret til gode.
