Annonce Banner Banner Banner

Tema: Efter- og videreuddannelse

Nye procedurer for kommende specialdyrlæger

Specialdyrlæge Førhen var det et udvalg under Fødevarestyrelsen, der stod for sagsbehandlingen, når en dyrlæge ønskede at anvende betegnelsen »specialdyrlæge«. Nu har KU overtaget opgaven, men som skoleleder Hans Henrik Dietz siger, er det »nøjagtig ligeså krævende at kvalificere sig til titlen specialdyrlæge, som det hele tiden har været«. Han giver her et par nedslag i ansøgningsprocessen, som man som ansøger bør være opmærksom på.

COLOURBOX27316493 © Colourbox
Interview

Vejen til titlen som specialdyrlæge begynder med en ansøgning til Fødevarestyrelsen. Men hvor ansøgningen før forblev på Fødevarestyrelsens bord, sendes den nu videre til et udvalg på KU, som har overtaget sagsbehandlingen omkring specialdyrlægetitlen. Flere udvalgsmedlemmer er dog flyttet med fra det tidligere udvalg, og grundlæggende er det de samme høje krav, man skal opfylde, fortæller Hans Henrik Dietz, der har siddet i begge udvalg.

- Forskellen er ikke nye krav, og det er heller ikke fordi, niveauet er sat op eller ned. Det er simpelthen bare den tekniske og administrative måde, det vurderes på nu, idet den nye bekendtgørelse angiver, at det er Københavns Universitet, der laver forhåndsvurderingen, hvor det før var et udvalg, der hed specialistnævnet, som blev nedsat under Fødevarestyrelsen. Men det er vigtigt at huske, at det stadig er Fødevarestyrelsen, der meddeler tilladelsen til at betegne sig som specialdyrlæge.

Betaling af sagsbehandling

Udvalget hjælper dig som ansøger med at lægge en uddannelsesplan for din vej mod titlen som specialdyrlæge afhængigt af, hvad du kommer med i bagagen. Der er derfor ikke nogen regler for, hvad du skal have på CV’et, inden du begynder din ansøgning – udover erhvervs erfaring (se faktaboksen).

Selve uddannelsesforløbet skal dernæst sikre, at du opnår kvalificering, så du kan godkendes af udvalget og indstilles til Fødevarestyrelsen til at modtage titlen »specialdyrlæge«. Kvalifikationskravene er nærmere beskrevet under »Bekendtgørelsen for specialdyrlæger« fra maj 2017.

Bekendtgørelsen omfatter 7 paragraffer, som Fødevarestyrelsen har opsummeret i 7 punkter. En del af dem er ikke til at tage fejl af, men enkelte steder skal man være opmærksom. Blandt andet er det ikke længere gratis at få ansøgningen behandlet i udvalget. Førhen betalte Dyrlægeforeningen en del af arbejdet for alle ansøgere, uanset om de var medlem af foreningen, men dette ophører med skiftet til KU, fortæller Hans Henrik Dietz:

- Det står her ikke direkte, men det står indirekte, at det ikke er gratis at få lavet sagsbehandling. Vi kan heller ikke arbejde gratis på KU, og det er rigtig vigtigt at huske på. Sagsbehandlingen koster 15.000 kroner her på KU som en standardtakst for arbejdet. For nogen er det relativt enkelt at lave sagsbehandling, for andre er vi inde i et længere forløb. Det er altid en iterativ proces, hvor vi diskuterer frem og tilbage med dig som ansøger.

De 15.000 kroner er for sagsbehandlingen alene. Udover selve ansøgningen skal man typisk regne med ekstra udgifter til fx kortere udlandsophold som beskrevet i punkt 4 og til en ekspert på området, der er kvalificeret til at være eksaminator ved den afsluttende eksamen. Men hvor meget det ender med at løbe op i, vil afhænge af den enkelte ansøgers faglige historik og kvalifikationer, fortæller Hans Henrik.

- Det vil være meget individuelt, hvad prisen vil være, men jeg tror, at med prisen for kurser, eksaminer og evt. udlandsophold, og hvad der nu skal til, snakker vi om et sted mellem 60-100.000 kroner. Så i virkeligheden er det en udgift, der vil være at sammenligne med det at blive fagdyrlæge, som man jo også betaler for.

Det store prisspænd skyldes bl.a., at hvert forløb skræddersys til den individuelle ansøger. Ofte har ansøgeren en lang og specialiseret karriere som dyrlæge bag sig, og det er derfor vidt forskelligt, hvad ansøgerne mangler for at kunne kvalificeres som specialdyrlæger.

- Vi indgår i en diskussion med hver enkelt. Det er case by case, at vi vurderer, hvad der er det rigtige i forhold til ansøgerens profil – hvad har hun tidligere lavet i sin karriere? Hvad er målet med det? Hvad vil hun gerne opnå? For udvalget er det vigtigt at sige, at det her er en efter- og videreuddannelsesmulighed, som gør, at man bliver endnu bedre til at udføre sit arbejde. Vi tror, at det er en form for fremtidssikring af ens kvalifikationer, siger Hans Henrik.

Krav til dokumentation

Bekendtgørelsen omfatter en række krav om dokumentation, som det godt kan svare sig at være på forkant med, hvis man påtænker en fremtid som specialdyrlæge.

- Det er meget vigtigt, at man kan dokumentere det, man ansøger på baggrund af. Så det er ikke nok at skrive, at man har været på kursus i det og det. Vi skal have en kopi af kursusbeviset, siger Hans Henrik Dietz.

Desuden skal den caselog, som der refereres til i punkt 5, omfatte opgaver, der er på et vist niveau i forhold til det speciale, ansøgningen drejer sig om, forklarer han.

- Hvis man er inden for klinisk speciale på enkeltdyrsniveau, vil det typisk være en logbog på omkring 300 patienter. Men man skal ikke bare skrive »kat steriliseret«, det skal være et niveau, der er over rutineopgaver. Det er godt at have styr på, inden man ansøger, men omvendt må man sige, at i de enkelte praksis fører man journal over de patienter, man ser. Og journalføringen skulle jo gerne være af en kvalitet, så man kan gå ind og pille de relevante journaler ud og på den måde lave sin logbog bagudrettet. Men det er klart, at hvis man vil gøre det så effektivt som muligt for sig selv, er det meget godt at indlede en dialog med udvalget, når man får ideen.

Også i forhold til erhvervelsen af ansøgerens praktiske specialviden, skal man være opmærksom på, at der er visse krav til kvaliteten af opholdet. Det er ikke nok, at udlandsopholdet var »hos en god ven i Sydfrankrig«, som Hans Henrik siger.

- Det kan godt være, det er en god ven og kollega, men vedkommende skal have kvaliteterne til at rådgive dig. Det skal være en dyrlæge, der er betydeligt over fagdyrlægeniveau, for du er allerede selv minimum på fagdyrlægeniveau. Og hvis du samtidig er på masterniveau, skal det også være en, der er på eller over dette niveau.

Et godt råd fra Hans Henrik er, at man orienterer sig omkring reglerne, inden man går i gang.

- Begynd med at læse bekendtgørelsen, og hvis du er i tvivl, kontakter du Specialdyrlægeudvalget, så skal vi nok hjælpe dig i gang, forsikrer han.

Flere specialdyrlæger løfter vores fag

I øjeblikket arbejder udvalget på at færdigbehandle omkring 20 ansøgninger til en specialdyrlægetitel. Dernæst vil udvalget arbejde på en informationsside på veterinærskolens hjemmeside, så vejledningen omkring ansøgningsprocessen bliver mere overskuelig. Denne forventes færdig i løbet af 2019, og kommer til at ligge på vetschool.ku.dk.

Siden de første specialdyrlæger blev uddannet for mere end 25 år siden har flowet af ansøgninger været jævnt, men beskedent, fortæller Henrik Dietz, som håber, at flere dyrlæger vil søge titlen i fremtiden.

- Vores håb er selvfølgelig, at flere dyrlæger skal fatte interesse for det her og se, at det er en god måde at øge sin egen ekspertise på og en god måde at sørge for, at man stadig er klædt på til de faglige udfordringer, der kommer i fremtiden. Tilbuddet er jo åbent for alle, men det er klart, at det kræver en stor indsats at blive specialdyrlæge. Det ville være forkert af mig at sige, at det bare er at udfylde nogle papirer og skrive en ansøgning. Det er det ikke. Der ligger meget hårdt arbejde i det.

For dem, der lægger sig i selen, behøver det dog ikke kun at blive et spørgsmål om egen vinding, mener Hans Henrik.

- Vi skal passe på med at tro, at vi deler dyrlægerne op i A-, B-, C- og D-hold. Det har intet med det at gøre. Det, at vi får flere specialdyrlæger, fagdyrlæger og flere, der gennemfører en masteruddannelse, betyder jo, at dyrlægestandens faglige niveau generelt bliver hævet.